Prøv avisen

Bekæmp alkoholproblemer. Både på bænken og bag hækken

Samfundet skylder børnefamilierne, at bekæmpe alkoholmisbruget i private hjem, skriver dagens debattør. Foto: Jan Djenner Denmark

Både sundhedsministeren og kommunerne lægger godt fra land i det nye år med offensive udmeldinger om, at de vil prioritere alkoholbehandlingen højt. Det er vigtigt og godt nyt, for det er evident, at behandlingen virker.

Problemerne med alkoholmisbrug er tydelige, og hver by har sine bænke med tydeligt alkoholiserede medmennesker, der ofte ser ud, som om de har opgivet kampen mod alkohol til fordel for et liv med alkohol og vel at mærke med alkoholen som den dominerende part i forholdet.

Disse mennesker fortjener al den hjælp og støtte, som de kan få. Vi må imidlertid ikke glemme den meget større, men meget mindre synlige gruppe af alkoholproblemer, som gemmer sig bag hækken.

I denne store usynlige gruppe finder vi naboen, kollegaen, vores børns klassekammeraters forældre og måske også et eller flere familiemedlemmer. Over 600.000 nulevende danskere er vokset op i familier med alkoholproblemer, og det har konsekvenser.

Her taler statistikkerne deres eget klare sprog. Cirka dobbelt så mange børn fra familier med alkoholproblemer får en psykiatrisk diagnose, cirka dobbelt så mange børn fra familier med alkoholproblemer forsøger selvmord, og cirka otte gange så mange børn fra familier med alkoholproblemer oplever vold i hjemmet. Tallene afslører også, at hvis far drikker, så er det slemt, og hvis mor drikker, så er det værre.

Hvis mor har en alkoholrelateret diagnose, så har børnene dobbelt så stor dødelighed ved 27-årsalderen i forhold til andre børn. Alkoholbehandling er således i bogstaveligste forstand et spørgsmål om liv og død, og det gælder ikke kun for alkoholikeren selv.

LÆS OGSÅ: Drikker konen mere end manden, går de fra hinanden

Dertil kommer de mindre dramatiske, men ikke mindre virkelige fysiske gener og sundhedsproblemer, som ofte følger i kølvandet på mors og fars mere eller mindre synlige og erkendte alkoholproblem. Det drejer sig blandt andet om søvnbesvær, spiseforstyrrelser, hovedpine og andre fysiske gener, og disse børn, som er skjulte ofre, har også brug for hjælp. Det er derfor, de ringer til organisationer som Lænke-ambulatorierne, og her er højtider som jul, påske og pinse et socialt lavpunkt. Netop disse ferier og pauser fungerer nemlig som det frirum, hvor mor og far opfatter det som legitimt at give slip på den kontrol, som stadig gør det muligt at opretholde en nogenlunde præsentabel facade udadtil og indadtil.

Derfor er det vigtigt for både børn og voksne i alle dele af samfundet, at kommunerne ikke tænker alkoholindsatsen for snævert. Indsatsen børe være bred, vedholdende og fagligt forankret, så den fremstrakte hånd ikke kun rækkes ud til dem på bænken, men også til de familier, hvis problemer gemmer sig bag hækken, og som tilsyneladende (endnu) fungerer normalt på job og i deres sociale netværk.

Her er den samfundsmæssige og menneskelige gevinst ved en tidlig indsats enorm. I Lænke-ambulatoriernes 50-årige virke har vi set, hvilken forskel tilbuddet om gratis anonym alkoholbehandling og rådgivning kan gøre for både den enkelte og hans og hendes familie, og vi har set de store menneskelige omkostninger, når vi møder mennesker, hvor hjælpen har været for lille, for sen eller forkert.

Vi har alle et ansvar, og vi har ikke råd til at svigte, hverken økonomisk eller menneskeligt.