Der er noget, Liberal Alliances folketingsmedlem Christina Egelund har misforstået i sit læserbrev i Kristeligt Dagblad den 4. juli.
Straffelovens paragraf 140, den såkaldte blasfemiparagraf, handler ikke om blasfemi eller om den grundlovssikrede ytringsfrihed, men om forstyrrelse af den offentlige orden, eftersom paragraffen står i straffeloven sammen med andre paragraffer, der handler om forstyrrelse af den offentlige orden. Det gælder for eksempel lovlige demonstrationer, der udarter i gadekampe og hærværk eller andre overtrædelser af politivedtægten.
Blasfemi betyder som bekendt gudsbespottelse, men blasfemi er ikke strafbart i Danmark. Det er derimod ”offentlig spot med eller forhånelse af noget her i landet lovligt bestående religionssamfunds troslærdomme eller gudsdyrkelse”, hvis sådanne ytringer eller handlinger provokerer medlemmer af sådanne religionssamfund eller andre til at reagere på en sådan måde, at der er tale om forstyrrelse af den offentlige orden.
Om det er tilfældet i en konkret sag, er op til rigsadvokaten at vurdere og i sidste instans op til domstolene at afgøre. Kun hvis en sigtelse for overtrædelse af paragraf 140 resulterer i en dom herfor, vil der være tale om en begrænsning af ytringsfriheden.
Straffelovrådet anbefalede i 2015 at opretholde denne bestemmelse i straffeloven. Har Christina Egelund læst rådets begrundelse herfor?
Paragraf 140 handler indirekte om, at vi alle er bedst tjent med, at den offentlige debat om religiøse spørgsmål foregår på en sådan måde, at den ikke resulterer i forstyrrelse af den offentlige orden. Derfor bør denne bestemmelse i straffeloven bevares.
Søren Harslund er forsikringsmægler og forfatter.