Her er bøgerne, du skal læse for at forstå verden i 2016

Sikke et år. Brexit og Donald Trump fik nogle til at tale om en ny verdensorden, overgreb i Köln, flygtningestrømme, massedrab i Aleppo og terrorangreb fik mange til at erklære 2016 for et annus horribilis. Her er en bunke bøger, der debatterer og belyser året

Illustration: Rasmus Juul
Illustration: Rasmus Juul.

Trumpland

Donald Trumps valgsejr ved det amerikanske præsidentvalg må stå tilbage i top-tre over, hvad vi vil huske 2016 for.

Selvom ”den hvide arbejdermand” er for simpel en beskrivelse af byggematadorens bagland, har kloge hoveder i månedsvis nærstuderet arbejderklassens manglende reallønsstigninger som en årsagsforklaring, mens andre iagttagere har valgt at fokusere på pigmenten i det (primært hvide) trumpistiske vælgerkorps. Mødt med afsky i nogle segmenter, forsvaret som ofre for en ignorant elite af andre.

Et af de ærligste portrætter af Donald Trumps vælgere er ”Strangers in Their Own Land: Anger and Mourning on the American Right”, der ifølge The New York Times er en af de seks bøger, man bør læse for at forstå valget.

Bogens forfatter er Arlie Russell Hochschild, der som humanistisk professor fra californiske Berkeley selv tilhører den i 2016 så berygtede ”elite”, som Trumps valgkamp stod i opposition til.

Men ”Strangers in Their Own Land” er en fordomsfri beretning om et Tea Party-støttende samfund i en forurenet del af sydstaten Louisiana, der ifølge den liberale Hochschild er gennemsyret af det paradoks, at de, der har mest brug for staten, hader den allermest. Vi møder en tidligere rørlægger i den petrokemiske industri, der blev fyret for sit fravær efter en arbejdsulykke, hvor han blev overdynget af flydende kulbrinter.

Herefter blev han miljøforkæmper, kun for i dag at støtte en politiker, der vil skære i miljøstyrelsen. Hans mistro til staten er større end til kemikalieindustrien. Kemikaliefirmaet gav ham trods alt løn. Staten tager den for at støtte de dovne, mener han. Som andre i området har han oplevelsen af at blive sprunget over i den lange kø til den amerikanske drøm. Fortællingen om Trumps vælgere er en skæbnefortælling.

Men er man mere typen, der er til tørre reallønstal og økonomiske faktorer, er det måske værd at følge rådet fra Saxo Banks cheføkonom, Steen Jakobsen, der i sidste uge på Morgenavisen Jyllands-Postens erhvervssider kom til den opsigtsvækkende konklusion, at ”hvis man helt neutralt ser på hvilken bog, der bedst beskriver verden lige nu, kommer ’Das Kapital’ tættest på”. Du læste rigtigt. Saxo Bank-økonomen anbefalede Karl Marx. Tag den, Ayn Rand.

Arlie Russell Hochschild. Strangers in Their Own Land: Anger and Mourning on the American Right. 368 sider. The New Press. 
 

Det er geografien, dumme!

Kan man forstå længslerne bag Brexit uden at skele til Den Engelske Kanal, der ikke er krydset af fjendtlig magt siden 1066? Giver det mening at analysere Vladimir Putins ageren på Krim i Ukraine eller i Syrien uden at have for øje, hvilke russiske flådebaser der slipper for is om vinteren, eller hans vågne øje for Baltikum, Kaukasus og Ukraine uden et blik for Ruslands steppelandskab og få naturlige grænser?

Nej, lyder svaret fra Tim Marshall, forfatter til bogen ”Prisoners of Geography” – Fanger af geografien. Marshalls analytiske jordomrejse giver i Concorde-fart en overflyvning af den rolle, geografien spiller for verdenssituationen. Og heller ikke så meget mere end det.

Men hans pointer er væsentlige supplementer til de gængse analyser af økonomiske interesser og kolliderende ideologier. Geografien er et konstant vilkår for en russisk tsar såvel som for en kommunistisk generalsekretær eller nationalistisk præsident.

