Prøv avisen
Debat

Bibliotekerne lever på lånt tid

Udviklingen stiller bibliotekerne i en særdeles kritisk situation: Bibliotekernes snævre tilbud gør, at de mister den meget brede folkelige forankring, som de har i dag.

De globale spillere på markedet har kopieret bibliotekernes meget succesrige model, så vi ikke længere ejer vores musik og film, men låner den på nettet. Det stiller bibliotekerne i en meget vanskelig situation, når de skal omstille sig fra fysiske til digitale materialer, skriver Ole Münster

Musik og film er hastigt på vej ud af biblioteket. Dermed mister bibliotekerne nogle vigtige materialetyper, og det varsler ikke godt i forhold til den næste bølge med digitaliseringen af bøger.

Danskere streamer musik og film som aldrig før, og det er kun et spørgsmål om kort tid, så er cd’er og dvd’er ude af markedet. Hastigheden for omstillingen går forrygende hurtigt, og alene sidste år streamede 700.000 flere danskere musik, og 85 procent af alle mellem 16-29 år abonnerer på en streamingtjeneste. En tredjedel abonnerer på Netflix.

De globale spillere på markedet har kopieret bibliotekernes meget succesrige model, så vi ikke længere ejer vores musik og film, men låner den på nettet. Det stiller bibliotekerne i en meget vanskelig situation, når de skal omstille sig fra fysiske til digitale materialer.

Bibliotekerne har ikke noget streamingtilbud på musik, og bibliotekernes filmstriben.dk er et meget snævert tilbud, der svarer til, at DR alene kørte videre med DR 2. Der er således ikke noget, der tyder på, at bibliotekerne vil komme til at spille nogen større digital rolle. Det forhindrer markedets model og ophavsretten.

Udviklingen stiller bibliotekerne i en særdeles kritisk situation: Bibliotekernes snævre tilbud gør, at de mister den meget brede folkelige forankring, som de har i dag.

Når vi kan hente musikken og filmene direkte på vores telefon, så er der ikke nogen umiddelbar grund til at komme på biblioteket. De lokale biblioteksopgaver med indkøb og pleje af materialer falder helt væk. Tilbage står et amputeret bibliotek. Det er vel i virkeligheden ikke noget bibliotek, når det ikke har materialerne som omdrejningspunkt.

Udviklingen på musik- og filmområdet er skræmmende, fordi det ikke er lykkedes bibliotekerne at finde en løsning, der kunne danne grundlag for bøgerne, som er det næste materiale, der står over for at blive digitaliseret. Eller rettere sagt, digitaliseringen er i fuld gang, og antallet af fysiske bøger falder over tid.

Udviklingen går ikke så hurtigt med bøgerne, så der er tid til at finde en løsning. Men de årelange forhandlinger om eReolen vidner om, at det heller ikke er nemt at forene forlagenes ønske om at sælge bøger med bibliotekernes fri adgang til selvsamme bøger.

Formand for eReolen, Jacob Heide Petersen, forsømmer ingen anledning til at fremhæve, at eReolen har indgået en aftale med over 200 forlag, men det ændrer ikke ved, at eReolen i dag dækker at relativt lille antal titler, fordi de store forlag ikke er med, bortset fra Lindhardt og Ringhof.

Og så lever bibliotekerne endda på lånt tid, for når de store globale spillere som Amazon går ind i det danske marked, er der ingen tvivl om, at det vil ændre markedet radikalt, på samme måde som vi har set med for eksempel musikken.

Endnu lever den fysiske bog nogenlunde, men som udviklingen tegner nu, så er bibliotekerne i den traditionelle forstand under afvikling. Det ville være godt, hvis bibliotekerne og Slots- og Kulturstyrelsen erkendte den alvorlige situation. Det er den første forudsætning for at finde frem til en løsning.

I stedet for som nu, hvor Slots- og Kulturstyrelsen lægger røgslør ud med endnu en tilfredshedsundersøgelse, nedsætter udvalg om, hvordan man skal sætte døde samlinger af cd’er i spil på en ny måde, eller som Danmarks Biblioteksforening, der foreslår en revision af biblioteksloven.

Ole Münster, forfatter og tidligere direktør, Dr. Abildgaards Allé 14, 2. tv., Frederiksberg C

Andre læser lige nu