Prøv avisen
Etisk set

Barbariets forenede stater

”Hvilken påfaldende forskel er der ikke mellem præsident Obamas aristokratiske retskaffenhed og Trumps plumpe moralske lavstammethed,” skriver Jørgen Carlsen. Her mødes den nuværende og den kommende præsident dagen efter valget i USA. Foto: Aude Guerrucci/Polaris/Polfoto

Hvilken påfaldende forskel er der ikke mellem præsident Obamas aristokratiske retskaffenhed og Trumps plumpe moralske lavstammethed. Hvilket fald i graden af civiliserethed, skriver Jørgen Carlsen

DET HAR OFTE VÆRET diskuteret, om man kan afkræve politikere en højere etisk standard end andre mennesker. Har politikere en særlig forpligtelse til at holde sig på dydens smalle vej? Svaret er for mig at se et både-og.

På den ene side udgør politikere ikke en etisk overklasse, der er højt hævet over andre menneskers moralske gebrækkeligheder. Ingen af os er så moralsk pletfrie og gode som dagen er lang, når den er længst. Og forsøger man at simulere det, så lurer hykleriet lige om hjørnet.

Derfor er det så befriende at mindes daværende justitsminister K.K. Steincke (S) bedyre, at vi alle vist står til et par måneder i spjældet, når det kommer til stykket.

Eller tænk på den legendariske politimester Vagn Bro, sheriffen fra Køge. Han kunne finde på at udskrive fartbøder til sig selv – for ret skal selvfølgelig være ret.

MEN SELVFØLGELIG KAN MAN som politiker bringe sig selv i fedtefadet i form af såkaldte møgsager. Anledningen kan være i småtingsafdelingen, som at stjæle en slikpose i en kiosk.

Det kan være køb af underbukser på partiets regning. Lidt grovere bliver det, når der er tale om lemfældig omgang med EU-midler. Og virkelig slemt bliver det, når det drejer sig om spritkørsel og en betonklods. Eksemplerne er mange. Nogle af forseelserne har været fatale for den politiske karriere. Andre har givet skrammer, som man møjsommeligt må leve videre med.

Sådanne eksempler er mest af alt udtryk for en mangel på fornemmelse for, hvad et politisk hverv indebærer. Som politiker optræder man ikke bare som sig selv, men som repræsentant for dem, der har peget på en og afgivet sin stemme på en. Andre har vist tillid til en, og det forpligter.

Derfor er det ikke bare en moralsk brist, men torskedumt at sætte denne tillid over styr ved at træde ved siden af. Man underminerer sin egen troværdighed – eller som de hedder i retorikkens sprog – sit etos. Etos er den moralske habitus hos den, der taler. Har vi tillid til vedkommende? Er han eller hun en hæderlig og anstændig person? Eller er der noget fordækt over vedkommende?

MED DISSE BETRAGTNINGER bevæger vi os adskillige tusinde kilometer vestpå. Til USA.

Lad det være sagt uden omsvøb: Resultatet af det amerikanske præsidentvalg er intet mindre end en politisk katastrofe. Den amerikanske nation har med valget af Donald Trump peget på en person, der på alle måder forekommer fordækt.

Den kommende præsident har på forhånd afsløret sig som en vulgær skvadronør, der ikke går af vejen for racistisk hatespeech , og dertil som en patologisk løgnhals. I forhold til ham blegner selv den mest anløbne danske politiker.

MEN, SOM MAN SIGER, demokratiet har talt, og det må resten af verden nu affinde sig med. Javist, men store dele af verden – og ikke mindst Europa – finder det ganske enkelt oprørende, at en stolt demokratisk nation kan synke så dybt.

Hvilken påfaldende forskel er der ikke mellem præsident Obamas aristokratiske retskaffenhed og Trumps plumpe moralske lavstammethed. Hvilket fald i graden af civiliserethed.

Med Donald Trump har USA lidt et internationalt værdighedstab, der får nogle af os til at tænke på en forside af Poul Henningsens magasin Kritisk Revy fra 1920’erne: ”Barbariets forenede stater”.

Det eneste håb for fremtiden er, at ”det andet Amerika” samler kræfterne og tager eftertrykkelig revanche om fire år.

Etisk set skrives på skift af højskoleforstander og medlem af Det Etiske Råd Jørgen Carlsen , professor i psykologi Lene Tanggaard , medlem af Det Etiske Råd og universitetslektor i bioetik Mickey Gjerris , professor mso i antropologi og neurovidenskab Andreas Roepstorff og formand for Jordemoderforeningen og medlem af Det Etiske Råd Lillian Bondo .