Hvor dybt stikker kristendommen i vores kultur? Det er et spørgsmål, man kan overveje på mange niveauer og et spørgsmål, som der vil være forskellige svar på – alt efter hvem man spørger og i hvilken sammenhæng.
I ”Bibelen Leth fortalt” på P1 er Kristian Leth ikke bange for at gå planken ud: Kristendommen har ikke alene præget vores kultur, men også sat sig solidt fast i vores tankemåde. Vi står med fødderne i det bibelske univers – eller måske snarere til halsen – uanset om vi vil det eller ej.
Intet sted er det tydeligere end i synet på det onde. Det fremgik tydeligt af årets første omgang af ”Bibelen Leth fortalt”. Temaet var djævelen, og selv om programmet med årsskiftet er blevet udvidet fra en halv til en hel time, kommer der hele to udsendelser om satan selv. Djævelen og det onde bliver man ikke så hurtigt færdig med. Slet ikke, når man skal så langt omkring, som Kristian Leth og Lauge Hendriksen kommer.
De vil anskueliggøre, hvordan den indgroede forestilling i vestlig kultur om, at der i enhver fortælling skal være en modstander, en antagonist, har dybe rødder i Bibelen. Vi kan ikke tænke bag dem; vi sidder i saksen, fordi det bibelske narrativ om antagonisten er fuldstændig indlejret i os og også dukker op i gennemsekulariserede forestillinger om verdens og menneskers beskaffenhed.
Samtidig er Bibelen leveringsdygtig i mere end ét narrativ om djævelen og det onde. Kristian Leth skitserer en udvikling inden for det bibelske stof, hvor satan går fra at være en engel, en satan, der gør Guds arbejde, som for eksempel i fortællingen fra Fjerde Mosebog om den Herrens engel, der med et sværd stiller sig i vejen for Bileam og hans æsel – og til at være et billede på den ultimative ondskab, som det er tilfældet i Johannes’ Åbenbaring.
Undervejs er der sket et paradigmeskift, som gør, at man kommer til at læse de gammeltestamentlige tekster med andre briller: Slangen i paradis bliver et billede på djævelen, selv om der i teksten fra Første Mosebog ikke står ét ord om hverken satan eller det onde. Samtidig har Leth naturligvis udblik til dualismens rødder i iransk religion, zarathustrianismen og til animismens ånder, hvis hjemlige udgave, nissen, også fik kilet sig ind i sendefladen.
”Bibelen Leth fortalt” har fået meget ros, positive anmeldelser – og mange lyttere. Det er fuldt fortjent. Det er imponerende, hvordan Leth og Hendriksen holder niveauet og faktisk hæver det, i takt med at de selv bliver klogere på Bibelen. Uden at programmet vel at mærke af den grund bliver sværere tilgængeligt eller lukker sig om sig selv. Det bliver kun mere interessant.
Jeg har aldrig lyttet til en episode uden at blive udfordret, klogere eller mere nysgerrig. Man har bare lyst til at sige tak.
Birgitte Stoklund Larsen er sognepræst og stiftskonsulent.