Biskop om Facebook: Det er svært, når det skal gå så hurtigt

Den udmærkede menneskelige egenskab dog en gang imellem at holde sin kæft er ved at være sjælden, skriver tidligere biskop Kjeld Holm

Først fik folketingsmedlem Joachim B. Olsen fra Liberal Alliance skrevet på Facebook, at respekten for Anker Jørgensen nok hidrørte fra den kendsgerning, at han var død. Og så fortrød Joachim B. Olsen og undskyldte. –
Først fik folketingsmedlem Joachim B. Olsen fra Liberal Alliance skrevet på Facebook, at respekten for Anker Jørgensen nok hidrørte fra den kendsgerning, at han var død. Og så fortrød Joachim B. Olsen og undskyldte. – . Foto: Sten Brogaard.

JEG MÅ INDLEDE med en bekendelse. Jeg er ikke på Facebook og vil heller ikke være det. Men af og til får man alligevel lidt at vide om, hvad der skrives på dette altomfattende sociale medie. Det er sjældent særligt gribende, men mange forsvarer det indædt. Det er en demokratisk platform for information og debat, siger mange!

At det er et debatforum, er hævet over enhver tvivl. Men at sætte lighedstegn mellem en ophobning af meninger om alt mellem himmel og jord samt madopskrifter og billeder af hunde og så demokratiet er en tilsnigelse, al den stund demokrati ikke handler om mængden af meninger, men om kvalitet.

Men de fleste er jo med, også vore politikere. Hvordan i alverden de får tid til uophørlige opdateringer af deres Facebook-side, er mig lidt af en gåde. Det må jo tage tiden fra noget andet, måske at læse bøger eller få noget at vide om, hvad der sker i samfundet? Og det sker så heller ikke så sjældent, at det er gået for hurtigt, så indlægget må tilbagekaldes eller ændres, og der må undskyldes.

Således Liberal Alliances politiker Joachim B. Olsen, der på Facebook ved meddelelsen om tidligere statsminister Anker Jørgensens (S) død dels fejlciterede en amerikansk journalist og dels – via dette forkerte citat – fik sagt, at respekten for Anker Jørgensen nok hidrørte fra den kendsgerning, at han var død.

Og så fortrød Joachim B. Olsen og undskyldte og meddelte, at han skam havde stor respekt for Anker Jørgensen, og det var først efter ham, at det var gået helt galt for Socialdemokratiet.

Men det er svært, når det skal gå så hurtigt, og man ikke når at tænke sig om – hvis man da overhovedet er i stand til at tænke.

Generelt er det ikke tænksomheden, der præger Facebook. I en lederartikel i Aarhus Stiftstidende den 24. marts skriver Thomas Nielsen-Grøn om tilsviningen af tidligere minister Ole Vig Jensen (R) efter dennes død og påpeger rigtigt, at den indre svinehund er løs:

”Man kan selvfølgelig bortforklare med, at disse mennesker ikke er specielt godt uddannet, men det er jo ikke hele sandheden, eftersom eksempelvis veluddannede politikere også fra tid til anden slipper deres indre svinehund løs på andre med en anden holdning.”

Vist så! Og det hænger sammen med, at alle skal have en mening om alt hele tiden og også skal give udtryk for den mening. Altså: Den udmærkede menneskelige egenskab dog en gang imellem at holde sin kæft er ved at være sjælden. I stedet oplever vi en sand debatforstoppelse.

Det er ikke, fordi der ikke er noget at tale om, mildt sagt. Vigtige emner, ikke mindst om Europas fremtid og værdier i skyggen af endnu et vanvittigt terrorangreb, denne gang i Belgien. Der er to grundlæggende emner i den debat: Hvordan beskytter vi os mest effektivt, og hvordan undgår vi en afsked med det åbne retssamfund?

Sansen for dilemmaet er væsentlig i en lederartikel i Berlingske, og her argumenterer chefredaktør Tom Jensen væsentligt for, at vi må blive ved med at leve den tilværelse, vi er vant til, men samtidig slår han fast, at ”åbne ydre grænser og åbne indre grænser er opskriften på europæisk selvmord”. Trods saglighed i lederen og min enighed grundlæggende med Tom Jensen bliver jeg utilpas ved hans patos. At tale om Europas selvmord?

Jeg så hellere, at vi søgte en større konsensus i Europa, men må desværre konstatere, at det har lange udsigter. Storbritannien er måske i færd med at melde sig ud, og hvad skal Danmark så? Det er et uhyggeligt tilbageslag for den europæiske idé og alle de økonomiske og åndelige fremskridt, der er skabt i og med Den Europæiske Union.

Joakim Jakobsen fortæller tankevækkende i Weekendavisen om dengang, da de Gaulle i årevis forhindrede Storbritanniens og dermed Danmarks optagelse i fællesskabet. Han påpeger, at de engelske nejsigere argumenterer på samme måde, som de Gaulle gjorde i 1963. England er noget for sig selv. Dengang sagde den franske præsident, at ”England gør i markant grad tingene på sin egen måde og har sine meget særegne skikke og traditioner”. De engelske modstandere af EU siger i dag det samme – næsten fra ord til ord.

De Gaulle er død for mange år siden. EU er måske ved at gøre det også. Nogle synes, det er helt fint. Jeg finder det dybt tragisk.

Ugens debat skrives på skift af tidligere biskop i Aarhus og klummeskribent på Kristeligt Dagblad Kjeld Holm og præst og anmelder på Kristeligt Dagblad Kristian Østergaard. En af de to samler hver fredag op på og kommenterer en eller flere af ugens vigtigste værdidebatter