Bliver julen mere jul i krisetider? Kristeligt Dagblads podcast forsøger at give svar

Julen kommer til alle tider, men gør krisen nogen ved julen og julen noget ved krisen? Det undersøgte Kristeligt Dagblads nylige julepodcast, og Jesper Bacher lyttede med

Julen er for mange lig med gaver, men i nogle familier vil der i år formentlig være færre under træet.
Julen er for mange lig med gaver, men i nogle familier vil der i år formentlig være færre under træet. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix.

Vi lever som bekendt i en krisetid. Der er krig i Europa. Der er gået inflation i prisdannelsen, og energipriserne er skudt i vejret. Den gamle verdensorden slår dybe revner, og Vestens globale førerposition er i alvorlig krise, som den næppe overlever uden varige mén og svækkelser. Dertil kan lægges klimakrisen, som efterhånden er af ældre dato, men ingenlunde har tabt sine apokalyptiske perspektiver, og så er der også den ganske vist mindre, men pinagtige moralske krise, at et islamistisk ørkendiktatur med lige så lidt fodboldkultur som frihedskultur kan købe sig til et verdensmesterskab i hint elskede boldspil. Og for det ikke skal være løgn, kan vi tilføje det danske landsholds åbenbare sportslige krise under samme mesterskab.

Nej, kriser fattes ikke, men kriser eller ej snart er det jul igen. Julen kommer til alle tider, men gør krisen noget ved julen og julen noget ved krisen? Det var baggrunden for Kristeligt Dagblads nylige julepodcast, og Kirke & Tro-redaktør Anders Ellebæk Madsen var gæsten, som journalist og vært Matilda Lyager Hanscomb havde inviteret for at tale om jul i krisens tegn. Ja, måske kunne krisen ligefrem være en påmindelse om julens egentlige indhold. Kunne en lidt fattigere eller mere beskeden jul rent materielt blive anledning til større besindelse på julens menneskelige og åndelige sider?

Anders Ellebæk Madsen påpegede, at det for nogle familier givet vil blive en fattigere jul. Ansøgningerne om julehjælp er angiveligt eksploderet, men samtidig ser det ud til, at juleforbruget bliver rekordhøjt, så det er ikke et lavere forbrug, som kommer til at skærpe julebevidstheden. Anders Ellebæk Madsen påpegede imidlertid, at Jesu ydmyge fødsel kunne minde om, at ”der kan opstå noget vigtigt under fattige forhold”. Ikke at Anders Ellebæk Madsen var en sur julepuritaner, som undsagde julens gavegivning som uansvarlig ødselhed. ”Nøglemetaforen for julen er gaven,” lød det med rette fra Kirke & Tro-redaktøren. Man kunne dog lægge mere vægt på at give den rette gave frem for den store gave. Anders Ellebæk Madsens bedstemor, som var født omkring i 1903, havde givet appelsiner til jul. I 2022 er der næppe mange, som ville betragte sådan en gave som en appelsin i turbanen.

Anders Ellebæk Madsen talte om julens kernebudskab som kærlighedens fødsel i en kold verden, og skulle han selv holde en juleprædiken, ville han fremhæve det nye blik på verden og ikke mindst på de afmægtige og ringe, som kom med julen. Det kunne sikkert blive en fin juleprædiken i en krisetid, men julen er også budskabet om Guds tilgivende blik på syndere. Den lille Jesus var sikkert en sød baby, men han kom for at frelse mennesker fra syndens permanente krise. Når det til trods for alle kriser ikke går ad helvede til, er det, fordi Guds kom ned på jorden, så vi kan gå ad himlen til. Det sætter alle verdens kriser i relief. Der er sand højtidspower i Brorsons ord: ”Vi synger om den søde fred, at Helvede skal skælve ved vor julesang at høre.”

Jesper Bacher er sognepræst.