ET OMHYGGELIGT journalistisk graverarbejde af DR, den tyske tv-kanal ADR, Politiken og andre europæiske medier har afsløret den mest omfattende økonomiske svindel på europæisk grund nogensinde. Tv-programmet ”Mændene, der plyndrede Europa” er public service-tv i topklasse.
Her blotlægges det, hvorledes en gruppe udspekulerede finansfolk har rottet sig sammen med nogle af verdens største banker om at dræne statskasserne i en række europæiske lande. Veluddannede og prominente advokater, økonomer og investorer, men ikke desto mindre ”banditter i habitter”, som det hedder i Ekstra Bladet og Kristeligt Dagblad. Man handlede ikke i blinde. Risikoen for at blive opdaget var indkalkuleret, men fristelsen i form af gigantiske profitter var for overvældende.
Svindlen gjaldt refusionsregler om skat på aktieudbytte. 10 lande er blevet drænet for i alt 410 milliarder danske kroner. Danmark er et af de lande, der er hårdest ramt set i forhold til befolkningstallet. Her drejer det sig om 12,7 milliarder kroner. Beløbet er så svimlende, at det får Britta Nielsens 111 millioner til at ligne en bagatel, hvad det selvfølgelig ikke er.
Afsløringen har udløst en massiv fordømmelse. Politiken skriver:
”Det må og skal få konsekvenser, ikke bare for de mistænkte kriminelle bag hele svindelnummeret – men mere generelt for finanssektoren, der tydeligvis er gået over styr i grådighed.”
På avisen.dk udtaler formand for LO Lizette Risgaard: ”I stedet for at tale om forhøjet pensionsalder og flere reformer, der rammer danske lønmodtagere, var det måske på tide, at regering og Folketing kastede sig over en mere ambitiøs regulering af finansielle virksomheder.”
Berlingske er noget mere spag i mælet og noterer sig, at ”bankerne må se at vågne op til en ny virkelighed”.
I samme lejr finder vi Morgenavisen Jyllands-Posten, der forsøger at dæmpe den generelle kritik af bankvæsenet:
”Råbet om mere kontrol af banksektoren lyder straks og ikke uden grund naturligvis, når denne type svindelnumre kan lade sig gøre. Men det er og bliver gemen kriminalitet, der er tale om, og den må politikere og myndigheder så vide at gardere sig imod.”
Sjovt nok kan man i samme avis se en tegning, der viser en gammeldags bankrøver med pistolen rettet mod to bankfolk. De to bankmænd knækker sammen af grin og udbryder: ”Hvilken amatør!”.
Mit gæt er, at der har indfundet sig et nyt og væsentligt tema i den forestående valgkamp: Hvorledes sikrer vi os, at den finansielle sektor holder sig på måtten? Det tema er ikke til at komme uden om.
Hvor modbydeligt og makabert drabet på den saudiarabiske journalist Jamal Khashoggi end må siges at være, så har efterspillet en vis grotesk underholdningsværdi. Løgn følger på løgn. Alt tyder på, at der var tale om en likvidering beordret af kronprins Mohammed bin Salman, Saudi-Arabiens despotiske magthaver.
Inden Khashoggis besøg på det saudiarabiske konsulat i Istanbul ankom en gruppe på 15 mænd, heriblandt en retsmediciner, der angiveligt medbragte en bensav. Drabet skulle ske i al ubemærkethed og camoufleres som en mystisk forsvinding. Men planen kuldsejlede.
Historien har tiltrukket sig hele verdens opmærksomhed. En lang række nationer har udbedt sig en nærmere forklaring. Det har tvunget USA’s præsident, Donald Trump, til at reagere. Situationen er yderst prekær.
Saudi-Arabien er nemlig USA’s allierede i Mellemøsten – og storimportør af amerikanske våben. Ordrebeholdningen er ifølge Kristeligt Dagblad på 110 milliarder dollars.
For at vise handlekraft sender Trump sin udenrigsminister, Mike Pompeo, af sted. Efter et møde med bin Salman takker Pompeo kronprinsen for at have garanteret ”transparens” i efterforskningen.
Det får ifølge Politiken den amerikanske kommentator Nicholas Kristof til at foreslå at sagsøge Pompeo for misbrug af ordet ”transparens”. Det korte af det lange er, at Trump og bin Salman trækker på samme hammel. De er begge interesseret i at finde en passende løgnehistorie for at lægge sagen død.
Som en foreløbig konklusion udtaler Trump ifølge Politiken: ”Saudi-Arabien er en fantastisk allieret, men det, der skete, var uacceptabelt.”
For en overordnet moralsk betragtning er efterspillet naturligvis organiseret hykleri. I diplomatiets verden er der derimod tale om realpolitik. Sådan er storpolitik. Det handler om penge, magt og interesser. Også danske interesser.
Vi eksporterer for over syv milliarder kroner til Saudi-Arabien. Herhjemme har Udenrigspolitisk Nævn meddelt, at man aflyser et officielt besøg i Saudi-Arabien, der blandt andet inkluderede et møde med kronprins Mohammed bin Salman. Det ændrer næppe meget i det storpolitiske spil. Men lidt har vel også ret
Ugens debat skrives på skift af tidligere højskoleforstander Jørgen Carlsen og sognepræst og anmelder på Kristeligt Dagblad Kristian Østergaard.