Landbruget var engang vores vigtigste erhverv, men har i dag en forholdsvis beskeden samfundsøkonomisk betydning. Erhvervet er dog stadig meget arealkrævende, og det forarmer og forurener jorden og bidrager til et enormt tab af biodiversitet.
Hvis vi skal løse biodiversitetskrisen og genskabe en del af vores tabte natur, er det derfor nødvendigt at ændre på fødevareproduktionen, og det kan vi gøre ved at producere mindre kød og større mængder plantebaserede fødevarer til menneskeføde, omlægge arealer til økologisk og ekstensiv drift samt en del steder stoppe produktionen helt.
Biodiversitetskrisen skyldes i korte træk, at vi mennesker dækker vores egne behov på bekostning af andre arter. I løbet af de seneste hundrede år er befolkningstallet i Danmark fordoblet, og vi har især efter Anden Verdenskrig haft en enorm øgning i forbrug og levestandard, med et tilsvarende tab af natur og biologisk mangfoldighed.
Godt 60 procent af Danmarks totale areal bruges til landbrug. Indtil midten af 1900-tallet blev jorden drevet ekstensivt med græssende dyr, blandingsafgrøder og masser af artsrig natur mellem produktionsarealerne. I dag udnyttes omtrent alle de områder, det er muligt at dyrke, intensivt, og derudover havner sprøjtegifte og næringsstoffer fra landbruget udenfor jordbrugsmarkene, så mange vandløb og naturområder, der formelt er beskyttet gennem lov, EU-direktiver og fredninger, er af dårlig kvalitet.
De fleste vilde, danske planter er i tilbagegang, fordi de udkonkurreres af plantearter, der har fordel af de store næringsmængder, og når der er få arter af hjemmehørende planter, begrænser det mængden af insekter, fugle og andre dyr, som direkte eller indirekte er afhængige af planterne. Næring fra landbruget, deriblandt den, der fordamper fra dyrestalde og gylletanke, påvirker dermed hele næringskæder og økosystemer, så vi får en fattig natur med få og almindelige arter.
Ifølge FN’s naturpanel står vi i fare for at gøre uoprettelig skade på naturen, og vi er ikke blot ved at miste mange arter og økosystemer, men vores eget livsgrundlag er også stærkt truet. Panelet foreslår en række tiltag for at gøre vores brug af naturen mere bæredygtig, blandt andet at stoppe madspild i alle led, synliggøre omkostninger ved forurenende produktion, indføre straf for at forurene og fjerne økonomiske fordele for virksomheder, som forurener.
Husdyrproduktion er specielt belastende. 80 procent af landbrugsarealet, svarende til cirka halvdelen af Danmarks areal, bruges til at dyrke husdyrfoder, og derudover importerer dansk landbrug betydelige mængder soja fra Sydamerika, hvor produktionen bidrager til fordrivelse og drab på urfolk, småbønder og miljøforkæmpere og derudover ødelægger økosystemer, som har betydning for hele verdens klima og biodiversitet.
Der findes forskellige tal for, hvor store arealer kødproduktion kræver i forhold til produktion af plantebaserede fødevarer, og et amerikansk studie viser, at vi kan mætte op til 20 gange flere mennesker ved at dyrke planter til menneskemad fremfor at gå omvejen via husdyr. Tallet afhænger af, hvilken type husdyr der er tale om. Kvægproduktion er mest miljøbelastende.
Produktionen udgør også et etisk problem. En del vil mene, at der gælder nogle andre moralregler, når vi holder dyr til fødevareproduktion, end når vi har ansvar for kæle- og hobbydyr som hunde, katte og heste, men dyr lider jo ikke mindre af, at vi definerer dem som mad og ikke som levende væsner. Grise er af natur intelligente, sociale, redebyggende, renlige og legesyge – skabt til et liv under åben himmel, og vi må holde op med at tro, at haleklipning uden bedøvelse, fikseringsbokse, spaltegulve, metalpigge og fragt af smågrise til Tyskland og Polen for opfedning og slagtning, ikke indebærer store lidelser.
