Prøv avisen

Bør TV 2's julekalender handle om kristendom?

Bør TV2's julekalender handle om kristendom? Ja, siger generalsekretær for KLF Michael Arendt Laursen. Nej siger fiktionschef ved TV2's Katrine Vogelsang. Foto: Scanpix

For 25 år siden blev der første gang vist julekalender på TV 2. Siden har kun en enkelt af slagsen, ”Jesus og Josefine”, eksplicit handlet om kristendom. Den kristne kultur bør få mere plads, også i julekalenderen, mener Mikael Arendt Laursen, generalsekretær for KLF, Kirke og Medier. Det vigtigste er den gode fortælling og familieoplevelsen, siger fiktionschef for TV 2, Katrine Vogelsang

JA,

mener Mikael Arendt Laursen, generalsekretær for KLF, Kirke og Medier.

Hvorfor bør TV 2's julekalendere tage fat i konkrete kristne fortællinger?

Jeg tror, vi skal være mere bevidste om, at vi har en kristen kultur, som har betydning for vores samfund og demokrati. Og hvis vi undertrykker den bevidsthed, så udvander vi vores værdier og bliver svagere som samfund.

Også når det handler om noget så banalt som en julekalender. For julen ér en kristen højtid i Danmark. Derfor skal man stå ved, at det er en fælles værdi for danskerne, og derfor skal man fortælle nogle gode historier om det på tv. I vores aktuelle tid sker der så mange frygtelige ting - nyligt med terrorangrebet i Paris - og så er det vigtigt, at den kristne kultur får plads. Som samfund har vi forsøgt at blive så lidt religiøse som muligt, og det tror jeg, er en fejl.

Er det ikke nok, hvis kristne værdier som eksempelvis næstekærlighed og medmenneskelighed er repræsenteret - skal julekalenderen nødvendigvis have konkret rod i kristendommen?

Jeg synes, at de to ting hænger sammen. Julekalenderen skal have rod i kristendommen og dermed også repræsentere dens værdier. Det behøver ikke hver gang være en fortælling som ”Jesus og Josefine”, men det bør handle om, hvorfor vi fejrer jul, og hvorfor julen stadig har betydning for os i dag.

Vi har i Danmark pakket kristendommen så meget ind, at den ikke rigtigt kommer frem, heller ikke i julekalenderen. Men det er vigtigt, at man også på tv tør sige, at december handler om den kristne jul. Jeg tror simpelthen ikke, at den udfordring er for svær, men det kræver vilje og mod fra dem, der producerer julekalenderne.

Men er formålet med en tv-julekalender ikke, at danske familier har noget hyggeligt at samles om? Skal man nødvendigvis høre om kristendom?

Ja, det skal man. Der er så meget andet, familien kan samles om, for eksempel Disney Sjov. Men julen er en særlig højtid, der er med til at præge vores samfund, og derfor skal julekalenderen handle om jul. Det ligger jo i konceptet. Ellers kunne den lige så godt blive sendt i marts. Vi skal passe på, at vi ikke bliver for kristendomsforskrækkede, for kristendommen er en del af den danske kultur.

Skal børn med en anden - eller ingen - tro ikke kunne følge med i årets julekalender uden at skulle se på og lytte til kristne historier?

Både og. Jeg tror, der er mange familier, som måske ikke kommer i kirken, men som er glade for at få repeteret, hvad julen handler om. Derfor tror jeg heller ikke, der er så mange, der har noget imod, at julekalenderen handler om kristendom. Ellers kan de jo slukke for fjernsynet. Og så er der altså 11 andre måneder om året, hvor de kristne værdier ikke i så høj grad er i fokus.

Årets julekalender på TV 2, ”Juleønsket,” har engle med som gennemgående karakterer, men uden at det bliver brugt som en kristen figur. Hvad tænker du om det?

Jeg synes, at alle de fantastiske figurer fra Bibelen er oplagte at tage fat i, og det er da netop oplagt at lade englene fortælle en kristen historie.

Når det er sagt, så glæder jeg mig altid til at se årets julekalender, for det er dygtige folk, der står bag. Men jeg synes, de har berøringsangst over for kristendommen. De er ikke modige nok.

NEJ,

mener fiktionschef ved TV2, Katrine Vogelsang.

Hvorfor har kun én af TV 2's julekalendere haft en eksplicit kristen vinkel?

Hos os er det ikke et mål i sig selv, at det kristne budskab skal være en del af julekalenderen. Udgangspunktet er den gode fortælling, og hvad forfatterne bag julekalenderen gerne vil fortælle om.

Hos TV 2 har vi et bredt syn på julen, som for os handler om gode værdier: Man skal være sammen og være gode ved hinanden. Og så er det vigtigt, at man som familie får en god oplevelse, når man ser vores julekalender. Det betyder, at vi frem for et bestemt tema eller emne kigger efter, hvorvidt der er en forfatter, som gerne vil fortælle en god historie. For vi kan se, at det er dét, der giver de bedste julekalendere.

Men julen er jo en fejring af Jesu fødsel. Bør julekalenderen så ikke netop tage fat i kristne temaer i stedet for at handle om eksempelvis nisser?

De kristne temaer kan man jo angribe på mange måder, for næstekærlighed er for eksempel også en kristen værdi. Så det er værdier som det gode mod det onde og det at hjælpe hinanden, vi går efter, mere end det er den konkrete kristne historie.

I årets TV 2-julekalender, ”Juleønsket,” er engle gennemgående karakterer. Det er da ellers en kristen figur?

Vores engle er ikke kristne engle, men superhelte-engle, der hjælper mennesker. Så selvom englen er en skikkelse fra kristendommen, bliver den ikke brugt ud fra et kristent perspektiv i ”Juleønsket.”

Men hvis englene ikke skal forstås som et kristent symbol, hvorfor er det så netop den figur, TV 2 har valgt?

Fordi englen er en karakter, der hører julen til. Andre julekalendere har nisser eller julemænd, og de er ligesom englen en del af julens figurer. Desuden repræsenterer englene tanken om, at noget, der er større end mennesket, gerne vil hjælpe os.

Det lyder som en kristen værdi?

Det er det, jeg mener - de kristne værdier gennemsyrer fortællingerne, men det er ikke et mål i sig selv, at julekalenderne er konkrete kristne historier.

Mikael Arendt Laursen mener, at de folk, der står bag julekalenderne, er berøringsangste over for kristendommen. Er I det?

Det er ikke min vurdering. Vi oplever, at mange forfattere til julekalenderne har et kristent blik på historien, men det vigtigste for dem er altid den gode fortælling. Jeg oplever det bestemt ikke som berøringsangst, men som det, at de kristne historier ikke optager forfatterne. De går i stedet efter de originale julefortællinger. Og hvis man tager fat i konkrete kristne historier, bliver det jo netop ikke originalt, men en tolkning.