Ud af omtrent 46.000 personer, der hvert år bliver udsat for vold fra deres partner, er 13.000 mænd. Et mindretal i forhold til de kvindelige ofre, men et mindretal, der er kommet et større politisk fokus på de seneste år.
De voldsramte mænd skammer sig ofte over at søge hjælp, viser undersøgelser, og af samme grund hører vi ikke så ofte deres historier. Når de rent faktisk søger hjælp, har de heller ikke samme muligheder som de voldsramte kvinder.
Det ligestillingsproblem har Folketinget i dag en høring om. Den er arrangeret af folketingsmedlem for Venstre Hans-Christian Schmidt med støtte fra Foreningen Hjælp Voldsofre med oplæg fra politikere, folk fra krisecentre og forfatteren bag ny bog om vold mod mænd.
Blandt talerne er også Venstres ligestillingsordfører, Jakob Engel-Schmidt.
”Partnervold mod mænd er et tabubelagt emne. Når jeg hører beretninger om mænd, der går rundt alene med en stor sorg over at være blevet udsat for vold, gør det ondt helt ind i hjertet. De skammer sig over at skulle søge hjælp, og det skal vi have ændret. Det kan denne høring forhåbentlig hjælpe med,” siger han.
Blandt de varmeste emner i debatten om partnervold er servicelovens paragraf 109. Den giver voldsramte kvinder krav på kommunalt støttet krisehjælp, men nævner ikke mænd med et ord. Det vil Jakob Engel-Schmidt fremhæve i sin indledning til høringen i dag.
”Voldsramte mænd har ikke samme retskrav som kvinder i samme situation. Det virker jo meget besynderligt i et moderne velfærdssamfund, hvor vi ønsker ligestilling. Jeg nævner det ikke, fordi jeg er klar til at lave det om i morgen, men fordi det er vigtigt at få sat fokus på,” siger han.
Hvorfor er du ikke parat til at lave det om i morgen?
”Hvis jeg kunne, ville jeg. Men det handler om, at jeg først skal have fundet penge i finansloven og bagefter 90 mandater, der kan bakke forslaget op”.
Hvor meget kan det koste at ændre ordlyden i loven?
”I princippet koster det jo ikke noget at ændre loven ud over bureaukratiet i det. Men når jeg siger, at jeg ikke er parat til at ændre det i morgen, er det lige så meget, fordi det ikke er retskravet, der kommer til at bryde tabuet. Tabuet er det største problem her, og derfor er det vigtigere at se på, hvorfor det er socialt og kulturelt vanskeligt for en mand at fortælle, at han får tæsk af en ægtefælle.”
Du nævner, at du skal samle 90 mandater. Er der modvilje fra nogen i Folketinget mod at give voldsramte mænd samme retskrav som kvinder?
”Nej, det er mit indtryk, at alle er interesseret i at skabe ligestilling, også på dette område. Som sagt løser vi ikke problemet ved at ændre loven, men ved at løfte tabuet. Når det er sagt, tør jeg godt sige, at der kommer til at ske noget relativt hurtigt med hensyn til at give mænd samme retskrav som kvinder.”
Relativt hurtigt?
”Jeg siger relativt, fordi når politikere på Christiansborg synes, at noget går stærkt, mener befolkningen for det meste, at det går langsomt.”
Ni voldsramte mænd blev afvist hjælp på landets mandecentre sidste år, fordi centrene vurderede, at de ikke kunne beskytte dem tilstrækkeligt. Vil du hjælpe mandecentrene med at få midler til at højne sikkerhedsniveauet på lige fod med nogle af krisecentrene for kvinder?
”Jeg er ikke bekendt med sagen, men det er da klart, at sikkerheden på mandecentre, skal være lige så høj. En voldelig partner, der er blevet forladt, har ofte svært ved at acceptere det nederlag, og vil derfor forsøge at opsøge partneren. Der er vi som samfund nødt til at kunne garantere sikkerheden for de truede mænd.”
Ud over Jakob Engel-Schmidt vil ligestillingsordførerne Rasmus Langhoff Horn (S) og Karina Adsbøl (DF) deltage i høringen, der foregår fra klokken 13.30 til klokken 16.30.