Etiske diskussioner bør finde sted i hele samfundet

Hvis Klavs Birkholms viden om etik er lige så ringe som hans viden om liberalisme, ser det rigtig skidt ud, skriver Christopher Arzrouni

I Kristeligt Dagblad bruger Birkholm mig som skrækeksempel på, hvordan den ”neoliberale managementkultur” er nået til Rådet, skriver Christopher Arzrouni.
I Kristeligt Dagblad bruger Birkholm mig som skrækeksempel på, hvordan den ”neoliberale managementkultur” er nået til Rådet, skriver Christopher Arzrouni.

KLAVS BIRKHOLM er et vrøvlehoved, der ser spøgelser ved højlys dag. Han frygter for en partipolitisering af Det Etiske Råd. I Kristeligt Dagblad bruger Birkholm mig som skrækeksempel på, hvordan den ”neoliberale managementkultur” er nået til Rådet.

”Et nyligt eksempel er Christopher Arzrouni, der var aktiv i Venstres inderkreds, da han blev udpeget, og efter halvandet år gik direkte tilbage til et job som spindoktor for udenrigsminister Kristian Jensen (V).”

FOR DET FØRSTE HAR JEG aldrig optrådt som partisoldat i den tid, jeg sad i Det Etiske Råd. Jeg var end ikke medlem af Venstre i den periode.

For det andet bilder jeg mig ind, at jeg blev udpeget til Det Etiske Råd på baggrund af mine småfilosofiske meritter. Jeg har faktisk skrevet bogen ”Helt uforsvarligt” (Gyldendal 2005), som behandler en lang række af de emner, Det Etiske Råd beskæftiger sig med.

For det tredje trådte jeg netop ud af Det Etiske Råd i forbindelse med, at jeg begyndte at arbejde for udenrigsministeren. Det skete i respekt for den arbejdsdeling, jeg synes, der skal være mellem det politiske system og Det Etiske Råd.

Klavs Birkholm kan da have ret i, at der synes at være et vist politisk præg i Det Etiske Råd. Jeg oplevede for eksempel en udpræget kollektivistisk tænkning i den tid, jeg sad i rådet. Og det reflekterer ikke den generelle holdning i samfundet, heller ikke blandt lægfolk.

Et etisk råd er i sig selv et organ, der næppe nogensinde vil kunne afspejle befolkningens etik. Derfor var det bedre, om folk tog de etiske diskussioner overalt, hvor de befinder sig. På arbejdspladser, uddannelser og så videre.

KLAVS BIRKHOLM SYNES at være ude i et generelt antiliberalt ærinde med sin kronik. Han nøjes ikke med at hænge mig ud. Han forsøger også at mistænkeliggøre liberal tænkning, uden dog at have styr på begreberne.

For eksempel kalder han det ene øjeblik rugemødres ret til deres egen krop for ”nyliberalistisk”, selvom også progressive socialister burde kunne støtte dette. Det andet øjeblik kalder han moderne offentlig styring for ”neoliberalistisk”, selvom new public management ret beset bare er en videreudvikling af planøkonomi.

Men noget skal man jo skrive for at komme i avisernes spalter. Bland mig bare uden om. Og hvis Birkholms viden om etik er lige så ringe som hans viden om liberalisme, ser det rigtig skidt ud.

Christopher Arzrouni er cand.scient.pol. og rådgiver for udenrigsminister Kristian Jensen (V)