I forbindelse med det reformationsjubilæum, der nu er ved at blive skudt i gang, bragte Kristeligt Dagblad den 30. september et vigtigt interview med Hendes Majestæt Dronning Margrethe. Et interview, der endnu en gang vidnede om Dronningens store engagement i den danske kirkehistorie.
Dronningen kom ind på to emner, som vi gerne vil supplere med en kommentar.
Dronningen udtalte blandt andet: ”Det er ikke alle steder, man har fjernet katolske detaljer fra kirkerne. Mange af de middelalderlige kunstgenstande beholdt man. Der befinder sig krucifikser og store, flotte træskulpturer fra katolsk tid i vældig mange kirker.”
Faktisk blev de fleste katolske detaljer fra kirkerne fjernet med Reformationen. Det skete ikke altid lige med det samme, også fordi der i nogle tilfælde var lokale kræfter, der strittede imod den ”udrydning” af kirkerummet, som blev beordret oppefra.
Et godt eksempel herpå er Skellebjerg Kirke, hvor inventaret, der hører til den lutherske gudstjeneste, først blev anskaffet efter år 1600. På altertavlen fra 1605 står der: ”De afguderiske og fordærvede billedværker (er nu) afskaffet og bortfjernet, og denne tavle bestemt til Herrens bord, forfærdiget sammen med alter og prædikestol.”
Men denne lille tekst giver samtidig et meget godt fingerpeg med hensyn til Reformationens virkningshistorie på indretningen af kirkerummet. De fleste træskulpturer fra katolsk tid blev fjernet, på samme måde som man ryddede kirkerne for sidealtre. I nogle tilfælde gemte lokale præster heldigvis figurerne på loftet af deres kirker. Nogle af dem er i nyere tid blevet støvet af og er vendt tilbage til kirkerummet eller kan ses rundtomkring på landets museer.
DRONNING MARGRETHE udtaler i forlængelse heraf: ”Luther var ikke den, der smed Maria ud, men han ville ikke have, at hun skulle tillægges guddommelige egenskaber (...). Hun er selvfølgelig ikke ude af billedet.”
Maria-figuren blev oftest – helt konkret – ”smidt ud” af de danske kirker på grund af Reformationen. Luther var rigtig nok mindre radikal end andre protestantiske reformatorer, hvad angik billedstormen. Luther havde også mange positive ting at sige om Maria – naturligvis! Men han anså Maria-kulten for ren og skær afgudsdyrkelse, Djævelens værk. Det skulle være slut med Maria-tilbedelsen, slut med Maria-bønner, slut med Maria-figurernes centrale placering i kirkerne og i folks kristendomsforståelse.
Og således gik det – også i Danmark. De nye superintendenter rejste rundt i det danske rige og fortalte de lokale menigheder, at ”Maria ikke kan høre dem”, og advarede, at det var gudsbespottende at bede til Maria.
Dette var en helt afgørende udvikling af kristendommen – en udvikling, der nok er værd at fokusere på i løbet af reformationsjubilæet. Med Maria-kulten forsvandt nemlig mange af de blide og yndefulde træk, som kristendommen havde udviklet igennem hele middelalderen, i kunsten såvel som i det enkelte menneskes livsopfattelse.
Ikke uden grund kredser renæssancens store mesterværker omkring Maria-figurens både dybe og yndefulde væsen ( grazia ). Maria symboliserede forståelse, trøst, ydmyghed, beskyttelse, hengivenhed, barmhjertighed, tilgivelse og betingelsesløs kærlighed. Maria var den kvindelige og livgivende kraft, ofte symboliseret gennem hendes blottede bryst. Som figur var hun derfor modvægt til den almægtige og strenge fadergud. Indtil Reformationen.
Bjørn Thomassen er lektor i socialvidenskab og globale studier på RUC. Brian Patrick McGuire er professor emeritus i middelalderhistorie fra Roskilde Universitet.