Prøv avisen
Ugens debat

Ballade i domkirken, brydninger i integrationsdebatten og bederumsbataljen

”Befri Gudstjenesten” er et af de store arrangementer under Aarhus 2017, hvor præster, musik- og teaterfolk gentænker gudstjenesten. Foto: Mikkel Berg Pedersen/Polfoto

Personligt har jeg det sådan, at sandsynligheden for, at jeg ville frekventere et bederum, er omtrent lige så stor som sandsynligheden for, at jeg ville lade mig underkaste en kønsskifteoperation, skriver Kristian Østergaard.

Teatret Svalegangen har sammen med pastor Christina Laursen kreeret en række forestillinger i Aarhus Domkirke under mottoet ”Befri Gudstjenesten”.

I den forbindelse skulle imam Sherin Khankan prædike. Eller skulle hun? For til Kristeligt Dagblad sagde kirkens domprovst, Poul Henning Bartholin, der sammen med teatrets leder står bag idé og koncept: ”Vi kalder det en gudstjeneste, men det er det ikke.”

Christian Rimestad kunne i sin anmeldelse af forestillingen i Vejle Amts Folkeblad da heller ikke få øje på den kristne dimension: ”Hvor bliver Gud af? Og for den sags skyld også Kristus og Helligånden?”. Rimestad noterede sig, at hvad der i forestillingen blev tabt i indhold, søgte man at vinde på præsentation og opsætning: ”Alt imens blandt andet et af de helt centrale punkter i troen – Kristi død og opstandelse – glimrede ved sit totale fravær”.

Professor emeritus Viggo Mortensen kaldte hele initiativet for en gang tøjeri i Kristeligt Dagblad. Således skal ”Befri Gudstjenesten” være inspireret af Luthers tanker om gudstjenesten, men Luther fordømte islam som et kætteri, hvorfor det ifølge Mortensen virker højst ejendommeligt, at man inviterer en imam til at tale i 500-året for Reformationen.

Dermed bevæger vi os i retning af et andet spørgsmål, som også satte fut i værdidebatten i afvigte uge. Til Morgenavisen Jyllands-Posten udtalte udlændingeordfører Martin Henriksen (DF) nemlig, at indvandrere burde overveje at gå i kirke op til højtiderne: ”Der er en stigende andel med muslimsk baggrund, som inden for de seneste år er begyndt at fejre julen. Det er en god måde at gøre det på, og det tager jeg hatten af for. Det er slet ikke så dumt. Man kunne også forestille sig, at man slår et smut forbi en kirke i påsken om ikke andet så bare for at se, hvordan det foregår.”

Martin Henriksen fik stryg for sin opfordring stort set hele vejen rundt i det politiske spektrum, skønt Jesus i Johannesevangeliet netop siger til de nysgerrige: ”Kom og se!”. Her kunne man midt i forargelsen over Martin Henriksen have lyst til at spørge: Hvordan skal indvandrere få indtryk af kristendommens betydning herhjemme, hvis der aldrig lyder et ”kom og se!” til dem?

At deltage i gudstjeneste er foruden mange andre ting jo også at opleve dansk kultur in actu, eftersom man sidder med dansk litteraturs kronjuvel mellem hænderne: salmebogen. Nej, måske var Henriksens forslag slet ikke så skeløjet endda. Morgenavisen Jyllands-Posten bemærkede da også i sin lederartikel, at de frådende angreb på Martin Henriksen ikke behøvede at være uden sammenhæng med hans partitilhørsforhold. For som marxisten Ernst Bloch i sin tid skrev: ”Ikke enhver har ret til at have ret.”

Og så var efterspillet for resten heller ikke uden muntre undertoner, idet Kristeligt Dagblad forleden kunne meddele, at Dansk Folkepartis vælgere går sjældnere i kirke end de fleste. Og hvis man ikke ved, hvad ens kultur har at byde på, kan man jo ikke med vægt byde andre velkommen i den. Så måske skulle DF’s vælgere ofre mere tid på kirkegang i fremtiden.

Det kan jo i alt fald ikke være i bederummet, at Martin Henriksen & Co. bruger tiden, eftersom Dansk Folkeparti i denne uge foreslog sådanne lokaler bandlyst på de offentlige læreanstalter. Personligt har jeg det sådan, at sandsynligheden for, at jeg ville frekventere et bederum, er omtrent lige så stor som sandsynligheden for, at jeg ville lade mig underkaste en kønsskifteoperation.

Men det kan jo give anledning til at overveje, om ikke også iveren efter at indføre forbud tager til, når det handler om noget, man ikke selv kunne drømme om at gøre brug af. I hvert fald ræsonnerede både Kristeligt Dagblad, Ekstra-Bladet og Morgenavisen Jyllands- Posten på lederplads, at lovforslaget om forbud mod bederum svarer til at ofre krudt på spurve. For hvor stort er problemet egentlig? Derimod er det problematisk, som Morten Rasmussen bemærkede i sin lederartikel i Kristeligt Dagblad, at religionsfrihed i stadig stigende grad bliver tolket som samfundets mulighed for at blive fri for religion.

For det var vel ikke meningen

Ugens debat skrives på skift af højskoleforstander Jørgen Carlsen og præst og anmelder på Kristeligt Dagblad Kristian Østergaard. En af de to samler hver uge op på ugens vigtigste værdidebatter.

Udlændingeordfører for Dansk Folkeparti Martin Henriksen udtalte i ugens løb, at indvandrere skal gå i kirke for at kunne kalde sig danske. Foto: Jens Dresling/Polfoto
Dansk Folkeparti foreslog i denne uge at bandlyse bederum på offentlige læreranstalter. Forbuddet skal forhindre islamisering af det danske samfund. Foto: Leif Tuxen