Til trods for, at sammenhængen mellem biodiversitetstabet og det intensive landbrug er godt kendt, nøler vores politikere med tiltag, som kan svække landmændenes økonomi. I oktober 2021 indgik Folketingets partier på nær Alternativet en bred aftale om grøn omstilling af dansk landbrug frem mod 2030, hvor der er afsat adskillige milliarder kroner for at gøre landbruget mere natur- og klimavenlig.
Aftalen er imidlertid blevet kritiseret for blandt andet at ikke gå langt nok i at reducere produktionen af animalske produkter, og den forudsætter teknologi, der endnu ikke findes. Mange reagerer desuden på, at aftalen lægger op til fortsat vækst og investeringer indenfor landbruget, selv om erhvervet i flere år har slidt med lav indtjening og allerede har stor gæld.
I 2016 udkom den for nyligt afdøde amerikanske biolog Edward Wilson med bogen "Half Earth", hvor han foreslår at vi, for at redde naturen og sikre den for vores efterkommere, skal tilbageføre halvdelen af Jordens arealer til urørt natur.
Wilson var en meget respekteret forsker, som det er værd at lytte til, og vi bør tænke i samme baner med vores husdyrproduktion. I stedet for at planlægge, hvordan vi kan producere endnu mere kød for at øge den økonomiske vækst, skal vi slet og ret bestemme os for at stoppe naturtabet og genoprette den rige og mangfoldige natur, som engang fandtes. Og det behøver ikke at indebære, at vi alle bliver vegetarer, men at vi for eksempel halverer både produktionen og forbruget af kød og i stedet dyrker planteproteiner, sådan at landbruget kan brødføde lige så mange mennesker som i dag på et langt mindre areal.
Der er efterhånden mange danskere, som har opdaget, at det er muligt at have en sund og velsmagende kost uden eller med mindre kød, og især mange unge vælger plantebasererede fødevarer. Der kommer også stadig flere plantebaserede højproteinprodukter på markedet, blandt andet fra Danish Crown, som vil bruge danske råvarer og ikke importeret soja.
Sverige er allerede langt fremme med plantekost. Mindst 10 procent af svenskerne er vegetarer eller veganere, og derudover er der mange, som bevidst fravælger kød enkelte dage og foretrækker plantebaseret mælk i stedet for komælk. Der er forskellige grunde til, at folk bliver vegetarer, men langt de fleste begrunder det med hensynet til natur, klima, dyrevelfærd og sundhed.
Ved at producere mindre kød vil vi altså kunne frigøre arealer til natur, og vi vil kunne have en mere ekstensiv landbrugsdrift, hvor dyrene i stedet for at tilbringe hele livet i stalde går ude og gennem deres adfærd bidrager til større biologisk mangfoldighed. Der vil desuden ikke længere være behov for de store mængder af pesticider og kunstgødning, og naturforurening knyttet til luftbåren ammoniak vil kunne reduceres radikalt.
Landmanden James Rebanks, som er blevet verdensberømt for sine skildringer af opvækst og dagligliv i det engelske højland, beskriver i sin seneste bog, "Livet på landet. En fælles arv", hvordan det moderne industrilandbrug og vores krav om stadig billigere mad ikke blot har ødelagt naturen, men også landmandens økonomi, arbejdsglæde, mentale sundhed og værdighed samt de vigtige fællesskaber, som gjorde livet og det hårde arbejde meningsfyldt.
Rebanks er selv ved at genoprette tabt natur på familiegården, og han oplever det at tilbageføre produktionsarealer til natur og indføre bæredygtige driftsmetoder som både en nødvendighed og en pligt overfor kommende generationer.
Sådan bør også danske politikere og landmænd tænke og handle. Og alle vi andre må blive etiske forbrugere, der fravælger fødevarer, som ødelægger vores fælles jord.
Uddrag: Der er efterhånden mange danskere, som har opdaget, at det er muligt at have en sund og velsmagende kost uden eller med mindre kød