Det blev en kilde til kulturel rigdom, at højskolefolk efter 1864 overførte salmetraditionen til den folkelige sang. Ved siden af kirken fik vi forsamlingshuse og højskoler. Ved siden af prædikestolen fik vi talerstole. Og ved siden af salmebogen fik vi Højskolesangbogen, som er det bedste eksempel på min definition af kultur: Kultur er, når kunst bliver fælles. Højskolesangbogen er den mest solgte bog i Danmark.
Hvorfor skriver jeg både om sange og salmer? Fordi de to traditioner er inderligt forbundne. Hos Grundtvig er der en glidende overgang mellem sange og salmer, hvilket nu har ført til, at flere af hans folkelige sange er kommet i salmebogen. Ligesom der altid har været salmer i Højskolesangbogen. Helge Rode fulgte i Grundtvigs fodspor med ”Du gav os de blomster”, der henvender sig til både Danmark og Vorherre og slutter med linjen ”Lad Danmark bestå!”.
Salmesang er det vestlige svar på Østens meditation. Vi hviler ud i det velkendte, ligesom vi hviler ud i traditioner og helligdage. Salmerne sætter os i forhold til de afgørende forhold i tilværelsen: død, skyld, ondskab, kærlighed og ufortjent tilgivelse. Alt det, der også løfter den ”store litteratur”, de russiske fortællere, de græske dramaer, Shakespeare – og for eksempel også Ibsens "Peer Gynt" og Pontoppidans "Lykke-Per" om selvcentrerede egoister, der kun er noget i kraft af et andet menneskes kærlighed.
Det er evangeliske temaer, som nu desværre er skrevet ud af megen moderne digning og dramatik, men som får nyt liv, når det iscenesættes af Bille August, Lars von Trier og andre med sans for ånd.
Senest i Bille Augusts film ”Kysset”, der er et meget intenst kærlighedsdrama om medlidenhed, moral, menneskelig svaghed og undergang. Den river i de store følelser. Som i filmen "Lykke-Per" er hovedpersonen (spillet af samme Esben Smed) sympatisk, men svag, går udenom og ender med at få den dybt forelskede pige med handicap til at gøre en ulykke på sig selv. Hvorefter han også selv med frygtelige samvittighedskvaler går til grunde i Første Verdenskrigs skyttegrave i fransk uniform.
Salmerne skal som den store litteratur kalde på store følelser, på ”det fælles”, på usigelig glæde – og på tårer, når salmen giver genklang af noget, der rører os, barneglæde, forældresorg og mindet om mistede kære.
Tænk på Grundtvigs ord ”lad julesorgen slukkes”, og H.C. Andersens ”I grønne øer, mit hjertes hjem hernede”, som ganske vist ikke er fra et salmevers, men kunne være det.
Når kristendommen skal føres videre til næste generation, er det først og fremmest salmerne, vi skal sætte vores lid til. For det er tvivlsomt, om det er muligt at få forældrene til i stor stil at lære deres børn Fadervor og bede bord- og aftenbøn, selvom jeg kun har gode minder om det fra min egen barndom. Men næsten alle forældre vil gerne synge for deres børn, især når de gerne vil have dem til at sove. Og så er der ikke noget bedre end salmer.
Når forældre til dåbsbørn skal have en gave, er det oplagt med en salmebog for børn, som kan tages med på skødet eller i barnesengen, når der skal synges godnatsange.
Salmemelodierne kan forældrene og andre finde i den digitale salmebog, som er tilgængelig for alle online. Det var mig selv, der som kirkeminister fik sikret denne digitale tilgang, som er vigtig, især for kirkefremmede. Det holdt hårdt, for salmedigteren Johannes Johansen ville ikke være med til det. Men under en meget lang telefonsamtale lykkedes det mig at overtale ham. Hans salmer kunne absolut ikke undværes.
Højskolesangbogens redaktion har udgivet en højskolesangbog for børn med 74 sange, rigt illustreret af Zarah Juul, så børnene, der ikke kan læse, kan genkende sangene fra gang til gang og pege og fantasere. Det er den bedste dåbsgave, man kan give. Den kunne med fordel følges op af en tilsvarende rigt illustreret "Salmebog for børn".
Det gør ikke spor, at børnene ikke forstår det meste af, hvad der synges. Det er stemningen, nærværet og trygheden, der vil give dem gode minder om salmerne og give dem lyst til at synge videre, når de vokser op og mindes.
Den danske sang- og salmeskat er heldigvis ikke bare noget fortidigt, der skal holdes liv i. Der skrives utroligt mange sange og salmer i disse år – vistnok mere end tusind om året.
Sangskatten fik et stort opsving under coronatidens alsang i DR med Phillip Faber og Katrine Muff Enevoldsen som værter. Hun har blandt andet skrevet den nye ørehænger ”Fortabt er jeg stadig” til Stine Pilgaards tekst fra højskolebogen ”Meter i sekundet”, der nu også er blevet til en herlig film, hvor netop den sang afsynges i sin fulde længde, mens rulleteksterne går over lærredet.
Liv og meninger skrives på skift af tv-vært og forfatter Flemming Møldrup, forfatter og salmedigter Iben Krogsdal, leder af Center for Grundtvigforskning Katrine Frøkjær Baunvig, rektor for Designskolen Kolding Lene Tanggaard og tidligere minister samt medlem af Folketinget for Venstre Bertel Haarder.