Der er flere kulturinstitutioner, der udgiver deres egne podcasts; Nationalmuseet er ingen undtagelse; museet har ligefrem en digital mediekanal, ”Vores tid”, hvor de blandt andet i samarbejde med Radio Loud udgiver podcasten ”Den yderste grænse”. Den handler om historiske eventyrere; folk, hvis nysgerrighed ”overvinder farer og formaninger”, som det hedder i programteksten.
Det er dog ikke nogen helt dækkende præsentation af den seneste udsendelse i rækken, som handler om Ada Blackjack, en inuit-kvinde fra Canada, som i begyndelsen af 1920’erne blev hyret til en ekspedition til den ubeboede Wrangel Island nord for Sibirien. Hun var bange for skydevåben og isbjørne og langt fra drevet af nysgerrighed; hun manglede penge, så hendes femårige søn kunne få behandling for tuberkulose. Derfor sagde hun ja til at tage med på en underfinansieret og underbemandet ekspedition, som skulle plante det canadiske flag på Wrangel Island.
Ada Blackjack var blevet lovet, at der ville være andre inuitter med på ekspeditionen, hvor hun skulle sy og lave mad til de fire ret uerfarne ekspeditionsrejsende mænd på ekspeditionen. Men inuitterne sprang fra, da de hørte om ekspeditionens mål, og de blev kun de fem plus en kat. Mændene beskrev i deres dagbøger, hvordan Ada græd og blev indelukket og grebet af ”arktisk hysteri”. Da en af mændene blev syg af skørbug, tog de andre tre afsted for at hente hjælp. De forsvandt og kom ikke tilbage. Den syge døde efter at have brugt de sidste måneder af sit liv på at overfuse Ada Blackjack. Ada lod liget ligge, skærmede det for vilde dyr med nogle kasser og indrettede sig i et skur med en udkigsplatform. Hun var nu alene på øen sammen med katten. Når hun gik ud, satte hun papir i skrivemaskinen med en besked om, hvor hun var gået hen, ifald der skulle komme et skib forbi og tro, at lejren var forladt.
I alt tilbragte hun et par år på øen. Her hjalp det ikke meget, at hun havde gået i skole hos metodistiske missionærer og lært at læse, skrive og sy, men hun lærte sig at skyde, satte fælder op og overlevede flere måneder alene i vildmarken. Og altså NB: rigtigt alene i vildmarken, uden kamera og regelmæssige lægetjek, som deltagerne i DR’s reality-programmer med samme titel og uden mulighed for at give op og blive hentet i speedbåd. Ada Blackjack blev tilfældigt samlet op, blev snydt for en del af sin løn, mens andre forsøgte at spinde guld på hendes historie.
En vild historie, som rulles op som en god historie i samtale mellem et par moderne eventyrere, Lone Topp og Bjørn Harvig. Hvis man har en faible for den type røverhistorier, kan man snildt søge til ”Den yderste grænse”.
Birgitte Stoklund Larsen er stiftskonsulent og foredragsholder.