Bispevalg i København. Der er brug for både teologisk indhold og praktisk kirkelighed

FREDERIKSBERG-provsten Peter Holm har flere gange - senest i Kristeligt Dagblads kronik den 3. juni - sat alle andre bispekandidater end den, han selv går ind for, i skammekrogen som "kirkedirektører": succesfikserede organisations- og ledelsesteknokrater uden sans for det væsentlige, nemlig indholdet af kirkens budskab. Det er jo en fæl skammekrog at blive sat i. Heldigvis er det billede, han stiller op, et spøgelse, som de færreste andre end han nok har set på spil blandt kandidaterne.

Der har i valgkampens første runde været en skøn blanding af praktisk-kirkelige og teologiske spørgsmål at svare på, men de mere teologiske svar, der er kommet, både på møderne og i medierne, er åbenbart ikke nået til provsteboligen på Frederiksberg.

Nu er biskoppens rolle og opgaver jo ikke defineret af Peter Holms opfattelse af primært og sekundært. Der ligger på biskoppens bord en lang række meget håndfaste opgaver, som ikke kan løses med den teologiske indsigt alene. Den er naturligvis vigtig, men opgaven kræver altså en større værktøjskasse.

BISKOPPEN SKAL både være teologisk inspirator og vejleder og have en praktisk og organisatorisk tilgang til kirkelivet i Københavns Stift, der kan være med til at gøre folkekirken i stiftet så godt rustet som overhovedet muligt til at løse den opgave, som det ser ud, som om Peter Holm og jeg er enige om.

Forskellen på Peter Holm og mig er, at Peter Holm vil have vandtætte skotter mellem biskoppens teologiske kompetence og den - for ham meget sekundære - ledelsesmæssige kompetence. Det synes jeg er dybt problematisk for begge dele: Teologien skal da udvikle sig i mødet mellem det kristne budskab og den praktiske virkelighed og kirkelighed. Ellers bliver den verdensfjern. Og kirkens organisation og ledelse skal da helst være genstand for en teologisk gennemtænkning. Ellers bliver den da først for alvor sårbar over for de tendenser, som Peter Holm karikerer.

JEG ER, hvad forholdet mellem kirkens organisation og dens indhold angår, langt tryggere ved formuleringen i "Den blå betænkning" om, at "folkekirkens mission er at forkynde Jesus Kristus som verdens frelser", og at "det danner udgangspunkt for kirkelivets konkrete former i sogn, provsti og stift", end ved Peter Holms vandtætte skotter mellem rammer og indhold. Det er der en masse kirkesyn gemt i, og det vil jeg meget gerne diskutere både med Peter Holm og alle mulige andre i de kommende uger.

For jeg vil gerne give Peter Holm ret i, at der skal tales teologi og indhold mere end noget andet. Jeg vil også gerne give ham ret i, at "folkekirken, som vi kender den i dag, overlever i hvert fald ikke på rammer og form, men på sin evne til at gøre indholdet attraktivt for det senmoderne, oplyste og kritisk tænkende individ, som er på udkig efter "det spirituelle"."

Det er som talt ud af mit hjerte! Jeg har faktisk udgivet en bog i foråret, hvis anliggende et langt stykke kan sammenfattes i det citat. Den kan også anbefales til Peter Holm. Blandt andet fordi den hele tiden netop knytter sammenhængen mellem rammer og indhold i stedet for at skille tingene ad.

Kaj Bollmann er generalsekretær i Kirkefondet og bispekandidat i Københavns Stift