Kurt Strand: Bare rolig, det bliver jul i morgen

Julekalendere har samme tiltrækningskraft som store fodboldkampe, Dronningens nytårstale og enkelte dramaserier – de samler hele familien foran den samme skærm

Julekalendere samler hele familier foran den samme skærm i en tid, hvor de fleste har adgang til deres egen på computeren, telefonen eller på noget tredje, der kan indfange tv-signaler, skriver Kurt Strand.
Julekalendere samler hele familier foran den samme skærm i en tid, hvor de fleste har adgang til deres egen på computeren, telefonen eller på noget tredje, der kan indfange tv-signaler, skriver Kurt Strand. Foto: TV 2 Presse.

PLOTTET I TV 2’s julekalender ”Tinka og kongespillet” er skåret over nogenlunde samme læst, som i de fleste tv-julekalendere: det gode mod det onde. Dem, som gerne vil have fred og fordragelighed mod dem, som søger konflikten. Julefred mod juleufred.

Selvom det hele således er ganske forudsigeligt, er også dette års Tinka-kalender en ubestridt succes for TV 2, der siden den 1. december har haft omkring en million seere til de daglige afsnit. Vel at mærke på det tidspunkt, hvor de bliver sendt, for til de daglige tal skal lægges et endnu ukendt antal streamingseere. Forklaringen på de millionstore tal – som optræder sjældnere og sjældnere på tv-stationernes opgørelser – er, at julekalendere har samme tiltrækningskraft som store fodboldkampe, Dronningens nytårstale og enkelte dramaserier.

De samler hele familier foran den samme skærm i en tid, hvor de fleste har adgang til deres egen på computeren, telefonen eller på noget tredje, der kan indfange tv-signaler.

FOR SOM DET KONSTATERES i et to år gammelt speciale fra medievidenskab på Aarhus Universitet, har julekalenderne en ”samlende kraft i en ellers individualiseret tid, hvor vores mediebrug i høj grad foregår på mobile platforme”. Ifølge cand.mag. Lea Sohn Mikkelsen – medforfatter til specialet – er tv-julekalendere stadig en slags ritual i mange familier:

”Det fungerer som ritual, fordi alt andet bliver sat til side for at skabe et fælles rum. Selvfølgelig ikke helligt på samme måde som for eksempel en barnedåb, men dog knyttet til julen som tradition,” forklarede Lea Sohn Mikkelsen i et interview, jeg lavede med hende i ”Mennesker og medier” i slutningen af november.

Den rituelle tradition betyder, at der på både DR og TV 2 hersker stor bevidsthed om, at der er grænser for, hvor meget fornyelse en julekalender kan holde til. I DR – som må nøjes med 500.000-600.000 seere til genudsendelseskalenderen ”Julestjerner” – skræmmer sporene fra ”Jul og grønne skove” i 1980, hvor ungdomsværterne Poul Nesgaard og Elith ”Nulle” Nykjær Jørgensen allerede i første afsnit dumpede ned i et dybt hul. Dér blev de, men det gjorde seerne ikke, som i stedet telefonstormede det daværende monopol med klager over mangel på jul i … julekalenderen.

Aviserne bakkede klagerne op med overskrifter som ”Alt for få nisser i tvkalenderen”, ”Stands den julekalender” og ”Julekalenderen er et hul i jorden”. Og med god grund blev det betvivlet, om det overhovedet ville blive jul – i hvert fald i tv.

SÅDAN VIL DET IKKE GÅ I ÅR i ”Tinka og kongespillet”. Selvom det ser sort ud, vil det hele med stor sikkerhed ende godt, når de to sidste afsnit ruller over skærmene i dag og i morgen. Julekalendernes grundkoncept bliver der ikke pillet ved. Og uanset mørke kræfters forsøg på at hindre det, så bliver det med garanti jul den 24. december.

Glædelig jul!

Kurt Strand er journalist, radiovært og ekstern producent af DR P1-programmet ”Mennesker og medier”.