Eller tag nu Brasilien. For få år siden et forventningsfuldt, såkaldt Brik-land. Før sommerens olympiske lege i Rio de Janeiro en ”rising power” midt i en økonomisk og politisk mavepuster.Marshall kaster et blik på Amazonflodens mudrede flodbreder og østkystens små havne og konkluderer, at Brasilien måske er en voksende stormagt, men heller ikke mere end det.

Andetsteds noterer han, at det uendelige arabiske ørkenlandskab har medført, at man historisk ikke har lagt særlig stor vægt på nationale grænser. Hvorfor de i dag er særdeles omstridte. Og deler ud af mange andre geo-observationer, der betyder en hel del mere for verdens gang, end vi normalt tænker over.

Tim Marshall. Prisoners of Geography: Ten Maps That Tell You Everything You Need to Know About Global Politics. 256 sider. Elliott & Thompson. 
 

Flugtens anatomi

Flygtningekrisen blev den klare overskrift for året 2015, og selvom Donald Trump og Boris Johnson hver især gav skæbnerne på Middelhavet kamp til stregen som dette års hovedpersoner, er flygtningekrisen langtfra slut. Der dør stadig mennesker i Middelhavet. Folk rejser stadig fra fattigdom i Afrika eller krig i Mellemøsten. Flygtningesituationen skaber fortsat politiske spændinger i Europa.

”Og vi stiller det samme spørgsmål: ’Hvad kan vi i grunden gøre for at hjælpe. Vi kan jo ikke hjælpe hele verden, vel?’ Nej, men vi kan i det mindste prøve at sætte os ind i forholdene og i disse flygtninges skæbner.”

Ordene er biskop i Lolland-Falsters Stift Steen Skovsgaards, og de kommer i hans forord til den norske Dagen-redaktør Kari Fures bog ”På flugt – historien gentager sig” .

Det er ikke en bog om den samlede flygtningekrise og årsagerne til den. Den fokuserer på de rædsler, som kristne menigheder i Mellemøsten er udsat for, og om det store, eksistentielle spørgsmål, om man skal ”blive eller rejse”, som et kapitel hedder.

For eksempel rejse til den svenske by Södertälje, som Kari Fure besøger, fordi den på grund af en massiv indvandring og flygtningestrøm er blevet noget nær en kristen-assyrisk hovedstad i Europa. I byen findes et mindesmærke for Det Osmanniske Riges massedrab på assyrerne i 1915, og Kari Fure bruger adskillige sider på at beskrive folkemordet og dets tråde til situationen i Mellemøsten i dag.

Men flygtninge- og migrantkrisen handler ikke kun om krig og forfølgelse i Syrien og Irak. I bogen ”The New Odyssey” er den britiske The Guardian-journalist rejst med migrantstrømmen gennem 17 lande fra det fattigste Afrika til det forjættede Europa. Over Saharas ørken til mødet med menneskesmuglerne i Libyen. Over Middelhavet med en redningsbåd til mødet den italienske kystvagt og videre på den berygtede Balkan-rute. Titlen refererer til Homers Odysseen, der i lighed med flygtningekrisen handlede om at stævne ud og finde sit hjem, uanset om det hjem er, hvad man tror, det er.

Patrick Kingsley. The New Odyssey: The Story of Europe’s Refugee Crisis. 368 sider. Guardian Faber Publishing. 

Kari Fure. På flugt – historien gentager sig. 293 sider. Prorex. 
 

Du gamle, du splittede

Den 4. januar er det et år siden, at Sverige indførte det såkaldte transportøransvar og de facto suspenderede den skandinaviske pasunion. Det var kulminationen på en nordisk flygtningekrise, der sendte 15 års værdipolitisk nabostrid mellem Danmark og Sverige ud på nye dybder. Skal man forstå de identitetsopgør, der for tiden pågår på begge sider af sundet, er to meget forskellige bøger anbefalelsesværdige.

Vi begynder i Danmark, hvor professor Henrik Jensens ”Derfra vores verden går” udkom parallelt med efterårets debat om danskhed. Henrik Jensen turnerer i bogen rundt i det danske sprog og landskab, vor kristne kulturarv og våde vejrlig og slår et slag for en inkluderende fædrelandskærlighed frem for både nationalisme og globalisme. Fædrelandskærligheden er med hans øjne en national mellemvej i en til tider hadsk debat, der i essayets indledning illustreres med et sammenstød mellem to demonstrationstog i København.

