Behov for palæstinensiske kvinder i politik

Virkelig forandring vil kunne ske, når vi får en kvindelig præsident for Palæstina, skriver Asma Asfour, kvindeligt byrådsmedlem i Ramallah

Jeg vidste, at kommunalrådet – som for størstedelen bestod af ældre, uuddannede mænd valgt ud fra deres familieforbindelser – ikke var spor gode til at tage sig af kvinders behov, skriver palæstinensiske Asma Afour. -
Jeg vidste, at kommunalrådet – som for størstedelen bestod af ældre, uuddannede mænd valgt ud fra deres familieforbindelser – ikke var spor gode til at tage sig af kvinders behov, skriver palæstinensiske Asma Afour. -. Foto:

I maj 2005 blev jeg som den første kvinde valgt ind i kommunalrådet i Sinjel i Ramallah-distriktet. På det tidspunkt var der blevet vedtaget en ny lov om et mindstemål af kvinder i lokalrådene. Præmissen for denne kvotelov var, at kvinder bør tage del i beslutningsprocesserne.

Så til trods for, at tanken stadig ikke var almindeligt accepteret i mange landkommuner, begyndte kvinder med forskellig økonomisk og kulturel baggrund pludselig at tage del i det politiske liv.

Jeg stiller op!
I 2005 vidste en 26-årig kvinde som jeg intet om kommunalstyre, selv om jeg havde videregående studier. Det faldt mig end ikke ind at stille op, før det blev offentliggjort, at den nye kvotelov betød, at to kvinder ville slutte sig til mit kommunalråd.

I sjov snoede jeg den palæstinensiske hovedbeklædning rundt om halsen og sagde til mine arbejdskolleger: Jeg stiller op mod Mahmoud Abbas! Mine venner så forarget på mig, som om jeg havde brudt et tabu, og spurgte: Stiller du op til kommunalvalget? Jeg ville sige ja, men mit mod svigtede mig.

Alligevel besluttede jeg at overvinde min frygt, fordi jeg vidste, at rådet som for størstedelen bestod af ældre, uuddannede mænd valgt ud fra deres familieforbindelser ikke var spor gode til at tage sig af kvinders behov.

Denne samtale med mine venner resulterede i, at en række mænd fra forskellige partier dukkede op hjemme hos mig og foreslog, at jeg sluttede mig til deres valgliste til kommunalrådet. Heldigvis stødte jeg ikke på forhindringer hos min familie men de mennesker, der stod mig nær, var ikke sikre på, at jeg virkelig burde løbe risikoen.

Kvinder i politik møder dobbelt fordømmelse
Jeg har lært, at det ikke er nemt for kvinder at deltage i det politiske liv. Traditionelt er kvinder blevet valgt for deres politiske tilhørsforhold, ikke for deres evne til at tjene lokalsamfundet.

Generelt har kvinders deltagelse i formel politik ikke været proaktiv. Det var et særsyn med en kvinde, der selv stillede op, især i landområderne. Når en kvinde tager del i politik, bliver hun bedømt dobbelt, fandt jeg ud af: først som politiker og siden som kvinde.

Min tilstedeværelse i kommunalrådet blev ikke mødt med nogen stor entusiasme. Mænd har svært ved at godtage kvinder, der debatterer og fremsætter forslag og måske endog skændes. Der var endda dem, der mente, at en kvindelig tilstedeværelse ved kommunalmøderne var unødvendig, og at de relevante dokumenter bare kunne blive sendt hjem til mig.

Men eftersom jeg havde arbejdet skulder ved skulder med mænd i den akademiske verden, tænkte jeg: Hvorfor skal jeg afholde mig fra at arbejde side og side med mænd fra mit lokalsamfund? Strategien, jeg valgte for at overvinde disse forhindringer, var troen på gradvis forandring.

Borgmesteren indkaldte mig ikke til møderne
I min tid i kommunalrådet bestræbte jeg mig på at involvere mig i forskellige emner. Jeg stillede op til finanskomitéen og skændtes igen og igen med vores borgmester, når han ikke udbad sig min deltagelse i møderne med repræsentanter for andre kommunalråd for at debattere en aftale.

Jeg troede på min evne til at starte projekter, som bringer et mindstemål af velstand til kvinderne i området, jeg kommer fra. Men de politiske omstændigheder omkring Hamas sejr i 2006 fik donorerne til at trække deres finansiering tilbage, så mit initiativ blev lagt på hylden.

Vores fremtid skal også formes af kvinder
Tingene er faktisk begyndt at ændre sig siden indførelsen af kvotesystemet. I løbet af de sidste fem år har tilstedeværelsen af kvinder i kommunalrådene skabt en oplevelse blandt en del kvinder af, at de kan komme frem og deltage i det offentlige liv.

De kvinder, der bliver valgt ind ved de kommende valg, vil få en større indvirkning på det politiske liv.

Nu, da folk er blevet mere vant til kvindernes tilstedeværelse i politik, indser folk, at det er kontraproduktivt at lukke øjnene for kønsrelaterede emner og for kvinders deltagelse. Det er på tide at forstå, at vores samfunds fremtid skal bygges af alle dets medlemmer.

Som palæstinensisk kvinde er jeg stolt af Laila Ghannam og Janet Michael, de to kvinder, som spiller fremtrædende roller i Ramallah by. Virkelig forandring vil kunne ske, når vi får en kvindelig præsident for Palæstina. Når vi som palæstinensere omsider opnår indre forsoning inde i os selv som mennesker, der tror på lighed og demokrati.

Det siger sig selv, at et palæstinensisk samfund med større social lighed vil være i en bedre position til at opnå en bæredygtig løsning med Israel og opbygge en stærk, uafhængig stat. Vejen bliver ikke let, men nu, da palæstinensiske kvinder er begyndt at tage del i det politiske liv, kan vi begynde at forestille os, at en sådan fremtid er mulig.

Asma Asfour er kommunalrådsmedlem i Sinjel og kvindeaktivist.

Artiklen er første gang offentliggjort 4. februar 2010 på Common Ground News Service

Artiklen er oversat af Sara Høyrup / www.hoyrup.biz