Bedre mennesker: Det er jo det, paven og biskopperne taler om

MERETE BØYE er her i Kristeligt Dagblad den 27. juni næsten forarget over, at folkekirkens biskopper mener noget også her i avisen. Den ene biskop skriver, at de blå partiers u-landspolitik er ”udansk, fej og ubehagelig”. Den anden siger, at Venstres politik er ”kortsigtet og forkert”. Pave Frans får også besked, for han dikterer, hvordan katolske præster skal forholde sig til global opvarmning.

Det gider Merete Bøye ikke høre, og hun understøtter sin forargelse med et citat af den katolske, amerikanske præsidentkandidat Jeb Bush: ”Jeg synes, at religion burde handle om at gøre os til bedre mennesker“” Men det er bedre mennesker, som er biskoppernes og pavens anliggende. ”Bedre mennesker”, det betyder helt enkelt, at vi opfører os moralsk korrekt, og her har kristendommen kæmpet siden Jesu tid.

Europas store problem lige nu er Verdens enorme antal flygtninge. På den ene side er der nogen medmenneskelig bekymring, på den anden side vil vi gerne undgå, at flygtningene kommer til vor verdensdel.

Der er i al fald to årsager til de mange flygtninge. Den ene er klimaændringerne. Store og vigtige landbrugsområder er ramt af tørke både i Afrika, i Sydamerika og i Nordamerika. I Mellemøsten og i Asien er der strid om adgang til rent drikkevand.

Nogle steder er søer og floder så forurenede, at vandet ikke kan bruges af mennesker, dyr eller landbruget. Andre dele af verden får for meget regn; det er ofte lige så ødelæggende for landbruget, som tørke er. Det skaber konflikter og flygtninge. Den anden årsag til flygtninge hører vi om hver dag. Det er krige og borgerkrige.

For at undgå, at flygtninge kommer til Europa, taler de europæiske og danske politikere om at anbringe krigsflygtninge i lejre i ”nærområderne”. Der har været absurde idéer, og Kenya har været nævnt som et nærområde til Syrien! Afstanden mellem Syrien og Kenya er større end afstanden mellem Syrien og Danmark.

DANMARK MÅ ERKENDE, at dansk krigsdeltagelse i Afghanistan, i Irak, i Libyen og i Syrien har været med til at skabe flygtningestrømmene. Den kommende danske regering må påtage sig at være med til at skabe ordnede forhold i disse lande. Jeg ved selvfølgelig, at det kan blive meget svært, men vi ved også, at flere bomber ikke løser problemerne.

Siden den første Irak-krig har Danmark og vore allierede brugt hundrede milliarder dollars på krig. Har det været intelligent? Skulle disse penge have været anvendt på bistandshjælp til uddannelse, sundhed og landbrug?

Krigsflygtninge er en sag, fattigdomsflygtninge og mennesker, som flygter på grund af sult, er en anden sag. Det er her, den grundlæggende og lokale bistand har mening, men det er tilsyneladende her, Venstre og andre vil spare, tja“

Disse og flere andre problemer behandler pave Frans i sin encyklika. Skærer man helt ind til benet af pavens analyse, så er der to ting, som er vigtige. Den ene er den ulige fordeling af Jordens gaver og den rige verdens overforbrug. Den anden er adgang til vand.

VI, DE RIGE, har ført krigene for at udbrede demokrati og menneskerettigheder, men som pave Frans skriver:

”I virkeligheden er adgangen til sikkert drikkevand en grundlæggende, fundamental og almen menneskeret, fordi den er afgørende og derfor en betingelse for udøvelse af de øvrige menneskerettigheder.”

Folkekirken roser sig af at være et luthersk kirkesamfund. Centralt for Luther var, at mennesket på en gang er ”retfærdiggjort og synder”. Tør jeg gætte på, at Merete Bøye ikke vil anse sig selv som synder? Folkekirkens biskopper og præster skulle måske prædike mere om alles syndighed, end de fleste vist gør i vor tid.

I vor tid er forbrug og vækst nøgleordene i politik. Forbrug og vækst er vor tids afguder.

Men som Skriften siger: ”Du må ikke tilbede dem og dyrke dem, for jeg, Herren din Gud, er en lidenskabelig Gud. Jeg straffer fædres skyld på børn, børnebørn og oldebørn af dem, der hader mig.”

Paul Jørgensen er lektor i religion og historie på VUC Hvidovre-Amager