Prøv avisen

Bevar KLM-faget i læreruddannelsen

Man bør betænke sig, inden man fjerner KLM fra læreruddannelsen, mener Johannes Adamsen, lektor og ph.d. ved Læreruddannelsen i Aarhus. Foto: colourbox

Ægte faglighed handler om større indsigt, mener Johannes Adamsen lektor og ph.d. ved læreruddannelsen i AArhus. Han så gerne fagets indhold og principper udbredt til andre videregående uddannelser.

DET ER MÆRKELIGT, at læreruddannelserne, som uforvarende, men nødvendigt har fået det, man kunne kalde et professionsrettet og indholdsbestemt filosofikum, nu trues med at miste det i det nye regeringsforslag til revision af læreruddannelsen.

Et sådant fag prøvede man forgæves at få på benene i universitetsverdenen i 1990erne, men det findes og fungerer fint for kommende lærere og til stor tilfredshed. Faget hedder Kristendomskundskab/Livsoplysning/Medborgerskab (KLM), men det er et til dels misvisende navn (som det skal fremgå).

LÆS OGSÅ: Det er nødvendigt med en fundamental klangbund

I regeringens udspil er det fjernet uden reel begrundelse, for tidens løsen er metode, professionalisme og faglighed. Men ægte faglighed handler om forståelse og indsigt i større sammenhænge og kan ikke reduceres til matematik, læsekundskab, kompetence eller ekspert i undervisning. Så længe folkeskolens formålsformulering om demokrati, åndsfrihed og ligeværd såvel som frihed, rettigheder, pligter og ansvar står fast, så længe er folkeskolen positivt kulturbevarende.

Faget sigter som læreruddannelsens dannelsesfag først og fremmest på læreren og har derfor til dels problemfelt fælles med pædagogik. Som med pædagogik skal kommende lærere ikke undervise i faget, men det skal styrke deres selvforståelse med henblik på skolen som institution og med henblik på demokrati og åndsfrihed.

LÆS OGSÅ: Ups, der røg læreruddannelsens fundament

Sammenfatter man nu (jævnfør folkeskolelovens formålsparagraf) ordene frihed og oplysning, demokrati og åndsfrihed, værdighed, kritik og ansvar i ét begreb, er det myndighed.

DERFOR KAN FØLGENDE siges om KLM:

1. Myndighed er ethvert frit samfunds ideal, fordi det frie samfund lever af frie mennesker, og friheden kan kun være konstruktiv og ansvarlig, hvis den er motiveret af forståede idealer. Vi bliver eksempelvis hverken tvunget til eller betalt for at stemme. Dette gælder såvel for demokrati som for pædagogik.

LÆS OGSÅ: Regeringen vil sløjfe obligatorisk kristendomsfag

2. I KLM skal der blandt andet undervises i kristendom, jødedom og islam (det er trods navnet ikke et kristendomsfag). Med den faktiske sammensætning af folkeskolens elever er det mildest talt indskrænket at forholde kommende lærere basal indsigt i både religion og sekularisering uanset holdningen dertil. En forstående omgang med religion er for så vidt et demokratisk krav.

3. Faget hænger sammen, således at det handler om både at kende til religioner og etik og demokratiteori, alt i historisk belysning, ikke for kunstigt at holde det sammen, men for at kunne se faktiske sammenhænge og for at kunne skelne. Fagets filosofiske nerve er som skabt til at inkarnere, hvad et demokratisk, frit samfund er funderet på: oplysning, kritik og historisk forståelse.

LÆS OGSÅ: Fra livsoplysning til elevkendskab

4. KLMs dannelsessigte og dets forpligtelse til at bearbejde forholdet mellem tradition og modernitet giver særlige muligheder for at tematisere ideologier og ideologisk forvridning. Idealet om myndighed giver kun mening, hvis friheden tør møde truslerne, og idealerne tør se virkeligheden. Dannelse til myndighed handler også om at forholde sig distanceret til demokratiske samfunds latente ideologier, både økonomiske, politiske og pædagogiske.

5. I KLM bearbejdes myndighed som essentielt forbundet med indre frihed. Med eksemplet Sokrates kan man lære, at indre frihed kan koste, for der kan være en høj pris at betale, hvis den indre frihed ikke skal bukke under for døgnets modeluner, det være sig af politisk, religiøs, pædagogisk eller økonomisk art. Den genuint europæiske tanke har forsøgt at tænke denne indre frihed via idealet om humanitet (og derfor menneskerettigheder). Et godt samfund skal først og fremmest give ydre frihedsrammer for den indre frihed. Det kan ikke garantere den. Men derfor bliver KLMs fokus grundlæggende forbundet med myndighed og humanitet belyst i med- og modspil af etiske, religiøse, politiske og historiske sammenhænge.

Af ovenstående grunde bør man betænke sig, inden man fjerner KLM fra læreruddannelsen. Faktisk burde man overveje helt at bryde med de herskende globale vinde inden for uddannelsesverdenen og sigte på at udbrede fagets indhold og principper til andre videregående uddannelser.