DET VAR IKKE en stjerne som de andre, Gud lod vandre hen over himlen hin julenat, da vor Frelser blev født. Det var Betlehemsstjernen også kaldet julestjernen, der tændtes på himlens bue.
Hvert år ved juletid mindes vi denne stjerne, som strålede over krybberummet i Betlehem, da Kristus lod sig føde.
Men Betlehemsstjernen er ikke en stjerne som de andre. Den findes ikke aftegnet på nogen astronoms stjernekort. Hvor findes da Betlehemsstjernen?
Intet steds er den at finde. Den er symbolet på det himmelske og guddommelige. Thi hin julenat lod Gud stjernen over alle stjerner vandre hen over himmelbuen som tegn på, at nu havde han sat sin søn i verden som et Guds lys.
Det er den stjerne, Gud lod indriste i troendes hjerter, og ingen, som følger den, lader Gud fare vild: Vi har og en ledestjerne, og når vi den følger gerne, kommer vi til Jesus Krist, som vor store salmedigter Grundtvig skriver i sin salme Dejlig er den himmel blå.
Talrige kunstnere har ladet sig inspirere af Juleevangeliet og Betlehemsstjernen måske fordi netop denne stjerne har en guddommelig tiltrækningskraft. Vor nordiske kunstner Sven Havsteen-Mikkelsen, der gennem adskillige smukke kirkeudsmykninger har ladet sin kristne tro skinne igennem, boede mange år på Ærø. Her tegnede han i 1986 et Ærø-julemærke. Som motiv benyttede kunstneren sig af Lukas-evangeliets ord, hvor hyrderne siger til hinanden: Lad os dog gå til Betlehem og se dette, som er sket.
Når jeg ved juletid genlæser disse ord, ihukommer jeg Havsteen-Mikkelsens fine julemærke. Det viser hyrderne, som lå ude på marken og holdt nattevagt over deres hjord, og som nu gør sig rede til at gå til Betlehem. Da føler jeg mig som en stjernepilgrim, der også er på vej til Betlehem ...
I DECEMBER 1941 sad digterpræsten Kaj Munk hjemme i Vedersø Præstegård og tænkte på Betlehemsstjernen og skrev digtet Der skinner et lys fra en stjerne, hvor ét af versene lyder:
Bliv ved, du ensomme stjerne,
at sende dit lys mod jord,
til hjerterne dog omsider
bøjer sig dybt og tror.
Et andet smukt digt om Betlehemsstjernen er den pilgrimssalme, Svendborg-digteren Johannes Jørgensen skrev i 1907. Digtet hedder Julestjernen og omfatter en lille digtcyklus på fem digte, hvor et af versene lyder:
Imellem nattens stjerner
der står en stjerne klar,
som aldrig før en stjerne
på Jordens himmel var.
Multikunstneren Robert Storm Petersen havde sin rørende måde, hvorpå han forevigede stjernen over Betlehem. Det gjorde han den 24. december 1944 med tegningen Juleaften, og jeg husker fra min barndom, at min mor hvert år ved juletid skiftede et af entréens billeder ud med en indrammet tegning udført af Storm P.
Tegningen forestiller i al sin enkelthed men dog med dyb symbolik en ensom, pjaltet vagabond, der trods sin elendigheds armod alligevel har øje for det himmelske lys. I julenattens mørke lyser Betlehemsstjernen til ham fra himlen over et snepudret grantræ, og i ærbødighed tager vagabonden sin hat af for julestjernen. Originaltegningen befinder sig på Storm P.- Museet på Frederiksberg, og pudsigt nok er der bag på tegningen skrevet et vers af Johannes Jørgensens pilgrimssalme:
Hold ud du stjernepilgrim
på vej til Betlehem
du er på vej til lykken,
du er på vejen hjem!
Vi kan alle være stjernepilgrimme og gæste Betlehem, når vi i julen hører Juleevangeliet. Men vi kan også vise julestjernen ærbødighed: Und dig selv en pause fra julens stress og jag. Stop op, løft dit blik mod julens stjernehimmel og få et glimt af evigheden.
Har vi øjne, kan vi se Betlehemsstjernen, der lyser for os den stjerne, som til evig tid viser os vejen, ad hvilken vi skal vandre for at komme til Jesus Krist.
Glædelig jul!
Nanna Drejer,litteraturforsker, forfatter og foredragsholder,Præstevænget 30, Svendborg