Prøv avisen
LUK

Det ser ud som om at du ikke er logget ind

Log ind for at dele artiklen

Glemt adgangskode? Klik her.

Bøn til helgenerne. Vi er overbeviste om, at de hører os

Igen og igen kan man læse i medierne, at katolikker tilbeder Jomfru Maria og helgenerne. Det er ikke rigtigt! Ihvertfald ikke set med katolske øjne. Vi katolikker fastholder uanset Nudansk Ordbog at der er forskel på at tilbede og at bede til.

I den katolske kirke tilbedes kun Gud, al den stund at han alene er Gud. Jomfru Maria og helgenerne er mennesker. Men al den stund at vi tror på de helliges samfund, så tror kirken også, at kommunikation i dette samfund er mulig. Her og hisset! De helliges samfund udgøres af alle, der ér i Kristus, og da vi jo i trosbekendelsen forkynder, at vi tror på menneskets opstandelse og det evige liv, så sætter døden ingen stopper for kommunikationen.

Vi katolikker beder til dem, fordi de er levende hos Gud, og vi er overbeviste om, at de hører os. Ligesom jeg kan sige til en god ven: Jeg har en bøn til dig! Kunne du ikke, når du nu alligevel skal i Brugsen, tage en tube lim med hjem til mig?. Jeg har rettet en bøn til ham, men bestemt ikke tilbedt ham!

Når den katolske kirke proklamerer en helgen, betyder det blot, at nu må denne person nævnes offentligt i kirkens liturgiske liv, fordi man mener, at den pågældende person kan være til hjælp og glæde for mange.

Helgenerne viser jo, hvad Gud er i stand til at gøre gennem mennesker, der lukker sig op for ham. Enhver helgen virkeliggør Jomfru Marias ord i hendes lovsang: Fra nu af skal alle mennesker prise mig salig, for han, som er mægtig, har gjort store ting imod mig. Helligt er hans navn!. (Luk. 1, 48-49).

Stephen Holm er katolsk præst