Bisættelse af ikke-medlemmer af folkekirken handler vist mere om de efterladtes ønsker

Den afdøde har allerede ved sin udmeldelse gjort det klart, at han eller hun ikke ønsker en kirkelig bisættelse, skriver Jörn Hulgard

Jeg tror ej heller på, at vi, som er medlemmer, er særlig pikerede over at lade et minimalt mindretal køre på fribillet og blive bisat. Men det kan jo hurtigt gribe om sig, når det først bliver kendt, at man også uden at være medlem af folkekirken altid kan få en kirkelig bisættelse, hvis det ønskes, skriver Jörn Hulgard.
Jeg tror ej heller på, at vi, som er medlemmer, er særlig pikerede over at lade et minimalt mindretal køre på fribillet og blive bisat. Men det kan jo hurtigt gribe om sig, når det først bliver kendt, at man også uden at være medlem af folkekirken altid kan få en kirkelig bisættelse, hvis det ønskes, skriver Jörn Hulgard. Foto: Kristian Djurhuus.

Bør præster sige nej tak til bisættelse af ikke-medlemmer af folkekirken? I gårsdagens lederartikel i Kristeligt Dagblad blev der efterlyst synspunkter på dette emne.

Jeg forstår godt, at præsterne er rådvilde. Skal-skal ikke bisætte ikke-medlemmer af folkekirken?

Jeg tror ej heller på, at vi, som er medlemmer, er særlig pikerede over at lade et minimalt mindretal køre på fribillet og blive bisat. Men det kan jo hurtigt gribe om sig, når det først bliver kendt, at man også uden at være medlem af folkekirken altid kan få en kirkelig bisættelse, hvis det ønskes.

Men mon ikke det er mere de efterladtes ønske end den afdødes? Den afdøde har allerede ved sin udmeldelse gjort det klart, at han eller hun ikke ønsker en kirkelig bisættelse. Tilbage står de efterladtes samvittighed og/eller skyld!

Jeg tror, problemet ligger et andet sted: troen på Gud. Vores verdensbillede i dag er anderledes. Alt skal mere eller mindre bevises, ellers tror vi ikke.

Vores hverdag ser også anderledes ud end før, og vi prioriterer derudfra. Der er ikke meget plads tilbage til kirken og interessen for vores kristne baggrund. Det er i min verden kirkens opgave at skabe det rum og udbrede den ild, som udbreder lys, varme og kraft.

Blot fordi nogle udtaler sig provokerende, diskriminerende eller negativt, er det ikke grund til at melde sig ud. I så fald er troen ikke stærkt forankret, og der ligger sandsynligvis en anden årsag dertil. Det skal debatteres. Vi har behov for at reflektere over hverdagen.

Vi føler os godt tilpas ved at være medmenneskelige. Men vi skal hele tiden mindes om det. Og her er kirken et godt bud. Hvilket åbner en anden potentiel debat: Hvordan kan kirken udbrede det budskab, så vi kan ”finde hjem” igen, og især som verdensbilledet ser ud i dag?

Jörn Hulgard, Store Kongensgade 90, .3 th., København K