Kære Signe Madsen
I dit indlæg i Kristeligt Dagblad den 16. april ”At fravælge børn betyder et liv uden kærlighed” lyder det som om, du har været uheldig med hensyn til hvem du har mødt. Det er langt fra alle mænd, der absolut vil have børn. Jeg kender da i hvert fald nogen.
Selv har jeg heller aldrig haft lyst dertil. Ikke fordi jeg har noget imod dem som sådan. Jeg har bare aldrig rigtigt kunne se meningen med dem.
Jeg kan godt blive rørt over at møde søde og smilende børn, men virkeligheden er jo desværre, at børn meget ofte er en plage og en pestilens, og jeg har ingen sinde troet på mine evner til at udholde den slags den ene dag efter den anden i en endeløs pinefuld årrække.
På et forholdsvist sent tidspunkt fandt jeg en sød dame, der havde et par halvvoksne døtre. Desværre døde min hustru for nogle år siden af en aggressiv sygdom.
Det væsentlige er i denne sammenhæng, at mine stedbørn netop ikke var børn længere, og at det var unødvendigt at spekulere på et eventuelt ansvar for opdragelse, for det var et overstået kapitel.
Hvilket, som jeg forstår det, er din egentlige frygt; ikke at kunne leve op til ansvaret over for små børn.
Der er med garanti adskillige enlige fædre med rimeligt store børn, der med glæde vil lukke dig ind i deres liv. Det behøver slet ikke at være nu, det kan sagtens vente nogle år.
I mellemtiden tror jeg, du bør være alene, uden at være ensom. Acceptere dig selv, som du er, og blæse på smålige og indskrænkede folks meninger.
Held og lykke.
Frits Olav Munk, Frederiksdal Allé 41, Skive