Denne artikel er en del af Kristeligt Dagblads dækning af den nye udgave af højskolesangbogen. Du kan følge dækningen og få en mail, hver gang en ny artikel om sangbogen er klar. Klik her.
JA, mener radiovært, debattør og jurist Nima Zamani:
Det er den rette beslutning, for jeg synes faktisk, det er en unødvendig debat. Så kan man spørge, hvorfor jeg så deltager i debatten. Men man kan også have en position, hvor man siger, at nu er der simpelthen noget, som er for småt til, at vi skal bruge så meget spalteplads på det. Jeg tror, der er omkring 600 sange i den nye udgave. Det svarer til, at 0,16 procent af Højskolesangbogen handler om islam.
Og det er i øvrigt en person, som synger på dansk og ikke på arabisk. Han synger heller ikke koranvers, og sangen handler også om den danske hovedstad. Altså, slap nu af! Det er ikke, fordi jeg skal kaste om mig med, hvem der er ekstremister, men når man ser sådan en som politikeren Henrik Dahl fra Liberal Alliance virkelig være indigneret over det, så må jeg simpelthen bare sige, at det tenderer til ekstremisme at gå så meget op i så lidt.
Hvem har egentlig gavn af det?
Jeg ved ikke, om der er nogen, der har gavn af det. Det kan da godt være, at der er nogle muslimer, som hører nyheden omkring det, og tænker, at ”der er nogen, som byder os velkomne i de mest danske og demokratiske institutioner”, så på den måde er det en varm og udstrakt hånd.
Men det er jo heller ikke sådan, at der kommer til at sidde en masse muslimer – hvis overhovedet nogen – på højskolerne og synge den her sang.
Hvorfor skal Højskolesangbogen så være et redskab til at tilgodese minoritetsgrupper?
Når det drejer sig om 1 sang ud af 600, så ved jeg ikke, om man kan kalde det at tilgodese nogen, men det er i hvert fald en mikrorespekt for, at der er forskellige befolkningsgrupper i Danmark, og det er da fint. Nu så jeg, at Shu-Bi-Duas sang ”Danmark” fra 1978 er blevet taget ud, og så kommer der en ramadan-sang ind.
Men det er jo ikke ensbetydende med, at Danmark officielt er islamiseret eller tæt på, og når man prøver at få debatten til at handle om det, så er det bare, fordi man leder efter hvad som helst til at danne et skrækbillede om, at nu kommer islamisterne og gør Danmark til noget, vi ikke kan kende. Det er 1 ud af 600 sange.
Sangen er blevet kritiseret for dens form og for ikke at kunne fungere som fællessang, som Højskolesangbogen i sagens natur lægger op til. Hvorfor skal den så med?
Jeg er ikke meget musikalsk, men jeg har prøvet at synge med på den et par gange, og den sætter sig ikke fast. Og det skulle den jo gerne kunne. Så det er ikke en ørehænger. Men fungerer alle 600 sange i Højskolesangbogen som fællessange? Jeg synes ikke, den her debat handler om, hvorvidt nogle personligt synes, den her sang er god eller ej.
Højskolesangen er en brugsbog, og sangene skal gerne synges – tror du, at det bliver tilfældet med ”Ramadan i København”?
Jeg har været højskolelærer, og der er ikke muslimer. Men højskoler handler meget om en gruppe mennesker, der masserer hinanden med, at de byder alle velkomne, så på den måde er det fint. Det er måske et statement, som højskoleelever blandt dem selv kan dele, men nej, det er ikke, fordi der i praksis er muslimer, som kommer til at synge den. Men det er med til at definere, at der i Danmark er en masse forskellige mennesker i befolkningen, og at det er o.k. Det jo ikke sådan, at otte procent af Højskolesangbogen er om ikke-vestlig kultur, selvom otte procent af den danske befolkning cirka udgøres af ikke-vestlige mennesker.
