Prøv avisen

Birthe Rønn: Omskæringsdebat afspejler religionshad

Tegning: Peter M. Jensen

Vi er vidne til en hetz mod jøder, uden nogen form for dokumentation, skriver tidligere kirkeminister Birthe Rønn Hornbech

Hvad er det, der sker blandt journalister og læsere, lyttere og seere, når gamle nyheder igen, igen, igen kan koges op og bringe store dele af en nation på hysteriets rand?

Se nu bare til omskæring af jødiske drenge. Og jeg mener jødiske, for jeg kender ikke meget til baggrunden for den muslimske omskæring.

LÆS OGSÅ:Omskæring er for jøder, hvad dåben er for kristne

Men altså, jøderne har omskåret drenge i flere tusind år. Vi har altid vidst det. Også Jesus blev omskåret. Og det var måske på sin plads at tage mellemregningerne med, inden man tager stilling, selvom det måske vil ødelægge nogle af de dramatiske tv-historier, der er løbet hen over skærmen i den senere tid.

Historien er hjulpet godt på vej af et partsindlæg fra en forhenværende læge, der har fremvist billeder, uden at det på nogen måde er godtgjort, om billederne stammer fra jødiske omskæringer, hvor gamle billederne er, og hvad statistikken siger om skader, der er direkte forårsaget af jødisk omskæring.

I den forbindelse må det indskydes, at jødisk omskæring i Danmark har fundet sted i flere hundrede år. De cirka 15 tilfælde, der finder sted om året, sker under tilstedeværelse af en læge. Hvis der er lige så mange rabbinerfejl som lægefejl i al almindelighed, har de tilstedeværende læger og Sundhedsstyrelsen forsømt en hel del ved at skjule sagen. Så mon ikke man kan konkludere, at det jødiske indgreb ikke i sig selv har medført lemlæstelse.

Men sundhedsministeren bør naturligvis forklare os, hvor mange muslimske og lægeudførte omskæringer der har medført skader. Sundhedsministeren bør også forklare, om ikke det er sandt, at en meget stor del af mænd i hele verden omskæres, og hvad det i sig selv betyder for hygiejnen.

Jødisk omskæring er religiøst begrundet. Men enhver religiøs handling er selvsagt ikke lovlig, og lemlæstelse kan ikke undskyldes i religionens navn. Men det kan på den anden side ikke være rigtigt, at vi fortsat med visse mellemrum skal være vidne til denne hetz mod jøderne, som mig bekendt savner enhver dokumentation.

Derfor burde sundhedsministeren for længst have sat ­denne sag på plads og dokumenteret, at den jødiske omskæring, der jo overvåges af en læge, ikke har skadet liv og legeme, og Sundhedsstyrelsen burde for længst have grebet ind, hvis der er andre omskæringer end de jødiske, der er gået galt.

Selv har jeg altid opfattet jødisk omskæring som lige så nødvendig for jøderne, som dåben er for kristne uden sammenligning i øvrigt.

Min far forklarede mig om pagten mellem Gud og jøderne, allerede da jeg var en lille pige, og han forklarede om indgrebet. Jeg hørte jo om det, når han fortalte bibelhistorie. Og når jeg så rabbineren med en kæmpekniv på de middelalderlige kalkmalerier, gentog min far igen, at den spæde dreng får et lille snit.

Jeg hørte også om Jesu omskæring, og at Jesus ikke har afskaffet omskæringen. Denne børnelærdom er tilsyneladende ikke en del af bagagen hos alle, der har kloget sig i genne sag. Tværtimod har vi været vidne til et usmageligt hysteri. Eftertanke og vilje til at skelne og sætte sig ind i, hvad vi taler om, har det været småt med.

Så er der argumentet om, at børn selv skal bestemme. Jo, stadig uden sammenligning fører dette argument også til, at vi skal blæse på barnedåben. Det er der jo også en del, der mener, at vi skal.

Men modstanderne af barnedåb overser, at de, set ud fra et kristent synspunkt, ved at nægte børnene den kristne dåb allerede har truffet en afgørelse på barnets vegne. Og sådan tror jeg også, jøderne vil opfatte argumentet. Desuden kan enhver vel sige sig selv, at en omskæring på ottendedagen efter fødslen er langt mindre indgribende end på ældre drenge.

Så er der argumentet om åndsfriheden, som skulle kunne bruges som argument for enhver omskæring. Det er jeg ikke under alle omstændigheder enig i.

Omskæring bør, hvis ikke den er medicinsk begrundet, ske så hurtigt som muligt efter fødslen og under betryggende forhold og under tilsyn af læger, som det netop sker hos jøderne.

Er disse betingelser opfyldt, vender jeg mig meget stærkt imod et forbud mod religiøs omskæring af drenge. Dels finder jeg, at der er en del religionshad og religionsangst i hele denne diskussion, som kan brede sig til anden religionsud-øvelse, og dels føler jeg, at en beslutning om et forbud nærmest er en beslutning om at opfordre enten til kvaksalveri eller til, at jøderne skal forlade Danmark. Hvis det er det sidste, man ønsker, bør det siges rent ud.

Kirkeligt set bliver skrevet på skift af folketingsmedlem Birthe Rønn Hornbech (V), teolog og journalist Iben Thranholm, teolog og generalsekretær i Luthersk Mission Jens Ole Christensen, biskop over Aarhus Stift Kjeld Holm og generalsekretær for Caritas og formand for Rådet for Socialt Udsatte Jann Sjursen