Skal de ældste elever bedømmes på flere parametre og have yderligere tal i karakterbogen, når de forlader folkeskolen?
Ja, mener børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S). Hun foreslår, at elever i 8. og 9. klasse ikke længere kun skal bedømmes på deres faglighed, men også modtage årskarakterer for flittighed. Pernille Rosenkrantz-Theil fortæller til Jyllands-Posten, at hun vil forsøge at få de øvrige partier med på et treårigt forsøg med karakter for flid, da det ifølge ministeren vil give fagligt svagere elever mulighed for at præstere og opnå en god karakter for deres arbejdsindsats.
”Det er ikke alle, der kan få 12 i matematik, og der er det vigtigt, at vores uddannelsessystem honorerer og giver credit, hvis man har lagt en arbejdsindsats,” siger hun til Ritzau.
Men er det en god idé at give eleverne karakterer for flid?
Ja, mener Michael Böss, historiker og forfatter
Hvorfor er det en god idé at give folkeskoleelever karakterer for flittighed?
"Der er en tendens til, at børn med intellektuelle, faglige kompetencer bliver vurderet enormt højt i vores samfund og også i vores skole. Det er det, de bliver bedømt på, og det er det, de får karakterer for. Man glemmer, at det er én ting at lære noget fagligt i skolen, men at en anden vigtig ting er at få sociale kompetencer. En af skolens allervigtigste opgaver er, at den er med til at danne børns personlige karakter og fremme det, man i gamle dage kaldte dyder, og der hører flid og ordentlighed helt afgjort med."
Du skriver i et opslag på Facebook, at flid og det at gøre sig umage er noget, vi mange steder ser ned på i vores samfund. Hvad mener du med det?
"Der er en tendens i populærkulturen til at hylde dem, der slipper nemt igennem med tingene. Vi synes, det er rigtig smart, hvis der er nogen, der er kommet til tops og har skabt en virksomhed og bagefter siger, at de droppede ud af skolen. Flid og hårdt arbejde bliver set på som værende gammeldags og konservativt. Men det er immervæk med de redskaber, at vores børn og unge klarer sig bedst i livet – ved at være flittige og gøre det så godt, som de nu kan. Det er vigtigere for dem selv, men det er også vigtigere for vores samfund. Det er det, jeg kalder for den protestantiske arbejdsetik. Det er noget af det vigtigste, der er gået i arv fra Reformationen, og det synes jeg, at vi skal holde fast ved. Vi har i dag en akademiseret skole, hvor vi kun præmierer de intellektuelle kompetencer, og derfor kan vi komme til at gøre børn ondt, der måske ikke har de kompetencer, men på den anden side er arbejdsomme, flittige og gør sig umage med det, de laver. Der er en symbolsk markering i det forslag, som jeg synes er vigtig."
Kritikere mener, at endnu en karakter kan lægge et større præstationspres på de allerede pressede børn og unge. Har de ikke ret i, at det er en risiko?
"Jeg vil for det første stille spørgsmål ved, om det er skolen, der lægger et stort præstationspres på de unge. Jeg ser krav om præstation andre steder i ungdomskulturen, som jeg finder værre, for eksempel det, at man ser lige så godt ud som de andre, og at man får lige så mange likes på Facebook som de andre. Hvis præstation skal bestå i, at man skal være forberedt, når man møder i skolen, så er det i orden for mig. "
Men kan eleverne ikke komme til at føle sig mere forkerte, hvis karaktererne i højere grad møntes på det personlige og den individuelle indsats, som denne karakter lægger op til?
"Hvis det får nogen af de meget fagligt dygtige – men mindre arbejdsomme - til at føle sig forkerte, fordi de tidligere har troet, at de kunne klare sig med at være kvikke, så gør det ikke noget for mig. Det er jo en markering af, hvad der er rigtigt og forkert. Der holder jeg på, at det er rigtigt og godt, at man er omhyggelig og flittig med sit arbejde – om det er bogligt arbejde eller håndarbejde. Det er tværtimod en anerkendelse af, at hvert enkelt barn har en værdi i sig selv, selvom det ikke er intellektuelt eller højt præsterende."
Så du ser forslaget som mere inkluderende?