NEJ, mener næstformand og kulturordfører for Dansk Folkeparti Morten Messerschmidt:
Det synes jeg bestemt ikke. Jeg synes, det er en dårligt skrevet sang. Det er åbenlyst dårlig lyrik. Hvis man læser de fem vers op, lyder det næsten som en 8. klasseselevs forsøg på at skrive et digt. Det hører ingen steder hjemme i Højskolesangbogen. Nu kender jeg ikke Isam B, men det er ret åbenlyst, at han ikke er en særlig god digter. Den må være skrevet en dag, hvor han har fastet lige lovlig længe, fordi det er helt tydeligt, at det er et dårligt produkt.
Hvorfor kan det være problematisk, at den får en plads i den folkekære sangbog?
Prøv at læse den igennem. Den er overhovedet ikke på niveau med det mest jævne, der er i Højskolesangbogen. Her tænker jeg både ren prosa, men sådan set også forholdet mellem musikken og prosaen. Normalt har det været sådan, at nye ting, der kommer ind i sangbogen, har været af højt musikalsk og digterisk niveau. Man forsvarer den her sang med, at det er en form for stemningsbillede af noget, der foregår på Nørrebro. Og det synes jeg ikke er nok til, at man kan komme med i et så fint selskab i Højskolesangbogen.
Man kan komme med indvendinger mod, at selskabet er mindre fint, end det tidligere har været. Højskolesangbogen er ved at blive en mere fuldblods kulturradikal kanon. Og så kan man spørge, hvorfor ikke også lade en underlig type fra musikgruppen Outlandish få lov til at komme med. Men det er klart, at udvalget kompromitterer det, Højskolesangbogen historisk har været. Jeg har ikke før oplevet nogen, der med så stor selvbevidsthed prøver på at fjerne et folkeeje.
Så det handler for dig om, at sangen er problematisk, fordi den er dårligt skrevet, og ikke fordi den hylder en muslimsk højtid?
Hvis der virkelig var en sang på niveau med Thøger Larsen, Johannes V. Jensen og Grundtvig, som forklarer en ikke-kristen højtid, så ville jeg da være åben over for det. Det, der er tale om her, er, at man har et digterisk dårligt produkt, som er skrevet af en type, der er politisk kompromitteret, og hvor man vælger at sige, at netop den islamiske højtid skal have en særbehandling, som hverken buddhister, jøder eller ateister tidligere har fået.
Synes du, at flere religioner burde få plads i Højskolesangbogen?
Nej, præmissen for Højskolesangbogen har ikke været, at hver gang, der kommer en ny trosretning eller en ny identitær retning, så skal den have en sang. Så bliver Højskolesangbogen en underlig mosaik af forskellige identiteter, og så bliver den jo ikke en samling af dansk identitet. Altså, skal vi så også have en sang for homoseksuelle, intetkønnede og en sang for A- og B-mennesker? Hidtil har man insisteret på, at der skulle være en kerne af tradition, overlevering og kvalitet i Højskolesangbogen. Der må man sige, at denne her sang hverken repræsenterer en tradition eller noget særligt kvalitativt.
Er der et politisk budskab i, at den her sang får lov at komme med?
Jeg synes, det er kompromitterende, at et udvalg af begavede, musiske og litterært interesserede mennesker, der må have været bevidste om, at det her er en dårlig sang, alligevel vælger at tage den med, fordi de synes, hensynet til mennesker, der holder ramadan, er vigtigere end at sikre Højskolesangbogens kvalitet. Man sidder med en fornemmelse af, at sangbogsudvalget leger politik. Den fornemmelse forstærkes, når man hører udvalgets formand, Jørgen Carlsen, tale om, at det skulle være særlig islamofobisk at være modstander af denne sang.
Læs teksten til "Ramadan i København" på den officielle hjemmeside <strong>højskolesangbogen.dk</strong>
Denne artikel er en del af Kristeligt Dagblads dækning af den nye udgave af højskolesangbogen. Du kan følge dækningen og få en mail, hver gang en ny artikel om sangbogen er klar. Klik her.