Bispeembedet bør være et selvstændigt fyrtårn

Vi skal ikke have synodebiskopper i folkekirken. Bispeembedet å gerne være et fyrtårn midt i fremtidens kirkedemokratiske uenigheder og snævre flertalsafgørelser, skriver præst og kirkehistoriker

"Kirkeministeren ser tilsyneladende gerne, at de lutherske biskopper ender som synodebiskopper, det vil sige biskopper, som fungerer på åremål, og som udfører deres opgaver i forlængelse af det eventuelt kommende kirkeråds demokratiske arbejde," skriver præst. Arkivfoto: Bispevielse af sognepræst Marianne Christiansen i Haderslev Domkirke søndag 12. maj 2013.
"Kirkeministeren ser tilsyneladende gerne, at de lutherske biskopper ender som synodebiskopper, det vil sige biskopper, som fungerer på åremål, og som udfører deres opgaver i forlængelse af det eventuelt kommende kirkeråds demokratiske arbejde," skriver præst. Arkivfoto: Bispevielse af sognepræst Marianne Christiansen i Haderslev Domkirke søndag 12. maj 2013. . Foto: Palle Peter Skov Denmark.

Skal biskopper åremålsansættes i 10 år? Det er i hvert fald nyt set i forhold til hidtidig praksis med hensyn til det danske lutherske bispeembede. Kirkeministeren har under biskoppernes protester fremlagt et lovforslag, før en styrelsesreform er kommet på plads. Men er det kun en uenighed om proceduren, som er afgørende?

Forhåbentlig ikke. Problemet går dybere, for ministeren ser tilsyneladende gerne, at de lutherske biskopper ender som synodebiskopper, det vil sige biskopper, som fungerer på åremål, og som udfører deres opgaver i forlængelse af det eventuelt kommende kirkeråds demokratiske arbejde.

LÆS OGSÅ: Retsteolog: Menighedsråd og præster skal kunne genvælge biskopper

Det lutherske bispeembede opfattes mere selvstændigt, end ministeren og ministeriets jurister måske ønsker det. Biskoppen fører personligt tilsyn med menighederne og præsterne, og det gejstlige tilsyn omfatter lære og liturgi, ligesom det legale tilsyn beskæftiger sig med disciplinen (ansættelsesforhold, arbejdsforhold, arbejdspligt og så videre) og økonomien.

Styringsudvalgets opstillede styringsmodeller må ses i sammenhæng med bispeembedet. Der er i disse modeller en dårlig balance mellem bispeembedet og kirkerådet. Biskoppen skal nok høres med hensyn til lære og liturgi, men det er kirkerådet, der har den indstillende myndighed til ministeren. Kirkerådet har således den afgørende stemme og kan tilsidesætte biskoppernes opfattelse i deres indstilling.

Dette får betydning for fremtidens bispeembede, og det kan måske betyde kirkesplittelse, det vil sige skismaer. Man må derfor spørge, om de teologer, som har siddet i styringsudvalget har kendt deres besøgelsestid.

Det kan i hvert fald konstateres, at der i udvalgets notat om bispeembedet, såvel som det generelle oplæg, er overvældende rigeligt med juridiske termer (som ikke alle forstår). Der savnes klare teologiske overvejelser og formuleringer, gerne med inddragelse af den lutherske tradition, det vil sige bekendelsesskrifter og bibel.

LÆS OGSÅ: Tidsbegrænsning for biskopper udsættes

Folkekirken skal jo ikke bare være en demokratisk organisation, der kan bestemmes juridisk, men den er både et trossamfund med bestemte religiøse former og traditioner og et frit folkeligt fællesskab, som bygger på samfundsværdier.Under alle omstændigheder er det ikke ønskeligt, at vi nu skal have synodebiskopper.

Derimod må bispeembedet gerne være et selvstændigt fyrtårn midt i fremtidens kirkedemokratiske uenigheder og snævre flertalsafgørelser.

Jens Rasmussen, hospitalspræst, kirkehistoriker og ph.d., Kløvervænget 6, Odense