En af mine gode venner kom med følgende oplevelse: En dag fik han lyst til at genlæse Thorkild Hansens bog om søfareren Jens Munk. Glad gik han på sit lokale bibliotek i Ebeltoft for at låne den. Men ak, bibliotekaren måtte beklage, at den ikke fandtes. Sandsynligvis havde man haft den engang. Naturligvis kunne den skaffes. Min ven sagde til mig: Det er for dårligt!.
Og ja, det er for dårligt, men ikke desto mindre er det sådan, at rigtig mange mennesker oplever bibliotekerne i dag. Det hænger blandt andet sammen med en benhård kassationspolitik ud fra idéen om at indskrænke den fysiske materialesamling og i stedet for lægge vægt på andre ting: det fysiske rum som en behagelig ramme om borgerne. Digitaliseringen.
LÆS OGSÅ: Bibliotekerne er blevet mere digitale
Jeg har i udsalgskasser på bibliotekerne fundet ikke bare klassisk litteratur, men også næsten nye bøger af for eksempel unge danske forfattere, som bibliotekarerne burde sætte en ære i at formidle i stedet for at opgive. Og hvad har man magasinerne til? Ja, de må jo netop være til opbevaring af betydningsfulde ældre værker og nyere sådan lidt skæve og smalle. Politikken på det område burde være den enkle og klare, at man stiller bøger på magasin, som er bevaringsværdige uanset øjeblikkelig status.
I en artikel i Kristeligt Dagblad den 29. juni udtaler Laura Skouvig, lektor på Det informationsvidenskabelige Akademi på Københavns Universitet, at bibliotekerne er inde i en eksistentiel krise, en helt ny situation. Internettets udbredelse betyder nemlig, at folk ikke i så høj grad som tidligere går på biblioteket, men henter viden på computerskærmen derhjemme. Der må ske noget drastisk, hvis bibliotekerne fortsat skal spille en rolle i samfundet, mener hun.
LÆS OGSÅ: Der er en vej ud af bibliotekernes eksistentielle krise
Nu er det jo typisk for forskere, at de dramatiserer det stof, som de selv fordyber sig i. Deres arbejde skal helst give mening, spille en rolle. Men jeg tvivler på, at hun har ret. Selvfølgelig kan man blive klogere ved at surfe på internettets hjemmesider og google viden, men dels kan det føles som at navigere i kaos, dels er der en tvivlsom sandhedsværdi i den viden, der flyder rundt dér. Der klippes og klistres, skrives til og kopieres ja, man kan skrive hvad som helst på nettet. Det ved de videnshungrende, for eksempel studerende, selvfølgelig godt. Derfor valfarter de også til folkebibliotekerne som aldrig før.
Lad os se en smule mindre hysterisk på det end Laura Skouvig. Jeg tror nemlig, der er en pointe i, at bibliotekerne kendes på mangfoldigheden. Masser af elektroniske indgange. Masser af fysiske materialer. Men først og fremmest bøger. Og med bøger mener jeg selvfølgelig bøger på papir. De er som at trykke en god ven i hånden. Og faktisk viser en amerikansk undersøgelse, at det, man læser på papir, hænger bedre fast end det, man læser på skærmen. Men nu vil jeg slå et slag ind på mit lokale bibliotek her i Frederikshavn. Jeg har fået lyst til at genlæse nogle af Frank Jægers ypperlige essays.
Per Gammelgaard, bibliotekar og forfatter,Elmevej 9, 2. tv.,9900 Frederikshavn