TERROR ER kommet til Danmark. En frivillig jødisk vagtmand blev forrige weekend meningsløst dræbt ved den jødiske synagoge i København. Umiddelbart før havde en imam tilladt sig den ”ukristelige” frækhed i sin fredagsbøn at tordne mod danske jøder og henviste blandt andet til Muhammeds krigstrusler mod jøder.
Hadske og uansvarlige bemærkninger på Facebook som: ”Hvem tjener mest på krisen: Jøder”, ”I gasovnen med jer!” virker skræmmende, ikke mindst for Det Jødiske Samfund i Danmark, som tager de stigende antisemitiske problemer så alvorligt, at man stiller sig forstående over for, at danske jøder bosætter sig andre steder, eksempelvis i Tyskland eller Israel. Det vil være et stort tab for Danmark. Det vil næppe heller være en gevinst for jøder.
Igen og igen må det fastslås, at hvor som helst og når som helst, der drives hetz mod jøder, fordi de er jøder, kan det kun betragtes som en lige så ulovlig som utilstedelig antisemitisme. Det vil være i åben strid både med den danske grundlov og med menneskerettighederne, dersom nogen udøver en sådan krænkende ulovlighed. Her må myndighederne skride til handling og straffe de skyldige.
Selvom jødefolket i hele sin historie har måttet tåle, at antisemitisme har fundet sted, kan dette fænomen umuligt finde sted i vor tid i noget civiliseret land. Antisemitisme må og skal bekæmpes med alle lovlige midler.
Da Danmark under Anden Verdenskrig blev udsat for en besættelse af det nazistiske voldsregime, truede tyskerne i 1943 med at sende danske jøder i kz-lejre. Det lykkedes imidlertid de fleste af jøderne at komme i sikkerhed, så tyskernes plan heldigvis stort set mislykkedes.
Tilmed protesterede den danske kirke mod forfølgelse af jøderne gennem et biskoppeligt hyrdebrev. Protesten begrundedes blandt andet med:
”Fordi det strider imod den Retsbevidsthed, som raader i det danske Folk, nedfældet i vor dansk-kristne Kultur gennem Aarhundreder. I Henhold hertil har alle danske Statsborgere efter Grundlovens Ord lige Ret og Ansvar for Loven og Religionsfrihed samt Ret til at udøve vor Gudsdyrkelse efter Kaldelse og Samvittighed og saaledes, at Race og Religion aldrig i sig selv kan blive Anledning til, at et Menneske berøves Rettigheder, Frihed eller Ejendom. Uanset afvigende religiøse Anskuelser vil vi kæmpe for, at vore jødiske Brødre og Søstre bevarer den samme Frihed, som vi selv sætter højere end Livet. Der findes hos den danske Kirkes Ledere en klar Forstaaelse af vor Forpligtelse til at være lovlydige Borgere, som ikke utidigt sætter sig op mod dem, der øver Myndighed over os, men samtidig er vi i vor Samvittighed bundne til at hævde Retten og protestere imod enhver Krænkelse; derfor vil vi i givet Fald utvetydigt vedkende os Ordet om, at vi skal adlyde Gud mere end Mennesker.”
Sådan må det vedblivende være i Danmark.
Gennem århundreder har Danmark taget imod jøder, som ønskede at slå sig ned her i landet. Disse mennesker har i allerhøjeste grad vist evne og vilje til at integrere sig i Danmark. Gennem deres enestående dygtighed på mangfoldige områder har jøderne i høj grad præget dansk industri og kultur.
Danmark ville have været fattigere uden jødernes indsats.
Karl Maksten, pensioneret lærer, Rantzausgade 40, 2. sal, Aalborg