Prøv avisen
Etisk set

Begrebsordbogen er et etisk værktøj

Erling Tiedemand er tidligere formand for Det Etiske Råd Foto: Jakob Boserup

Et ord, der bruges forkert, kan ændre den offentlige mening. Derfor den nye danske begrebsordbog et vigtigt redskab, skriver Erling Tiedemann

MIDT I DEN MØRKE vinter har vi i Danmark fået et længe savnet værktøj til brug blandt andet for etisk omtanke: Den Danske Begrebsordbog - en moppedreng på 1400 sider til en foræringspris af kun 300 kroner (prisen gælder i marts, fra april er prisen 450 kroner).

Bogen indeholder 192.000 ord og udtryk på dansk og henvender sig ifølge forlaget til alle med behov for at udtrykke sig. I 22 kapitler og 888 afsnit præsenteres ordforrådet inden for alle emner fra univers til religion, sygdom og sundhed, abstrakte begreber som rum, form og tid, farve og lyd, videnskab og teknik, sport, politik og økonomi.

Tilsvarende værker har længe været tilgængelige på engelsk, tysk, fransk og så videre - det er jo rart at vide, men har det noget at gøre med etik?

Uendeligt meget - thi i den udstrækning, hvori etik handler om at begrunde vores moralske valg og stillingtagen, vil sådan begrundelse skulle udtrykkes i en sproglig formulering, der bygger på sand erkendelse og bevidstgørelse om alle relevante aspekter af et spørgsmål. Og det er netop, hvad en begrebsordbog kan hjælpe til.

Måske kan det bedst forklares ved at sakse fra forordet til den aldrende begrebsordbog fra 1852, der i høj grad har været model for mange nye, nemlig Peter Mark Roget's ”Thesaurus of English Words and Phrases”:

”Det er af den allerstørste betydning, at vi er ubønhørlige i kravet til os selv om nøjagtighed, når vi udtrykker os, og enhver bør stræbe efter både at blive i stand til og at komme i vane med at udtrykke sine tanker klart og præcist.

Alt for få formår i virkeligheden at gennemskue, i hvilken grad og på hvor afgørende måde sproget øver indflydelse på afgørelsen af menneskelige anliggender, og kun få er opmærksomme på, hvor ofte ting bestemmes af årsager, som er meget mere subtile end dem, den overfladiske betragter umiddelbart får øje på.

Halve sandheder bliver gangbar mønt og opnår skin af den dybeste visdom, når de iklædes retoriske klicheers tynde klædebon eller bliver fyret af med den overbevisende virkning, som en paradoksal formulering kan give.

Ved brug af en begrebsforvirrende jargon, bestående af upræcise udtryk, bliver menneskets forestillinger efterhånden ledt på vildspor i retning af en uvirkelighedens verden, hvor alt fortaber sig i tåger, og hvor en egentlig forståelse af tingene bliver umulig og erstattet af illusionen om, at man er ved at forøge sin viden og ved at nærme sig sandheden om, hvordan tingene forholder sig.

En sproglig vending, der bruges forkert, eller som ikke forstås rigtigt af den, der bruger den, kan give anledning til heftige og endeløse debatter.

Et ord, der bruges forkert, kan ændre den offentlige mening. En formuleringsmæssig tilsnigelse kan blive bestemmende for udfaldet af en politisk diskussion.”

Etisk set skrives på skift af tidligere formand for Det Etiske Råd Erling Tiedemann, højskoleforstander og medlem af Det Etiske Råd Jørgen Carlsen, universitetslektor i etik og teknologi Klavs Birkholm og formand for Hospice Forum Danmark Tove Videbæk