Biskop svarer: Derfor skal vi have en dåbskommission – og måske et nyt ritual

Det er endnu ikke til at sige, om dåbskommissionens arbejde ender ud i et forslag til et helt nyt dåbsritual, men dele af ritualet er lige nu til grundig overvejelse, skriver kommissionens formand

Ifølge kommissoriet er dåben frelsens konkrete skikkelse. Dåben er en begivenhed, og det er Gud, der handler i dåben, skriver biskop Thomas Reinholdt Rasmussen. Modelfoto.
Ifølge kommissoriet er dåben frelsens konkrete skikkelse. Dåben er en begivenhed, og det er Gud, der handler i dåben, skriver biskop Thomas Reinholdt Rasmussen. Modelfoto. Foto: Arne Trautmann/(c) Kzenon.

Hvordan går det i dåbskommissionen? Og kan du fortælle, hvor langt I er med arbejdet? Skal dåben laves om? Hvornår får vi mere at vide?

Siden jeg i sommeren 2023 blev formand for dåbskommissionen, har jeg fået mange spørgsmål til arbejdet. Det er jeg glad for, for arbejdet er både vigtigt og spændende.

Kommissionen arbejder efter et kommissorium, som blev fremlagt af Kirkeministeriet den 22. maj 2023. Baggrunden er særligt den seneste generations arbejde med liturgien generelt og med dåbsliturgien. Nye dåbspraksisser, nye bønner og andre tiltag har fundet plads i folkekirken. Man arbejder altid med en levende liturgi. 

Den udspringer altså af det levende arbejde med dåben rundt om i menighederne. Alene det begrunder et kommissionsarbejde, der tager på sig at kvalificere forholdene i en fælles folkekirke.

I foråret 2025 skal vi fremlægge vores overvejelser og vurderinger i en midtvejsrapport, som derefter skal i bred offentlig høring. Hvis arbejdet fører til konkrete forslag, skal de også i høring med mulighed for afprøvning. 

Høringsrunden vil vare frem til slutningen af året, og alle kan bidrage med høringssvar. 

I 2026 vurderer vi høringssvarene og afslutter så i begyndelsen af 2027 arbejdet med at fremlægge kommissionens betænkning med anbefaling af, om der skal indstilles et nyt ritual til autorisation. I så fald skal vi komme med et konkret forslag til det i betænkningen.

Betænkningen afleveres til kirkeministeren, som drøfter den med biskopperne som læremyndighed. Et eventuelt nyt dåbsritual skal fremlægges for Hans Majestæt Kongen til endelig autorisation. 

Således processen.

Her kan jeg ikke udfolde kommissionens igangværende drøftelser; i stedet vil jeg sige noget om det formulerede kommissorium. Der er nemlig nogle opgaver, som kommissionen skal forholde sig til. Det ligger i opdraget. 

En af de bundne opgaver er det indledende spørgsmål: ”Er barnet hjemmedøbt?” 

Fra stiftsundersøgelser i Københavns og Helsingørs Stifter ved vi, at mange præster af forskellige årsager ikke stiller det, mens andre fastholder det for at pege på, at hjemmedåb under visse betingelser er muligt, og dermed gøre det tydeligt, at nåden er afinstitutionaliseret. 

Uanset bevæggrundene, er kommissionen nødt til at forholde sig til såvel praksis i store dele af folkekirken som folkekirkemedlemmernes opfattelse af spørgsmålet. 

Vi skal overveje og vurdere "hvad det vil betyde teologisk, rituelt og folkeligt at undlade spørgsmålet frem for at fastholde det som indledning af dåbsritualet". Vi skal også helt konkret komme med forslag til en alternativ formulering af det indledende spørgsmål i dåbsritualet om hjemmedåb.   

Det betyder, at uanset hvad kommissionen mener, vil der med midtvejsrapporten være et forslag til en alternativ formulering af spørgsmålet om hjemmedåb. 

Det samme gælder en anden af kommissoriets bundne opgaver, nemlig den ”forkortede tilspørgsel”, eller som man også kalder det: kort tilspørgsel. Brugen er ikke kun et temperamentsspørgsmål, men kan også indeholde en teologisk vurdering af forholdet til trosbekendelsens funktion ved dåben. 

Den forkortede tilspørgsel defineres ved, at menigheden siger eller synger bekendelsen i fællesskab, hvorefter dåbsbarnet spørges med en kortere form. Vi ved fra blandt andet stiftsundersøgelser, at det er en fremgangsmåde, som bliver brugt i flere af landets menigheder, særligt ved dåb af mere end et barn ved en gudstjeneste. Flere fastholder dog lang tilspørgsel. 

