Belastning. Forslag ødelægger sognes daglige drift

Standarden for kirkebryllupper er udartet de senere år. Og derfor er der opstået helt nye, smagsmæssige forestillinger og krav til kirken, som handlingen skal finde sted i

Belastning. Forslag ødelægger sognes daglige drift
Foto: Leif Tuxen.

For tiden diskuteres et lovforslag, som går ud på at nedtone kravet om tilhørsforholdet til en kirke, hvor man for eksempel ønsker at holde bryllup. Det er tanken, at folkekirkemedlemmer skal kunne vælge frit mellem alle landets kirkebygninger, uanset om man har haft nogen tilknytning til kirken eller ej.

Hvis forslaget bliver vedtaget, vil arbejdsmængden og de enkelte sognes personalenormeringer ikke længere hænge sammen. I nogle kirker vil de ansatte blive overbebyrdet. Andre kirkers personale vil i perioder komme til at stå uden opgaver.

Standarden for kirkebryllupper er udartet de senere år. Og derfor er der opstået helt nye, smagsmæssige forestillinger og krav til kirken, som handlingen skal finde sted i. Det kan for eksempel dreje sig om, at midtergangen skal være indrettet på en bestemt måde, så slæbet på kjolen kan folde sig ud, præcis som man har beregnet hjemme ved sofabordet. Eller man insisterer på, at kirketårnet skal se ud på en bestemt måde. Eller at der må være en sø i nærheden, som man kan blive fotograferet foran.

Det lyder mærkeligt, men den slags detaljer kan i udgangspunktet overskygge alt andet, når et bryllup skal planlægges. Ikke mindst hvis man har henvendt sig til en af de professionelle festarrangører, der efter amerikansk forbillede lever af at planlægge bryllupper og gøre opmærksom på flere og flere variationer. Måske anbefaler festarrangøren en kirke i et sogn, hvor parret aldrig har haft nogen tilknytning.

Andre brudepar har familie i én ende af landet og bor selv i en anden. De kan få den tanke at feste på halvvejen, i en by og en kirke, som ingen i selskabet overhovedet har noget forhold til. Jeg har selv fået sådan en forespørgsel.

Som lovgivningen er i dag, sker der heldigvis en udjævning af de kirkelige handlinger ud fra objektive kriterier. Udjævningen skyldes netop kravet om tilknytning til kirken, hvor handlingen skal finde sted. Ud fra dette krav reguleres mængden af bryllupper og andre kirkelige handlinger i et sogn, så opgavemængden omtrentligt svarer til personalenormeringen.

Derimod vil det få helt uoverskuelige konsekvenser, hvis det nye lovforslag vedtages. Fordelingen af arbejdsmængden de enkelte sogne imellem vil blive tilfældig og pilskæv. Bryllupsmesserne og festarrangørerne kommer til at lægge linjen, når det vigtige og omkostningstunge arbejdsområde skal fordeles i folkekirken.

Det vil naturligvis skabe store problemer, al den stund medarbejdernormeringen i sognene er fastsat efter det lokale medlemstal. Antallet af medarbejdere ved en kirke er med andre ord tilpasset til antallet af mennesker, der har tilknytning til sognet. Derfor vil en lovændring om tilknytningskravet ødelægge den daglige drift mange steder. Og som følgevirkning vil vikarudgifterne vokse dramatisk i en række sogne.

Michael Lerche Nygaard,
sognepræst,
Haderslevvej 38,
Kolding