Både Putins venner og fjender bliver aflyst i Vesten. Går Vesten for vidt i boykot af russisk kultur?

Som følge af krigen i Ukraine rammer en bølge af cancel-kultur russisk kunst og kultur i Vesten. Ikke alene Putins sympatisører, men også ganske almindelige russere mærker europæernes vrede mod Rusland

Den russiske sopran Anna Netrebko (til højre) er blevet udelukket fra at synge på flere vestlige operascener. Her ses hun med det nyrussiske flag i 2014 til et velgørenhedsarrangement, der indsamlede penge til balletten i Donetsk, som var styret af pro-russiske separatister.
Den russiske sopran Anna Netrebko (til højre) er blevet udelukket fra at synge på flere vestlige operascener. Her ses hun med det nyrussiske flag i 2014 til et velgørenhedsarrangement, der indsamlede penge til balletten i Donetsk, som var styret af pro-russiske separatister. Foto: Stringer/Reuters/Ritzau Scanpix.

Maxim Gorkij, Leo Tolstoj, Fjodor Dostojevskij, Ivan Turgenjev, Andrej Tjekhov, Sergej Rachmaninov, Pjotr Tjajkovskij.

Listen over russiske kunstnere, der igennem århundreder har præget Europas kultur, er lang, men som reaktion på krigen i Ukraine er disse historiske personer nu blevet ofre for såkaldt cancel-kultur: Teatre og kulturinstitutioner i adskillige europæiske lande har pludselig bandlyst alt, hvad der har med Rusland at gøre. Her er blot nogle få eksempler:

Denne artikel er en del af denne serie:
Krigen i Ukraine

I Polens hovedstad Warszawa er den russiske komponist Modest Musorgskijs opera "Boris Godunov" taget af plakaten. I Italien finder et planlagt seminar om Fjodor Dostojevskij alligevel ikke sted. Royal Opera House i London har aflyst en gæsteoptræden af Bolsjoj Teatret. Overalt i Tyskland er flere teaterstykker og operaer, der er lavet af russiske kunstnere, blevet aflyst. Filmfestivalen Cannes har udelukket en russisk delegation, og det Europæiske Filmakademi har opfordret alverdens biografer til at boykotte russiske film.

Blandt europæiske politikere er der forskellige holdninger til denne udvikling. Mens Danmarks kulturminister Ane Halsboe-Jørgensen opfordrer til at udelukke Rusland fra sportens verden og har bedt dansk kulturliv om at afbryde samarbejde med russiske institutioner, mener hendes tyske kollega Claudia Roth derimod, at europæerne nu mere end nogensinde før har grund til at beskæftige sig med russisk og østeuropæisk kultur.

”Når vi føler og ser andre nationers fortællinger, billeder, toner og drømme, forstår vi bedre, at vi alle har det samme mål,” siger Claudia Roth til den tyske nyhedsportal t-online.

Sopran eller politisk ekspert?

Ifølge Christian Meier fra den tyske avis Welt am Sonntag er kulturlivet i Vesteuropa i gang med at ransage sig selv og censurere alt, hvad der er russisk, bort. Det er en proces, der efter hans mening skaber debat om europæernes forhold til både kunstnerisk frihed og til ytringsfriheden.

Det samme mener den britiske musikjournalist Norman Lebrecht, der for eksempel kritiserer, at orkestret Cardiff Philharmonic har aflyst alle koncerter skrevet af komponisten Pjotr Tjajkovskij. Norman Lebrecht gør opmærksom på, at englænderne selv under de to verdenskrige spillede musik af Richard Wagner og andre tyske komponister.

”Kun nazisterne bandlyste Tjajkovskij,” skriver han på musik-nyhedsportalen slippedisc.com.

Det er ikke kun teaterstykker og operaer, der er i fokus for debatten, men også russiske kunstnere og politikere, der har et venskabeligt forhold til Ruslands præsident Vladimir Putin.

I Tyskland kritiseres den tidligere tyske kansler Gerhard Schröder, der i dag har en ledende stilling i den russiske statskoncern Nord Stream AG og er en nær ven af Putin. Adskillige socialdemokrater vil have Gerhard Schröder ekskluderet af partiet, fordi han ikke tager afstand fra Putin.

