SVENSKA KYRKAN har lagt en proces bag sig, som den danske folkekirke først nu måske tiltræder. I 2000 blev den adskilt fra staten, og den har pyramideform med et øverste landsdækkende råd, derpå stiftsråd og endelig regionale råd. Rådet i toppen melder ud om kirkens politiske holdning.
Dagens Nyheter talte forrige uge med ærkebiskop Anders Wejryd om, hvorvidt det kunne være problematisk. Medlemsprocenten er nede på 67, og den israelske ambassadør i Stockholm har netop klaget over kirkens støtte til særlig mærkning af varer produceret i Israels besatte områder. Anders Wejryd ser stadig mærkningen som en rigtig forbrugerorientering og fastholder, at Svenska Kyrkan skal tage politisk stilling.
LÆS OGSÅ: Svenske skoleledere ønsker debat om den religionsneutrale skole
Vi skal have en mening om indvandring, klima og våbenhandel, udtaler Wejryd.
Svenska Kyrkan holdt kirkevalg til sine råd i september. Kandidaterne opstilles af landets politiske partier og af en håndfuld kirkelige lister. Valgresultatet vakte opsigt, for Sverigesdemokraterne gik frem fra 7 til 15 mandater.
EN NY VALGKAMP er allerede i gang, for kirken skal have ny ærkebiskop. Anders Wejryd skal pensioneres, og fire biskopper bejler til hans post. Deres valgkamp giver anledning til drama, for et medlem af kirkens teologiske læreråd er trådt ud i protest mod, hvad hun hører på debatmøderne. Og hun smækker med døren.
Eva Hamberg er navnet. Hun er professor emeritus fra Center for Teologi og Religionsvidenskab ved Lunds Universitet og forsker i sekularisering og religionsmøde. Hun ikke bare forlader lærerådet, men træder helt ud af Sven-ska Kyrkan. Hamberg mener, at nu har sågar ledelsen i den svenske kirke meldt sig under sekulariseringens faner.
Til avisen Dagen siger hun, at hvad hun hørte under valgkampen blot fremskyndede en længe modnet beslutning.
Hvis den svenske kirkes (kommende, red.) ærkebiskop ikke kan stå for den apostolske trosbekendelse, men skal bortforklare den, så er sekulariseringen gået for vidt. Bare det, at kandidaterne får spørgsmålet om, hvorvidt Jesus giver et sandere billede af Gud end Muhammed, og ikke kan svare tydeligt på det spørgsmål, men bliver uldne i mælet. Hermed vender Svenska Kyrkan sig bort fra den verdensomspændende kirke.
Det bedrøvede hende også, at en af kandidaterne, Antje Jackelén, kun forstår jomfrufødslen metaforisk. Jackelén er biskop i Lund og regnes for valgets favorit.
Til Dagens spørgsmål, om det ikke var bedre at blive og påvirke kirken indefra med sæde i det vigtige læreråd, svarer professor Hamberg:
Nu går det ikke længere. Jeg har haft et indefra-perspektiv i et kvart århundrede og gjort kirken bevidst om sekulariseringen. Ingen kan sige, jeg ikke har forsøgt, men det har ingen effekt overhovedet.
Hun er skarp i sin kritik og mener, at Svenska Kyrkan ikke længere tør prædike om Jesus ved højmesserne og har tabt bevidstheden om den tre-enige Gud.
Desuden findes der en klar mangel på tolerance inden for Svenska Kyrkan. Kandidaterne var jo glade for at tale om vigtigheden af dialog, det lyder fint, men det er bare floskler. Faktisk forfølger kirkens ledelse de grupper, som mener noget andet. Er man ikke enig i embedsspørgsmål, bliver man ikke præsteviet.
NU VIL EVA HAMBERg søge efter den frikirke, som passer hende bedst. På spørgsmålet om, hvorvidt hun føler sorg over sin beslutning, svarer hun:
Det har været en sorg gennem lang tid. Nu føles det godt at lægge Svenska Kyrkan bag mig.
De fire ærkebispekandidater får dog opbakning fra otte professorer fra Uppsala. I Kyrkans Tidning, kirkens officielle blad, hylder de dem for ikke at deltage i majoritetsdyrkelse i et samfund præget af en stærk og stadigt voksende islamofobi.
Man bør undvige, mener professorerne, når der ved spørgsmålet om forskellen på Jesus og Muhammed inviteres til kontrasteringer. Det er rosværdigt, at kandidaterne forstod spørgsmålet som en provokation og ikke vovede at beskrive deres egen tro som andres overlegen, skriver de otte universitetsprofessorer.
Til gengæld skriver Kyrkans Tidnings debatredaktør, Barbro Matzols, på lederplads om krisen:
Kirken findes jo på grund af Jesus Kristus og ingen anden. Kirken tilhører Kristus. Hvis kirkens repræsentanter ikke tror, det forholder sig på den måde længere, var det måske bedre, at vi tog skiltet ned og lukkede butikken? Det ville være mere ærligt end at få mennesker til at tvivle på, hvorvidt den ærkebiskop, som skal føre kirken ind i fremtiden, virkelig ser Kristus som sin kerne og stjerne.
Anders Raahauge er kulturjournalist