Bataljer på Nørrebro, ballade på fodboldtribunerne og en film med farligt budskab

Efter optøjerne på Nørrebro i søndags udsendte statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) et tweet, der stort set kun indeholdt en afstandtagen til provokatøren Rasmus Paludan. Det undrede nogle kommentatorer, at han ikke tog skarpt afstand fra voldsmændene. –
Efter optøjerne på Nørrebro i søndags udsendte statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) et tweet, der stort set kun indeholdt en afstandtagen til provokatøren Rasmus Paludan. Det undrede nogle kommentatorer, at han ikke tog skarpt afstand fra voldsmændene. – . Foto: Janus E. Rasmussen/Ritzau Scanpix.

I WEEKENDEN forvandlede advokat Rasmus Paludans demonstration på Blågårds Plads i København sig snart til en provokation, der førte til konfrontation, som endte i en eksplosion af optøjer, da politiet for længst havde eskorteret Paludan bort.

Ifølge Politikens reporter var der hen ad 22-tiden søndag aften således samlet knap 100 unge i nærheden af Assistens Kirkegård, hvor der blev sat ild til containere og affyret fyrværkeri.

Beskeden til Politikens udsendte mindede offentligheden om, at der er grupperinger på Nørrebro, som lever og ånder af konflikt med ordensmagten:

”Husk at skrive med store bogstaver, at det var i dag, Blågårds Plads vandt over politiet.”

Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) udsendte imidlertid et tweet, der stort set kun indeholdt en markeret afstandtagen til Rasmus Paludan, hvilket undrede politisk kommentator på Ekstra Bladet Henrik Qvortrup, der skrev på Facebook: ”(…) noget aparte, at statsministeren ikke vender sit tweet om, så det først og fremmest er voldsmændene og vandalerne, han lægger afstand til.”

Kommentator og sognepræst Katrine Winkel Holm var endnu mere direkte på Facebook:

”Man kan sige meget om Rasmus Paludan, men når hans fuldt lovlige og helt fredelige demonstration bliver mødt af ekstrem vold og direkte opstand i en hel bydel, så skal der ikke siges andet end: Hans ytringsfrihed skal forsvares, og voldmændene fordømmes. Sølle, sølle, at vores statsminister ikke kan se det.”

På Facebook fik statsministeren justeret kritikken, der dog ikke var så klar som Berlingskes lederskribent:

”Vi så en vold, som i sig selv er en langt større udfordring af den demokratiske orden end Rasmus Paludans nok så usmagelige ytringer.”

Ballademagerne på Blågårds Plads kunne uden tvivl lære meget af FCK’s angriber Viktor Fischer. Da tilråbene ”Fischer, han er gay” kom fra OB-tilhængere, sendte Fischer fingerkys op mod tribunerne, og det fik JydskeVestkysten til at begå en lederartikel med overskriften ”Tak til Viktor Fischer”. Selvom Fischer ikke selv er homoseksuel, så har han med sin urbane protest nemlig været med til at igangsætte en debat om, hvad man moralsk set kan tillade sig at råbe efter spillerne.

Ved søndagens fodboldkamp i Superligaen mellem F.C. København og Brøndby IF, holdt spillerne sammen banneret ”Sammen mod homofobi”. Protesten mod tilråb fra tilskuere er tiltrængt, mener Helsingør Dagblads lederskribent. –
Ved søndagens fodboldkamp i Superligaen mellem F.C. København og Brøndby IF, holdt spillerne sammen banneret ”Sammen mod homofobi”. Protesten mod tilråb fra tilskuere er tiltrængt, mener Helsingør Dagblads lederskribent. – Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Lederskribenten i Helsingør Dagblad noterede sig ligeledes, at Fischers kritik af ”skodkulturen” blandt publikum var tiltrængt, for det kan vel ikke være meningen, at ”homo” og ”bøsse” bruges som skældsord i 2019?

I Berlingske undrede filmreporter Kristian Lindberg sig over, at Ulaa Salims nye film ”Danmarks sønner” både har opnået offentligt filmstøtte og anmelderroser. I 2019.

Filmen skildrer en nær fremtid, hvor det islamkritiske parti Nationalbevægelsen står til et godt valg, og en islamisk gruppe derfor planlægger et attentat mod Nationalbevægelsens leder spillet af Rasmus Bjerg.

Lindberg kritiserede, at filmen ikke blot tegner et karikeret billede af danskerne som racister, men tillige og især synes at argumentere for betimeligheden i attentat på en statsminister.

Filmen viser i alt fald, hvor ”Ulaa Salim har sin sympati, og desværre kommer det til at se ud, som om han mener, at attentatplanerne er berettiget som følge af danskernes fremmehad”.

Skuespiller Rasmus Bjerg (billedet) spiller leder af det islamkritiske parti National-bevægelsen i filmen ”Danmarks sønner”. Kristian Lindberg kritiserer filmen i Berlingske for at få attentatplaner mod Danmark til at virke berettiget som følge af danskernes fremmedhad. –
Skuespiller Rasmus Bjerg (billedet) spiller leder af det islamkritiske parti National-bevægelsen i filmen ”Danmarks sønner”. Kristian Lindberg kritiserer filmen i Berlingske for at få attentatplaner mod Danmark til at virke berettiget som følge af danskernes fremmedhad. – Foto: Anthon Unger/Ritzau Scanpix

Interessant nok deltog Lars Løkke Rasmussen sammen med Rasmus Bjerg i ”Aftenshowet” på DR 1. Rasmus Bjerg anpriste filmen, der skildrer Danmark som en fascistisk filial af Fort Europa, og Løkke protesterede ikke.

Tværtimod.

Med sine forskruede forestillinger hører Paludan bestemt ikke til de mest konstruktive sjæle og er da også genstand for permanent ringeagt, men som Morgenavisen Jyllands-Postens lederskribent understregede: ”Det er ikke Paludan, der udløser volden og optøjerne. Det er voldsmændene på Nørrebro.”

Bør det ikke give bolden op til eftertanke hos Lars Løkke Rasmussen, at han på den ene side kritiserer Paludans pauvre enmandsdemonstrationer og på den anden side undlader at kritisere en statsstøttet filmproduktion, som anklages for at opfordre til vold og selvtægt

Ugens debat skrives på skift af tidligere højskoleforstander Jørgen Carlsen og sognepræst og anmelder på Kristeligt Dagblad Kristian Østergaard.