I 1800-tallets anden halvdel var den pæne borgerlige offentlighed bekymret over, at prostitutionen voksede eksplosivt i de europæiske storbyer, herunder København. Man mente, at uskyldige unge piger fra landet kom galt af sted, når de slog sig ned i storbyerne, og at de var lette ofre for skumle typer, der lokkede dem til offentlig usædelighed, som det hed dengang. Den spæde kvindebevægelse udvalgte kampen mod prostitution som et af sine kerneindsatsområder, idet man så prostitution, som det mest slående eksempel på, hvorledes de liderlige og onde mænd misbrugte de gode og uskyldige kvinders kroppe.
På sin vis er der ikke meget, der har forandret sig siden da. Også i dag kæmper kvindebevægelsen imod prostitution, og den har i de senere år rettet skytset mod den såkaldte kvindehandel. De uskyldige unge kvinder fra landet, der bliver lokket til et liv som prostituerede i de fordærvede storbyer, er blevet erstattet med de uskyldige unge kvinder fra Østeuropa og Sydøstasien, der lokkes eller tvinges til at arbejde som prostituerede i det fordærvede Vesten.
Dengang som nu fremfører kvindebevægelsen den påstand, at kvinder, der arbejder som prostituerede, ikke gør det af fri vilje, men at de lokkes eller tvinges hertil. De er ofre for forbryderbander, og endnu mere grundlæggende, de er ofre for mændenes seksuelle drifter.
Dengang som nu er virkeligheden nok lidt en anden. Det er meget sandsynligt, at de unge kvinder fra landet, der i 1800-tallet blev prostituerede, valgte dette erhverv, fordi lønnen her var betydeligt bedre end den, de kunne få som tjenestepiger eller fabriksarbejdere. Datidens feminister, der var fra middel- og overklassen, kunne ikke forestille sig, at kvinder kunne vælge prostitution pga. fattigdom, for hvad viste de om det at være fattig? Og de kunne slet ikke forestille sig, at kvinder fra andre sociale lag kunne have et andet syn på sex end det, de selv havde. Frem for alt kunne datidens feminister ikke tolerere, at kvinderne fra underklassen ikke tog hensyn til, at prostitution kunne true det billede af kvinden, som feminismen ønskede, at mændene skulle have. De prostituerede begik, om så må sige, kønspolitisk højforræderi.
På mange måder står vi i samme situation i dag. Det er mere end sandsynligt, at langt de fleste - hvis ikke alle - de kvinder, som illegalt indvandrer til Vesten og her arbejder som prostituerede, gør dette frivilligt. De fleste af dem har, før de kom til Vesten, allerede arbejdet som prostituerede i deres hjemlande. De vælger prostitution i Vesten af samme årsager som deres kolleger fra 1800-tallet, nemlig fattigdom og ønsket om hurtige penge. De har sandsynligvis også et andet syn på deres krop og seksualitet end det, som feminismen hævder er det eneste rigtige og sunde for kvinder. Også i dag er de prostituerede en væsentlig trussel mod det billede af kvinden, som feminismen ønsker, at mændene skal have. Kvindebevægelsen kan ikke acceptere, at der findes kvinder, der ser deres krop som en vare, de kan leve af at sælge. Kvinder har, ifølge kvindebevægelsen, at bekæmpe mændenes begær. Den kan ikke acceptere, at kvinder gør dette begær til en levevej.
Karen M. Larsen,
adjunkt,
Løjtegårdsvej 30 B,
Kastrup