Psykolog: Black Friday er en sort dag

Når vi konstant opfordres til at udskifte eksempelvis telefoner og computere, vil denne udskiftningstendens også smitte af på vores blik på venner, familien og kæresten, skriver psykolog Mattias Stølen Due

Kunderne jubler – hvis de ellers når at få fat i de billige varer før deres konkurrenter (læs: medmennesker) – og det samme gør mange politikere, for deres mantra er efterhånden blevet, at et stort forbrug er nøglen til et bedre samfund, skriver psykolog Mattias Stølen Due.
Kunderne jubler – hvis de ellers når at få fat i de billige varer før deres konkurrenter (læs: medmennesker) – og det samme gør mange politikere, for deres mantra er efterhånden blevet, at et stort forbrug er nøglen til et bedre samfund, skriver psykolog Mattias Stølen Due. Foto: Ivan Riordan Boll/Ritzau.

Så er den her igen: Black Friday. Den sorte fredag er åbenbart det nye sort. Rigtig mange danskere løber med høj puls, frådende mund og albuerne helt fremme for at nå frem til de mest attraktive tilbud. Sidste år blev der omsat for to milliarder kroner, hvilket var omsætningsrekord på kun en enkelt dag.

Kunderne jubler – hvis de ellers når at få fat i de billige varer før deres konkurrenter (læs: medmennesker) – og det samme gør mange politikere, for deres mantra er efterhånden blevet, at et stort forbrug er nøglen til et bedre samfund. På overfladen er det et uskyldigt fænomen at have en årlig tilbudsdag. Dagen er imidlertid et symbol på en tiltagende materialistisk kultur.

Et samfund, hvor vi hver dag – på nettet, i aviser og i det offentlige rum – bombarderes med budskaber om, at vi bør købe nye produkter. Ofte er det implicitte budskab, at vi bliver lykkeligere, hvis vi køber en given shampoo, køkkenmaskine eller gadget. Havde den franske filosof Rene Descartes levet i dag, havde han måske skrevet: ”Jeg køber, altså er jeg”, og Hamlet havde måske fremsagt ordene: ”To buy or not to buy. That’s the question”.

Jeg har endnu ikke set en undersøgelse, der sammenligner danskernes kendskab til Black Friday og Good Friday (langfredag). Jeg vil dog vove den bekymrende hypotese, at der blandt den yngre del af befolkningen er flere, der vil kunne forklare, hvad førstnævnte går ud på. En dag med høj hastighed og fænomenalt forbrug fylder mere i folks bevidsthed end en dag, der maner til ro, stilhed og refleksion over eksistentielle spørgsmål.

I min optik er sort ikke det nye sort, medmindre vi taler om kaffe. Vi risikerer dog at gå helt i sort, hvis ikke vi standser op og forholder os kritisk til vores kultur. Den afdøde sociolog Zygmunt Bauman påpegede, at vores materialisme og forbrugermentalitet risikerer at smitte af vores på forhold til hinanden.

Pointen er, at vi ikke kan undgå at tingsliggøre hinanden, når vi er så evigt optaget af at købe ting. Og når vi konstant opfordres til at udskifte ting som for eksempel telefoner og computere, vil denne udskiftningstendens også smitte af på vores blik på hinanden. Blandt venner, i familier og ikke mindst blandt kærester er det således blevet normalt at tænke: Får jeg nok ud af dig, eller burde jeg anskaffe mig en nyere og smartere ”model”, der kan stimulere mig mere og gøre mig mere lykkelig?

Som kontrast til et fokus på materialisme, er det opmuntrende, at Kvickly i Albertslund har valgt ikke at holde Black Friday. I stedet holder de Helping Friday, hvor kunderne opmuntres til at købe ind til udsatte familier.

Måske burde vi alle tage til Albertslund, før alt går i sort