Prøv avisen

Barn Jesus i en krybbe lå

H.C. Andersen skrev i 1832 salmen om ”Barn Jesus”. Det er en salme, der egner sig til at blive sunget foran en julekrybbe. - Foto: .

JULESALMER: Den nye salmebog giver os nye fantastiske billeder at se og håbe med. Det mest karakteristiske er dog, at de moderne salmedigtere igen og igen vender tilbage til de bibelske billeder

H.C. ANDERSEN skrev i 1832 salmen om Barn Jesus. Det er en salme, der egner sig til at blive sunget foran en julekrybbe. Vi ser barnet for os, liggende på hø og strå med oksen ved sin fod og stjernen højt over stalden. Men vi skal ikke blot se, vi skal gå ind til barnet og selv blive børn af sjæl og sind.

Salmen er, ganske som H.C. Andersens eventyr, både for børn og voksne. Den er gammel af alder, men med sine enkle udtryk stadig levende. Salmen kom med i den nye salmebog og fik ved den lejlighed følgeskab af en række nye salmer om Jesu fødsel.

Men hvordan skriver moderne salmedigtere om det under, at Gud blev menneske? Lad os se nærmere på to nye julesalmer, en af Johannes Johansen og en af Lisbeth Smedegaard Andersen.

I JOHANSENS SALME fra 1977 Det var ikke en nat som de andre (DDS 98) er det gennemgående motiv lyset julenat. Tusindvis af engle lyste med stjernernes skær, og natten blev til et lyshav, som har lyst gennem slægterne siden, / dengang Gud selv blev menneskets lys.

Himlen var anderledes den nat, da stjernerne bevægede sig mod Betlehem, selv hyrderne glemte at fryse, i Guds billede måtte de lyse. Barnet, der fødtes, var heller ikke et barn som de andre og heller ikke en herre som andre. Han var husvild og endte med at blive ført stum til offerbænken. Men i hans hus er der plads til de mange. Og salmen slutter med et vers om ordet, der ikke er som de andre. Ordet kan styrte selv dødens tyran, for det er også lyset, og lyset er Gud selv.

SALMEN INDEHOLDER nogle af de samme kvaliteter, som H.C. Andersens salme har. Den genskaber et sceneri med engle og stjerner, hyrder og offerbænk, sejren over døden og lys, lys, lys. Men salmen inddrager langt flere bibelske tekster, end H.C. Andersen gjorde. For når lyset ikke blot er Betlehemsstjernen, og ordet og lyset er ét, så inddrager Johansen ikke alene Lukasevangeliets velkendte beretning om Jesu fødsel, men også Johannesprologens tale om ordet, som var det sande lys.

Juledag prædikes der på skift hvert andet år over netop en disse to tekster, men salmen binder dem sammen til en helhed og skaber dermed en ny dialog. Og hvor H.C. Andersen forbliver i krybben hos barnet, udvider Johansen perspektivet og inddrager med ganske få ord påsken. For den, der føres stumt til offerbænken, er den lidende Herrens tjener:

Han blev plaget og mishandlet,
men han åbnede ikke sin mund;
som et lam, der føres til slagtning,
som et får, der er stumt, mens det klippes,
åbnede han ikke sin mund. (Es. 53, 7).

Smerten hører med til den store glæde. Hos H.C. Andersen opfordres hver sorgfuld sjæl til igen at blive glad som et barn. Digteren siger ikke, hvad der kan tynge et menneske ved juletid, så her må vi selv inddrage vore egne erfaringer. Hos Johannes Johansen er smerten Jesu lidelse. Og fordi hans lidelse og død ikke var meningsløs, men skulle skabe plads i Gudsriget til de mange, så sejrer lyset og glæden.

DEN ANDEN julesalme er Lisbeth Smedegaard Andersens salme fra 1988 Blåt vælded lys frem bag skyers skred(DDS 131). Også her begynder vi ude i naturen med lyset, der kommer til verden. Men beskrivelsen er hentet fra vores egen erfaringsverden, hvor lyset bryder frem gennem skylaget.

Dette lys rørte vores jord midt i tidens strømme og svøbte en flig af Guds evighed / som blanke knopskæl om vinterdrømme. Om vinteren drømmer vi om forårets komme, hvor alting spirer og lever igen. Men hos Lisbeth Smedegaard aner man, at parallelt med det, der sker i naturen, sker der noget andet.

For det samme lys skærmer hernede / Gudsrigets glæde, / sårbart til stede / i tro og håb. Fra naturbilleder og drømme om forår og nyt liv vender digteren sig i vers 2 til barnet, der sover ved sin mors bryst, men som samtidig er det Ord, hvorved alting skabtes.

GENNEM RAMMENDE billeder føres vi i de følgende vers gennem Jesu liv. Han er den, der knytter syvstjernens strålebånd (en opgave, som kun skaberen selv kan påtage sig ifølge Jobs Bog 38, 31). Det er hans kors, der knejser på udbrændt jord, og hans påskeord, der gør døden til støv (jf. at det i 1. Mos. 3, 19 er mennesket, der skal dø og blive til støv), og han får livstræet til at skyde af sten og aske hvilken kontrast!

Gudsrigets glæde, som er det samlende udtryk for det, vi tror og håber på, er også julens sande indhold, for Løvspring forjættes i håbets træer, / når dine ord bærer julens dage. Naturen bærer vidnesbyrd om julens under, som ikke blot er barnet i krybben, men hele Jesu liv levet for de små og svage og oprejst til glæde og håb for alle, der tør tro julebudskabet.

Den nye salmebog giver os nye billeder at se og håbe med. Det mest karakteristiske er dog, at de moderne salmedigtere igen og igen vender tilbage til de bibelske billeder. De kombinerer disse billeder på nye måder, og de forbinder dem med deres egne billeder. Og netop sådan bliver ny forkyndelse til, i stadig dialog med såvel nutiden som det bibelske grundlag.

Kirsten Nielsen er professor i Det Gamle Testamente ved Aarhus Universitet og forfatter til bogen: Der flammer en ild. Gudsbilleder i nyere danske salmer