"Ja. Det er en måde at signalere over for de mere fagligt svage unge, at de også kan noget. Man kan opnå meget gennem flid, der er en værdi i sig selv, som også samfundet og fremtidige arbejdsgivere vil påskønne.
Nej, mener Søren Christian Krogh, forsker og medforfatter til bogen ”Præstationskultur”, samt ph.d.-stipendiat på Aalborg Universitet.
Hvorfor er du kritisk over for forslaget om at give elever karakter for flittighed?
"Jeg tror, der vil være en fare for, at man kommer til at forstærke elevernes følelse af ikke at have leveret en tilstrækkelig indsats, ikke at være gode nok og ikke at kunne leve op til de krav, der forventes. Man flytter bedømmelsen over på børnene selv og siger implicit, at det er deres skyld, hvis tingene ikke lykkes. I folkeskolen er der allerede i dag et stort fokus på karakterer. Der er nogle faste formler for, hvad der honoreres, og det fører til, at eleverne i højere grad orienterer sig mod, hvad der kan give point, end de fordyber sig i et fag eller lader sig inspirere."
Men karakteren bliver netop foreslået for at belønne den enkeltes personlige indsats frem for det intellektuelle. Kan det ikke være med til at give de fagligt svagere elever en succesoplevelse?
"Mine erfaringer med dem, som virkelig lider under præstationsræset, er, at mange af dem oplever et kæmpestort pres for, at de hele tiden skal præstere i mange facetter af deres liv. I forslaget om den nye karakter er der jo også et indbygget argument om, at det kun er op til dig selv, og at alt, hvad der lykkes og ikke lykkes for dig, udelukkende er din egen skyld . Når jeg taler med udskolingselever, så er der mange af dem, som i forvejen lægger enormt stort pres på sig selv og evaluerer sig selv ved at sige: ’Hvis bare jeg havde rakt hånden op mere, hvis bare jeg havde fokuseret lidt mere på den der fremlæggelse, så havde jeg måske fået en højere karakter’."
Men er det ikke godt at vise de unge, at flid og hårdt arbejde er gode værdier? Kan det ikke også være et incitament til at få eleverne til at fordybe sig mere, når de får en karakter for netop at vise deres arbejdsindsats?
"Når jeg taler med udskolingselever, har jeg ingen oplevelse af, at de generelt ikke opfatter flid og hårdt arbejde som gode værdier. Jeg oplever tværtimod en stor selvansvarliggørelse for, at de lykkes i mange facetter af deres tilværelse, og netop derfor slider og slæber mange allerede en hel del i forvejen. Nogen i en sådan grad, at det går alvorligt ud over deres trivsel og mentale sundhed. Faren er, at man forstærker dette pres, hvis de samtidigt også skal have en karakter for denne del af deres skolegang. Der kan så at sige blive endnu et sted, hvor man skal have 12. Jeg har bestemt ikke indtryk af, at der mangler steder i skoledagen, hvor elever skal bedømmes. Tværtimod."
Hvad er du bekymret for, at karakteren kan medvirke til?
"Potentielt vil det føre til, at man øger præstationspresset. Man skaber endnu et aspekt, hvor eleverne skal måles og vejes. Et eksempel er, at børn i tredje klasse, der skal igennem en test, der måler deres læsehastighed, kan finde på at læse den samme bog flere gange, for så kan de højne det læsehastighedstal, læreren får at se. Så de læser jo ikke en bog, fordi de synes, den er spændende, de læser en bog for at få et tal højere op. Det er sådan nogle logikker, man er oppe imod, og det tror jeg ikke, flere karakterer vil hjælpe på."
Hvad kan man gøre politisk for at mindske præstationskulturen?
"Man kan forsøge at udvide rammerne for, hvordan en præstation kan se ud. Jeg er underviser selv og er stor fortaler for, at børn og unge udvikler sig og bliver dygtigere. Man kunne i højere grad begynde at tilrettelægge undervisningen efter det, man kan kalde en offensiv præstationsstrategi, altså at man lader sig kalde på et fag, synes noget er spændende og arbejder med noget på eksperimenterende vis. At man i højere grad skaber et rum, hvor nysgerrighed og lyst kan drive værket, frem for at der er nogle meget særlige egenskaber, der bliver belønnet, mens andre ikke gør."