Prøv avisen

Behovene bestemmer. Religion er ikke et kriterium for nødhjælp

DANSK MISSIONSRÅDS Udviklingsafdeling forstår og deler fuldt ud Dansk Røde Kors' principielle betragtninger om neutral humanitær bistand.

I KRISTELIGT DAGBLADS interessante forsideartikel om hjælpen til det oversvømmelsesramte Pakistan den 25. august anføres, at Dansk Missionsråds Udviklingsafdeling har bevilget støtte til hjælpearbejdet "blandt religiøse mindretal". Det er kun 50 procent rigtigt.

Sandheden er, at der er bevilget støtte til marginaliserede grupper, for eksempel religiøse mindretal (herunder kristne og hinduer), men også etniske mindretal (herunder muslimer).

Kriterierne i Dansk Missionsråds Udviklingsafdelings bevillinger til henholdsvis Dansk Europamission og Danmission/Støtteselskabet for Pakistans Kirke er, at der er tale om støtte til særligt udsatte og fattige grupper/mennesker.

Det drejer sig for eksempel om hjemløse familier, familier, der har mistet forsørger eller indtægtsgrundlag, herunder især enker, forældreløse børn, sygdomsramte og handicappede samt fattige, børnerige familier, uanset etnisk eller religiøst tilhørsforhold.

Religiøst tilhørsforhold er på ingen måde et kriterium for hjælp – heller ikke nødhjælp – fra Dansk Missionsråds Udviklingsafdeling.

FLERTALLET AF de mennesker i for eksempel Bangladesh, Indien, Cambodja og Sri Lanka, der nyder godt af vores projektstøtte, er enten muslimer, hinduer eller buddhister! Og der er ingen bagtanker knyttet til indsatserne. Dansk Missionsråds Udviklingsafdeling er desuden som alle andre organisationer, der modtager statslige udviklingsmidler fra Danida, underkastet offentlig kontrol.

I tilfældet Church of Pakistan er der endvidere tale om, at kirken generøst stiller sine sundhedsinstitutioner, uddannelsesinstitutioner og andre faciliteter til rådighed for hjælpearbejdet og behandler, modtager og giver husly til mange tusinde mennesker uanset etnisk oprindelse eller religiøst tilhørsforhold uden støtte fra det offentlige. Det manglede da bare – men bør vel også anerkendes og støttes? Men at kristne familier på flugt fra vandmasserne måske især opsøger kristne institutioner, kan vel ikke komme bag på nogen!

VI BETINGER OS NATURLIGVIS, at hjælp til ofre for naturkatastrofer ikke baseres på religiøse eller etniske kriterier – men udelukkende på behov ud fra social status og fattigdomskriterier.

Men vi ved af bitter erfaring, at regeringer og myndigheder ofte overser eller af politiske grunde negligerer marginaliserede grupper i både udviklingsarbejde og humanitære indsatser og favoriserer grupper, der politisk støtter magthaverne. Det handler ikke kun om etniske og religiøse mindretal af forskellig tro men også for eksempel hiv- og aids-ramte, spedalske, handicappede og andre grupper, som måske ikke engang har kræfter til at stille sig op i nødhjælpskøen eller har lokale fortalere, der varetager deres interesser.

DANSK MISSIONSRÅDS Udviklingsafdeling forstår og deler fuldt ud Dansk Røde Kors' principielle betragtninger om neutral humanitær bistand.

Men vi går som givet ud fra, at også Røde Kors i organisationens meget professionelle nødhjælpsarbejde har øje for oversete, særligt udsatte befolkningsgrupper og aktivt er med til at sikre disse mindst lige adgang til den nødhjælp, som Røde Kors selv står for.

Og det er vel kun naturligt, at andre organisationer udnytter deres komparative fordele og fordeler nødhjælp gennem de kanaler, de nu engang har adgang til – i vores tilfælde først og fremmest lokale kirker og kirkelige organisationer – men selvfølgelig uden diskrimination.

Uffe Torm er sekretariatsleder ved Dansk Missionsråds Udviklingsafdeling