Dette debatindlæg er skrevet af Birthe Rønn Hornbech, tidligere kirkeminister (V)
FOR EN DEL ÅR SIDEN fremsatte kirkeministeren forslag til ændring af lov om medlemskab af folkekirken. I sidste øjeblik før vedtagelsen af loven fik Kirkeudvalget en henvendelse fra tidligere folketingsmedlem Poul Dam (SF). Han gav sammen med biskop Henrik Christiansen, Aalborg, udtryk for bekymring over den ændrede formulering om dåben.
Jeg drøftede telefonisk sagen med biskop Helge Skov i Ribe og forklarede ham, at de to mente, at formuleringen rejste tvivl om, hvorvidt der er mere end én kristen dåb. Jeg gjorde det klart, at Folketinget under ingen omstændigheder skulle begive sin ind i en diskussion om, hvad en kristen dåb er.
LÆS OGSÅ: Den Jesus-begejstrede Massoud er et problem for danske biskopper
Der måtte ikke kunne rejses nogen som helst tvivl om, at der kun er én kristen dåb, dåben i Faderens, Sønnens og Helligåndens navn. Derfor tager folkekirken afstand fra gendåb, og et folkekirkemedlem, der lader sig gendøbe, har selv stillet sig uden for folkekirken. Men dåben svæver ikke frit. Den, der døbes af en præst i folkekirken, døbes ind i folkekirken og bliver medlem af en sognemenighed,
FOR PRÆSTEN betyder ansættelsen i folkekirken, at der påhviler ham forskellige pligter i hans embedsførelse. Jeg mener ikke, at en præst i den danske folkekirke, ud over nødstilfælde, kan eller skal give sig af med at døbe til alle mulige andre trossamfund. Et sådant ønske fra den, der vil døbes, må løses ved at kontakte det pågældende trossamfund.
Jamen, vi praler da med, at vi har åbent nadverbord. Ja, men det er noget ganske andet. Nadveren afvikles netop under sognemenighedens gudstjeneste. Og selvom gudstjenesten er åben for alle, kan præsten komme i den situation, at det i princippet er hans tjenestepligt at bortvise fra nadverbordet, hvis den pågældende for eksempel offentligt igen og igen tager afstand fra folkekirken og forhåner denne.
Jamen, kan man så ikke finde en løsning ved at betragte det andet trossamfund som en valgmenighed i folkekirken? Den slags konstruktioner er jo altid et forsøg værd. Men det at være medlem af en valgmenighed er ensbetydende med, at man er medlem af folkekirken. Valgmenigheden skal være i overensstemmelse med folkekirkens lære. Gudstjenester og kirkelige handlinger skal afvikles efter folkekirkens ritualer, ligesom den stedlige biskop skal acceptere at føre tilsynet med den pågældende menighed.
Det er ikke den letteste sag, som biskop Tine Lindhardt er stillet over for. Men sagen kan ikke løses ved et eller andet lovinitiativ. Det er ikke en lov, der mangler. Sagen kan heller ikke løses ved et eller andet kompromis om, at folkekirkens præster begynder at døbe til alle mulige andre trossamfund.
Det ville i øvrigt også rejse en masse andre spørgsmål af mere administrativ karakter om kirkebogsføring, udstedelse af fødselsattest og dåbsattest med videre, ligesom den biskoppelige tilsynsmyndighed bliver undergravet, hvis en præst kan dele sig i to.
PROBLEMSTILLINGEN er fuld af dilemmaer. Men den må kunne løses ved samtale mellem biskop og præst. Hvis præsten ikke kan indse, at han er ansat i et bestemt trossamfund, folkekirken, og ikke i alle mulige andre kirker, og ikke vil afholde sig fra at undervise og døbe ind i disse andre trossamfund, så må han forlade sit embede i folkekirken.
Så langt kommer sagen forhåbentlig aldrig. Mission både i folkekirken og blandt medborgere med en anden religiøs og kulturel baggrund end folkekirkens er en både kristelig og samfundsgavnlig gerning. Men præster i folkekirken må også forstå, at selvom der er meget stor teologisk frihed i folkekirken, så rækker den ikke til, at præsten deler sig mellem flere trossamfund eller missionsbevægelser uden for folkekirken. Han må vælge.
Birthe Rønn Hornbech er medlem af Folketinget for Venstre og tidligere kirkeminister