Biblioteker har altid været en del af vores liv – fra skolebiblioteker til lokale folkebiblioteker. Steder, der udgør vigtige hjørnesten i dannelse og uddannelse, hvor litteratur og viden kurateres gennem biblioteksfaglige briller.
Bibliotekerne har uden tvivl lidt under de mange års heftige besparelser i kommunerne. De er i den proces blandt andet blevet til en art forlænget borgerservice, hvor fortvivlede borgere fanget i digitaliseringens forvirrende greb har kunnet få hjælp til oprettelse af NemID og digitale postkasser. Samtidig er bibliotekerne blevet spydspids i kampen mod alt fra ensomhed til klimakriser.
Bibliotekerne har løbende tilpasset sig og underkastet sig forandringer for at kunne fortsætte deres kerneopgave: at sikre fri og lige adgang til materialer og viden. Men med alle de krav og forventninger om andet, kan man så undre sig over, at de nu er i en større identitetskrise?
Bibliotekschefforeningens bidrag til den kulturpolitiske redegørelse 2023 slutter med: Bibliotekerne er klar på flere udfordringer. Essensen af det afsnit bliver i vores øjne: Fodr os med jeres dagsordener.
Ser man på resten af Bibliotekschefforeningens bidrag til den kulturpolitiske redegørelse 2023 er bøger og litteratur slet ikke nævnt. Materialer er nævnt én gang for at understrege, hvor gode man som væsen har været til at lave infrastruktur. En betydning, vi ikke vil underkende, men nævner for at understrege, hvor lidt bibliotekernes materialesamlinger og arbejdet med disse fylder i skrivet. I stedet slås der på, hvor godt man arbejder med FN’s verdensmål ud fra regeringens handleplan blandt andet. Instrumentaliseringen kan ses mange steder i vores kulturlandskab, men ses måske allertydeligst i de kommunalt funderede biblioteker.
Det efterlader indtrykket af, at bibliotekerne er på vej til at blive som schweizerkniven. En sammenligning, Lotte Hviid Dhyrbye, leder af Tænketanken Fremtidens Biblioteker, selv har brugt. Et redskab, som kan skrue lidt her, åbne en dåse og snitte en vandrestav. Man bygger dog ikke en hel hytte med en schweizerkniv. På samme måde får vi ikke et godt biblioteksvæsen, hvis det skal fungere som det multifunktionelle værktøj og ikke har fokus på kerneopgaven. En kerneopgave, som mange vil mene er en grundsten i vores demokrati.
Et af agurketidens hotte emner opstod, da en politiker udgav en bog med et afsnit om biblioteker. Reaktionerne var forudsigelige, men også symptomatiske for det berømte ømme punkt, som blev ramt. Bibliotekerne har i flere år talt om brændende platforme og stræbt efter fornyelse og genopfindelse. Problemet er, at der ikke er fundet meget mere end varm luft, tidsbegrænsede udviklingsprojekter og et ønske om at ændre biblioteksloven trods alle bestræbelserne.
Forestil dig kunstmuseer, der ignorerer kunsten som deres kerneopgave, og erkend, at det nok ikke vil være kunstmuseer i sidste ende.
Hvis ikke bibliotekerne tager deres kerneopgave seriøst, hvordan kan vi så forvente, at andre skal gøre det? Hvis bibliotekerne skal overvinde deres identitetskrise, må de søge tilbage til deres fundament og vise, at de er mere end blot en schweizerkniv – de er nøglen til viden og kulturel berigelse.
Jannie Tolstrup er konsulent, og Gitte Højmark Pedersen er faglig leder ved Vejen Kommunes Biblioteker.