Bertel Haarder og Marie Brixtofte: Det er for tidligt at skrive Venstres nekrolog

Venstre har det svært, men de gamle partier har tydeligvis en tendens til at overleve de partipolitiske døgnfluer, skriver tidligere minister og folketingskandidat for Venstre i fælles indlæg

Venstre med formand Troels Lund Poulsen i spidsen, men det er for tidligt at skrive partiets nekrolog, skriver to Venstre-folk
Venstre med formand Troels Lund Poulsen i spidsen, men det er for tidligt at skrive partiets nekrolog, skriver to Venstre-folk. Foto: Ernst Van Norde/Ritzau Scanpix.

Venstre har det svært – splittet i fire partier (inklusive Liberal Alliance) – og der er lang vej til fordums storhed og statsministerposten.

I Kristeligt Dagblad den 27. marts betegner Kristeligt Dagblads lederskribent Venstres skæbne som en ”politisk tragedie”, hvad avisen har ret i. Kristeligt Dagblad vil dog endnu ikke skrive partiets nekrolog. Klogt af Kristeligt Dagblad. For bare rolig! Uffe Ellemann-Jensens første valg som partiformand var lige så elendigt som Jakob Ellemann-Jensens. Og derfra gik det hurtigt opad.

Siden Grundloven i 1953 er der opstået 27 nye partier, hvoraf de 13 kom i Folketinget. Men kun et enkelt har overlevet. Det er SF. Derfor er vores råd, at Venstre holder krudtet tørt og koncentrerer sig om at levere resultater med SVM-regeringen.

De gamle partier har tydeligvis en tendens til at overleve de partipolitiske døgnfluer. Det vil også gælde Venstre, som bag kulisserne har stor indflydelse i SVM-regeringen:

Bemærk for eksempel det nye folkeskoleforligs 33 punkter, der ifølge undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) i udpræget grad er Venstre-politik. Det gælder ikke mindst ”juniormesterlæren”, som kan vælges af eleverne i 8. og 9. klasse, hvor to af ugedagene kan erstattes af praktisk arbejde i en virksomhed. 

”Det var Venstre, der overbeviste mig,” sagde han til Kristeligt Dagblad den 20. marts. 

”Jeg har virkelig sovet på den [...], men vi må erkende, at der er en masse elever, som måske kommer ud ad døren om morgenen og kommer ned i skolen, men reelt sidder og glor ud ad vinduet,” sagde altså Mattias Tesfaye.

Det var en skoleleder og Venstre-mand i Støvring, der opfandt modellen, som den daværende Venstre-minister (Bertel Haarder) fik gjort til et ”standardforsøg”, alle skoler kunne vælge. Nu udstrækkes den til alle skoler. De elever, der vælger ordningen, får en anden type afgangseksamen, som skal give adgang til erhvervsuddannelser. Men de er ikke afskåret fra at vælge gymnasiale og videregående uddannelser.

Derudover skal alle elever have mindst fem dages erhvervspraktik, og eleverne kan sammensætte deres eget valgfag i samarbejde med det lokale foreningsliv. Igen en Venstre-idé, der i Kristeligt Dagblad betegnes som ”enormt positiv” af DGI-formanden Charlotte Bach Thomassen.

Der bliver færre bindende mål for undervisningen, og skolerne sættes fri til at blive mere forskellige – alt efter lokale behov og ønsker. På en måde kan man sige, at de i nogen grad kommer til at ligne friskoler. Igen helt efter Venstre-bogen.

For Venstre-folk bør det ikke være noget problem at samarbejde hen over midten med socialdemokraterne. Vi gør det jo i kommunerne. Det afgørende er, at det, der kommer ud af det, er liberalt. Vi trænger netop til at komme ud af polariseringen og tendensen til at kategorisere alt som enten "rødt" eller "blåt".

Det er 35 år siden, Berlinmuren faldt, og Venstre har haft del i magten så længe, at det måske er blevet et problem, at danskerne er kommet til at betragte de liberale værdier som en selvfølge. Men sandheden er jo, at de liberale værdier er truet af udvanding og af stadig flere elementer af planøkonomi, kontrol, centralisering – og formynderi. De er truet af den udbredte holdning, at borgerne er til for den gode stats skyld og skal indrette deres arbejdsliv – og nu måske også deres børnetal – efter hvad der tjener samfundet bedst. Det er ikke, hvad vi forstår ved samfundssind.

En skillelinje i vores samfund, der kræver opmærksomhed, er opfattelsen af, hvem der er de reelt svage og stærke. Vi må udfordre forestillingen om, at ældre er svage, at alle skal modtage noget fra staten, og at ”skattelettelser eller velfærd” er den eneste konflikt, der er værd at diskutere. Venstrefløjen har fået patent på ”det gode”, mens de, der tjener mange penge, dæmoniseres. Skal vores politiske initiativer virkelig styres af sådanne stereotype opfattelser?

Lad os revitalisere debatten om det liberale og de redskaber, der kan løse fremtidens udfordringer og sikre et frit, engageret og virkelystent Danmark. Velfærdsstaten skal være til for dem, der har brug for den. Den skal ikke dominere og svække civilsamfundets frie fællesskaber, foreningerne og alt det, vi kan klare uden offentlig indgriben. De frie fællesskaber skal tværtimod befries for nogle af de hvidvaskregler og databeskyttelsesregler, der er indført i den bedste mening, men som nu truer med at kvæle de folkelige initiativer.

Bertel Haarder er tidligere minister og medlem af Folketinget for Venstre. Marie Brixtofte er kommunalbestyrelsesmedlem i Gentofte og opstillet til Folketinget for Venstre.