Samuel Rachlins omtale af sin nye bog her i Kristeligt Dagblad den 1. november er desværre lige så ensidig og underlødig som den overdimensionerede fotomontage, der ledsager den.
Rachlin beskylder Stalin for ”at true verden med atomkrig”. Dokumentation udbedes. Han burde betænke, at det var USA, der førte an i brug af atomvåben og i atomoprustningen og i næsten al tilsvarende oprustning.
Rachlin burde vide, at man i Kreml gav tilsagn om aldrig at være de første, der brugte atomvåben, et tilsagn, man ikke ville give fra USA’s side.
Rachlin ignorerer også, at, da Berlin-muren faldt, og Warszawapagten blev opløst, gav Nato-lande mundtlige garantier om, at de ikke ville kæntre magtbalancen, der i årtier indtil 1990 blev prist som fredsbevarende. Disse garantier har Nato-landene ikke overholdt. De har ikke engang overholdt Nato-pagten og FN-pagten. Tværtimod har de kastet sig ind i pagtstridige og folkeretsstridige krige – uden for deres pagts område på Balkan og i Irak.
Rachlin dæmoniserer Putin, når han påstår: ”Det passer ind i Putins tænkning, at bomber over Syrien fører til større flygtningestrømme…” Rachlin skulle hellere se på fejlene i sine egne og tilsvarendes syn på angrebskrige, bomber og indsatser for regimeskift i lande som Irak og Syrien – og denne politiks frygtelige følger for freden i verden.
Når Rachlin når frem til den russiske opstilling af atomraketter i Kaliningrad, glemmer han helt at fortælle, at de er sat op som et modtryk, som er fremkaldt af USA’s missil”forsvars”opbygning tæt på Ruslands grænser.
Det er en opbygning, som præsident Reagan vendte mod Rusland og ikke ville opgive, selvom han blev tilbudt atomnedrustning af Gorbatjov.
Rachlin, Nato og USA burde følge Jesu ord i Bjergprædikenen i Matthæusevangeliet kapitel 7, vers 5: ”Hykler, tag først bjælken ud af dit eget øje.”
Svend Aage Nielsen er formand for Kennedy Selskabet.