Den verdenskendte russiske operasanger Anna Netrebko bliver udsat for et lignende pres. Aftenen efter Ruslands invasion i Ukraine skulle hun have sunget i Musikhuset Aarhus, men koncerten blev hurtigt aflyst. Hun har offentligt taget afstand fra krigen i Ukraine, men ikke fra Vladimir Putin. Derfor er hun nu hverken velkommen i New Yorks Metropolitan Opera, Berlins Statsopera eller i Zürichs Operahus. I avisen New York Times kritiserer hun, at kunstnere og offentlige personer tvinges til at åbenbare deres politiske holdninger og skælde ud på deres fædreland.

”Det burde være en afgørelse, man selv træffer. Jeg er hverken en politisk person eller en politisk ekspert,” skrev hun på det sociale medie Instagram.

Et andet prominent eksempel er chefdirigenten for Münchens filharmonikerorkester, russeren Valerij Gergiev, der allerede i 2014 åbent støttede Ruslands anneksion af Krim, men først nu er blevet fyret af Münchens overborgmester Dieter Reiter.

”Dieter Reiter opfører sig skinhelligt. Overborgmesteren vidste besked om Gergievs tætte forhold til Putin allerede i 2014, hvilket dengang ikke hindrede ham i at forlænge dirigentens ansættelse. Hvis overborgmesteren nu stod ved sin fejl og selv trådte tilbage, ville han i det mindste vise holdning,” siger lederen af Salzburgs festspil Markus Hinterhäuser til østrigsk tv ORF, der opfordrer folk til at vise forståelse for, at russiske kunstnere måske holder sig tilbage fra at kritisere Putin af angst for repressalier.

Ytringsfrihedens ånd

På grund af den russiske stats propaganda har EU-landene besluttet at lukke for signalet til de russiske medier Russia Today og Sputnik News, og i mange lande diskuterer man nu, om der bør være grænser for ytringsfriheden.

I Schweiz har den fransksprogede avis Liberté offentliggjort Putins tale fra den 24. februar, hvori han begrunder sit angreb på Ukraine. Libertés chefredaktør François Mauron har skarpt fordømt Ruslands angreb på Ukraine i en leder, men skrev samtidig, at avisen har besluttet at trykke Putins tale, fordi offentliggørelsen er i overensstemmelse med ytringsfrihedens ånd.

Kritikere mener derimod, at grænserne for ytringsfriheden overtrædes, når en diktator kommer til orde efter at have overfaldet et andet land.

”Det er på den ene side berettiget at sætte spørgsmålstegn ved, om denne tekst bør offentliggøres, især fordi Putin hermed forsøger at retfærdiggøre sine krigsforbrydelser med løgne og insinuationer. Men på den anden side bør man i et demokrati kunne forvente, at folk selv er i stand til at klassificere taler og skrifter fra samtidens politikere,” skriver journalist Lucien Scherrer i en kommentar i Neue Zürcher Zeitung.

Voksende russerhad

Vreden mod alt, hvad der er russisk, rammer både Putins modstandere og modstandere. I Danmark besluttede Charlottenborg Fonden for eksempel at fjerne udstillingen af den russiske kunstner Sergei Prokofiev, og værkerne blev først genudstillet efter heftig kritik.

Kritikken rammer også almindelige borgere med russisk herkomst. I flere lande udsættes russiske restauranter og supermarkeder for trusler og hærværk, adskillige borgere med russisk afstamning modtager trusselsbreve eller bliver mobbet på internettet, og russiske lastbilschauffører oplever i stigende grad hærværk mod deres vogne.

Journalist Anna Severinenko, der selv har russiske rødder og bor i Tyskland, frygter, at det voksende russerhad vil styrke Putins position.

”Den generelle stigmatisering af russere vil kun bekræfte Putin i hans propagandafortælling om det 'antirussiske' Vesten, der truer hans land,” skriver hun på den tyske nyhedsportal RBB24.

Ligeledes på RBB24 giver den russiskfødte Swetlana Angold udtryk for mange russeres frustration:

”Hvad har vi at gøre med krigen i Ukraine? Jeg har tysk statsborgerskab, mit barn er født her i landet. Vi har ingen skyld i det, der sker i Ukraine.”

Vil du modtage de seneste artikler per mail, når Kristeligt Dagblad har skrevet nyt om krigen i Ukraine? Så skriv dig op her.