Prøv avisen

Birthe Rønn Hornbech: Blæser regeringen på Grundloven?

Tegning: Peter M. Jensen

Tilsidesætter regeringen Grundlovens paragraf 4, når de vil ændre på ægteskabsloven? Det mener Birthe Rønn Hornbech. Hun pointerer også, at Kirkeministeren virkede uforberedt og blank, da dette spørgsmål blev rejst i folketinget.

Det er en meget interessant debat, som præst og folketingsmedlem Christian Langballe fra Dansk Folkeparti rejste i Folketinget forleden. Christian Langballe spurgte kirkeministeren: "Mener ministeren, at han kan træffe afgørelser, som tilsidesætter klare udsagn i folkekirkens bekendelsesskrifter?".

Det drejer sig naturligvis om Grundlovens paragraf 4 om, at den evangelisk-lutherske kirke er den danske folkekirke. Ministeren fastslår korrekt, at bekendelsesskrifterne ikke er direkte fastlagt i Grundloven. Men derefter svarer ministeren: "Fortolkningen af bekendelsesskrifterne er et teologisk spørgsmål, som jeg vil og skal afholde mig fra at gå ind i."

LÆS OGSÅ: Debat: Ny ægteskabslov er en kulturradikal magtdemonstration

Men det svar kan den ellers meget talende minister skam ikke klare sig med i den konkrete sag. Det drejer sig jo om, hvorvidt forslaget om ændring af ægteskabsloven for homoseksuelle er i strid med Grundlovens paragraf 4.

Det er et grundlovskrav, at regeringens lovforslag skal være i overensstemmelse med ovenstående bekendelsesskrifter. Og det er den samlede regerings ansvar at påse, at lovene ikke strider mod Grundloven.

Forslaget om ændring af ægteskabsloven er således i strid med Grundloven, hvis forslaget ikke er i overensstemmelse med bekendelsesskrifternes opfattelse af ægteskabet. Det ansvar kan et regeringsmedlem ikke smyge af sig.

Langballe henviser i Folketingets spørgetid til bekendelsesskriftet Confessio Augustana, Den Augsburgske Bekendelse. Faktisk indeholder dette bekendelsesskrift i artikel 16, 23 og artikel 27 formuleringer, som i overensstemmelse med Luthers lære forudsætter, at et ægteskab i kirkelig forstand er et ægteskab mellem mand og kvinde.

Langballe spørger derfor, "om kirkeministeren kan tilsidesætte sådanne udsagn og bare tromle igennem, for det giver nogle nye dimensioner i dansk politik, hvis det er sådan, at man ikke vil respektere bekendelsesskrifterne".

Da ministeren skal svare, og tydeligvis ikke er forberedt eller har nogen paratviden at trække på, vælger han at skjule uvidenheden ved at blive uforskammet og svarer blandt andet: "Det undrer mig jo, at ordføreren sjosker rundt i de her ting." Derefter sjosker ministeren selv rundt i begreberne ydre og indre anliggender. Det virker ikke, som om han kender ansvaret over for Grundloven.

En regering har pligt til i et lovforslag at gøre rede for de spørgsmål, som Grundloven rejser. Det er ikke sket i udkastet til lov om ægteskab for homoseksuelle. Det er en eklatant fejl, som Justitsministeriets lovafdeling bør belære regeringen om.

Ministerens eneste svar er: "Jeg er politiker, det er ordføreren også, og det skal vi huske." Men ministeren husker åbenbart ikke, at han er ansvarlig for, at Grundloven overholdes.

Endvidere traver ministeren ikke rent, medmindre han også på dette punkt er totalt uvidende, når han tager rapporten om indgåelse af registreret partnerskab til indtægt. For denne rapport drejer sig alene om indgåelse af registreret partnerskab og netop ikke om ægteskab.

LÆS OGSÅ: Homoseksualitet er en itugået seksualitet

Kirkeministeren er til trods for, at der tale om en forberedt spørgetid, og til trods for, at det rejste spørgsmål har været diskuteret i generationer, ikke i stand til at gennemføre en diskussion om Grundlovens paragraf 4. Han er tilsyneladende helt blank.

Til trods for, at Sareen fra det første sekund, han blev minister, på alle måder har markeret sig på homoseksuelle ægteskaber, er han nu i Folketingets spørgetid totalt mundlam om det indholdsmæssige og henviser som noget helt nyt til socialministeren.

Han kunne faktisk have lært en hel del ved at læse Kirkeministeriets egen betænkning fra 1983 om "Dåb og brudevielse". Heri kan der læses om den lutherske ægteskabsteologi og skiftende tiders vielsesritualer. At Folketinget skulle lovgive i strid hermed og forlange et ritual, der kunne være i strid med folkekirkens bekendelsesskrifter, syntes helt uden for datidens forestillinger.

Nu er det nye tider. Bekendelsesskrifterne og altså grundlovsspørgsmålet synes regeringen som nævnt slet ikke at være optaget af.

Tværtimod er det lovudkast, der er i høring i øjeblikket, det tyndeste, man kan se for sine øjne. De mest elementære krav til lovforslag er ikke opfyldt. Konsekvenserne for ægteskab mellem homoseksuelle for for eksempel børnene og for de mange retsvirkninger, der i dansk lovgivning er knyttet til ægteskab, leder man forgæves efter i lovudkastet.

Det er klart, at Folketinget må forfølge denne sag. Det er da helt afgørende at få at vide, om vi har fået en regering, der blæser på Grundloven.