I SIT GLØDENDE forsvar for ”Bæredygtigt Landbrug” i Kristeligt Dagblad den 27. februar forholder Niels Damgaard Hansen sig ikke seriøst til mine pointer:
1.) Den skamløse brug af ordet ”bæredygtigt” som navn for en forening, der i hele sin meget mediebevidste fremfærd signalerer, at landmandens kortsigtede vel skal nyde fremme på bekostning af naturens langsigtede vel. Det hedder med et fremmedord usurpation: at tage noget uretmæssigt i besiddelse, heraf navnet.
2.) Massakren på arterne. Her forholder det sig som med dødsstraf – det kan ikke fortrydes og gøres godt igen. Justitsmord kan forekomme, det er det fatale ved dødsstraf. Massedrabet på arterne kan ikke fortrydes og gøres godt igen!
Mon ikke vore oldebørn og deres oldebørn vil mene, at vi begik justitsmord på arterne i disse år, hvor de uddør mellem 100 og 1000 gange så hurtigt som den såkaldte ”naturlige artsdød”?
Hvad det angår, er vi virkelig godt med i Danmark, og det går den forkerte vej hvert eneste år. En uddød art er altså uddød ”for tid og evighed”, og kloden er blevet tilsvarende fattigere ”for tid og evighed”.
3.) Hele menneskeheden er på kollisionskurs med naturen. Det skyldes hos os vores tænkemåde eller natursyn: at naturen er til for vores skyld alene, og at vi har lov til at gøre med den, hvad vi kan komme af sted med. Jeg brugte billedet med naturen som vores slave.
Dette natursyn har glemt, at verden består af engangsforekomster. Det får os til ubevidst at forveksle engangsforekomster med produkter. Produkter kan der produceres flere af, hvis der bliver brug for det. Det kan der ikke med engangsforekomster som arterne eller regnskovene eller de uendeligt subtile og sammensatte vejrsystemer eller den endnu mere subtile og sammensatte – og mirakuløse – atmosfære.
4.) Derfor må vi ændre natursyn. Der må indfinde sig en følelse af det skammelige i at deltage, som vi alle gør, i denne rivende hastige – og farlige – fattiggørelse af klodens natur. Som titlen siger det på min seneste bog: ”På kant med klodens klima. Om behovet for et ændret natursyn”.
Jeg interesserer mig for dette lange sigt, så Damgaard Hansens udredninger om den ene eller anden landbrugsforms fordele eller ulemper på det ultrakorte sigt bliver i forhold til mine overvejelser intet andet end et ”goddag mand, økseskaft”. Jeg har overhovedet ikke forholdt mig til økologisk eller konventionelt landbrug. Løft blikket, Damgaard Hansen, og alle andre, der tænker lige så kortsigtet!
Ole Jensen er dr.theol. og forfatter