Men synes man, at Danmark er polariseret, tænk da på Sverige. Hinsidan har journalist Niklas Orrenius begået bogen ”Skotten i Köpenhamn”, hvor han i et år har fulgt tegneren Lars Vilks, der i 2007 tegnede den muslimske profet Muhammed som en såkaldt ”rundkørselshund” og derfor var målet for Omar El-Husseins angreb på Krudttønden i København sidste år. Niklas Orrenius tegner gennem sit portræt af Lars Vilks et portræt af ekstremernes Sverige, der i 2016 er dybt splittet af debatten om indvandring, islam og ytringsfrihed.

Undervejs i bogen optræder journalisten mere og mere som debattør. Han møder islamisten og gerningsmanden bag et brandattentat på Lars Vilks’ hus i 2010, og hører, at den racistiske morder Peter Mangs har kontaktet Lars Vilks fra fængslet med et ønske om hjælp.

Bogen byder på reportager fra Sveriges indvandrer- og højreekstreme miljøer, men også på møder med alle dem midt imellem. Som den borgerlige borgmester i skånske Höganäs, der først fejrede Lars Vilks som den stolteste søn i ”Sveriges Provence”, siden sammenlignede ham med et barn uden grænser, eller kunstbosserne, der vægrer sig ved at udstille den al-Qaeda-truede konceptkunstner. Alle tvinges de til at tage stilling i en kamp, der selv i Skandinavien har kostet liv.
 
Niklas Orrenius. Skotten i Köpenhamn: ett reportage om Lars Vilks, extremism och yttrandefrihetens gränser. 411 sider. Albert Bonniers Förlag.
 
Henrik Jensen. Derfra vores verden går – et essay om fædrelandskærlighed. 212 sider. Kristeligt Dagblads Forlag. 
 

Drengen i skolegården

Den syriske præsident Bashar al-Assads generobring af storbyen Aleppo føjede i forrige uge et nyt punkt til det verbale anklageskrift, som kritikere de seneste år har rettet mod præsident Barack Obamas amerikanske udenrigspolitik. En kritik, hvis analogi er drengen, der ser passivt til, mens skolegårdens hierarki forvandles til anarki, og bøllerne får lov til at gå hårdt til de svage elever. Andre har sammenlignet Barack Obamas kølige interessepolitik med Henry Kissinger, hvilket få formentlig forudså, dengang han for otte år siden vandt Det Hvide Hus på et bagtæppe af ”hope”.

Men i efteråret udkom et forsvar for Obamas udenrigspolitik i bogform. Det hedder ”The Long Game” og er forfattet af Derek Chollet, der selv har en fortid som embedsmand i det amerikanske udenrigsministerium under Obama.

Med magasinet The Economists ord portrætterer Derek Chollet Barack Obama som udenrigspolitikkens svar på mesterinvestoren Warren Buffett, der på ”den lange bane” har høstet store gevinster i et aktiemarked præget af day-traders på jagt efter hurtige gevinster.

Det er i Derek Chollets optik et udtryk for langsigtet udenrigspolitisk perspektiv, at Obama har vendt blikket mod Asien, lavet atomaftale med Iran og klimaaftale med Kina. Fra Europa har flere ellers tilskyndet Obama til først og fremmest at vise handlekraft i forhold til situationen i Ukraine og Mellemøsten.

Men den omstridte beslutning om ikke at gå ind i Syrien, selvom præsident Bashar al-Assad krydsede Obamas ”røde linje”, var ligeledes klog, argumenterer Chollet: Man lykkedes med at skabe et diplomatisk samarbejde med Rusland om at fjerne de kemiske våben, der med Islamisk Stats fremmarch kunne have udgjort en uset trussel mod en krigstræt amerikansk befolkning.

Ifølge Chollet er pointen, at ”Obama-doktrinen” både afspejler USA’s nationale og internationale interesser i en tid med uendelige krav til en supermagt uden superkræfter.

Man kan være enig eller uenig – Financial Times kalder bogen ”overbevisende”, Washington Post ”uoverbevisende” – men man kan næppe være ligeglad. Det gælder verdens orden.

Derek Chollet. The Long Game: How Obama Defied Washington and Redefined America’s Role in the World. 288 sider. Public Affairs.