Forkortet tilspørgsel blev diskuteret i 1963 ("Prøveritualbogen") og 1983 ("Dåb og brudevielse", Betænkning 973). Begge gange nedlagde et mindretal dissens med henblik på forslag til autorisation af tilspørgslen i dens korte form. Biskopperne fulgte i 1992 flertallets linje, og forkortet tilspørgsel blev ikke gjort til mulighed i Dåbsritualet 1992. Derfor er det reelt ikke en mulighed i dag. 

Den nuværende dåbskommission skal komme med forslag til ”formulering af forkortet tilspørgsel af trosbekendelsen i forbindelse med dåben ved gudstjenester, hvor trosbekendelsen siges eller synges af menigheden i fællesskab”. Også her skal vi vurdere de ”teologiske, rituelle og folkelige aspekter” ved brug af forkortet tilspørgsel. 

Det er klart, at forkortet tilspørgsel indeholder meget teologi. Nogle vil teologisk have svært ved at se kort tilspørgsel som en reel pagtindgåelse ved dåben. Det kan man være enig eller uenig i. Men alle parter er nødt til at besinde sig på, at der i forbindelse med midtvejsrapporten vil være et forslag til formulering af forkortet tilspørgsel af trosbekendelsen. Det ligger simpelthen som et bundet opdrag i kommissoriet. 

Til tider er jeg til arrangementer i sognene blevet spurgt, hvorfor vi overhovedet skal have en kommission og måske et nyt ritual. Så plejer jeg at spørge, om de bruger forkortet tilspørgsel hos dem, og svaret er ofte bekræftende. På den måde kan man sige, at kommissoriet forholder sig til virkeligheden. 

En tredje bunden opgave er opdatering af faddertiltalen. Opgaven lyder, at ”kommissionen skal ajourføre den eksisterende vejledning til faddertiltale(vidne-tiltale) til brug ved dåb af såvel børn som unge og voksne”. 

"Ritualbogen" anfører ganske vist, at præsten er frit stillet med hensyn til faddertiltalens ordlyd, men samtidig er "Ritualbogen"s to faddertiltaler ”vejledende for tiltalens indhold”. Det betyder, at selvom præsten formulerer en tiltale med sine egne ord og sin egen sprogbrug, så skal præstens tiltale indeholde de elementer, som Ritualbogens tiltaler indeholder. 

Ud over de bundne opgaver kan kommissionen komme med forslag til supplerende eller alternative læsninger til de to, der er i dag: Markusevangeliet kapitel 10 og Matthæusevangeliet kapitel 28. 

Den kan også komme med forslag til supplerende eller alternative bønner til takkebønnen og dåbsbønnen. Desuden skal den forholde sig til, om der er brug for mindre sproglige justeringer i ritualet, og den skal tage stilling til et særskilt ritual for voksendåb, som ikke findes i den nuværende autorisation. 

Blandt flere bundne opgaver skal der skrives en vejledning til dåb uden for højmessen, for eksempel lørdagsdåb, og for brug af inddragende tiltag og symboler i forbindelse med dåben både i og uden for højmessen. I de her år ser vi blandt andet inddragende tiltag og symboler som dåbslys, dåbsklude og dåbstræer.

En sidste bunden opgave, som jeg vil nævne her, er at ”give sin vurdering af dåbens betydning teologisk og som sakramente i spændet mellem tradition og bekendelse på den ene side og samtid og samfund på den anden side”.

Kommissoriet fastholder i en række forudsætninger for arbejdet, at dåben er et sakramente og en frelsehandling og derfor båret af Guds forandrende virkelighed. Ifølge kommissoriet er dåben altså frelsens konkrete skikkelse. Dåben er en begivenhed, og det er Gud, der handler i dåben. 

Alt dette skal udgøre afsættet for eller rammesætningen om kommissionens arbejde teologisk og liturgisk. Dåben er livsforandrende for den enkelte. At der ”sker noget i dåben”, som det ofte formuleres, er indlysende ifølge kommissoriet og for kommissionens opgave. 

Og hvad ender det så med? Nedkommer kommissionen med et forslag til et nyt dåbsritual eller hvad? Det er ikke til at sige endnu, for det afhænger af vores arbejde, overvejelser, drøftelser og vurderinger frem mod midtvejsrapporten marts 2025. 

Men det ligger fast, at midtvejsrapporten sendes til bred offentlig høring og mulighed for afprøvning. Den er kommissionens svar på kommissoriet og dets bundne opgaver, herunder udkast til konkrete vejledninger. 

Mere om den og det, når vi kommer lidt længere hen på året.