Prøv avisen
Etisk set

Bør vi frygte ny teknologi?

Historiske erfaringer viser, at robotterne ikke gør os arbejdsløse. Her bliver en dreng underhold af en lille robot til The World Robot Conference i Beijing tidligere på året. Foto: Andy Wong/AP

ROBOTTERNE KOMMER! Idéen møder vi ofte. Særligt inden for science fiction-film som for eksempel ”The Matrix” og ”Terminator”. Men også inden for videnskab og politik. Senest har den teoretiske fysiker Stephen Hawking forudsagt, at ”udviklingen af kunstig intelligens kan betyde slutningen på den menneskelige race”, og på den politiske scene har Martin Ford i bogen ”Robotterne kommer” argumenteret for, at robotterne gør fremtiden jobløs. Men bør vi frygte robotterne?

MANGE HAR EN umiddelbar modstand mod ny teknologi. Primært fordi robotterne ”stjæler vores jobs”, som det ofte hedder. Den reaktion er ikke ny. Det var netop frygten for arbejdsløshed, der lå bag modstanden mod samlebåndet i 1900-tallet, og det, der fik maskinstormere til at ødelægge de mekaniske væve i 1800-tallet.

Men som påpeget af den franske økonom Frédéric Bastiat har en handling ofte mere end én effekt. For der er både den umiddelbare effekt – altså den effekt, der ses – og den indirekte effekt, der ikke ses, men som enten må forudses eller senere erfares. Bastiats pointe var, at den umiddelbare effekt altid er efterfulgt af en konsekvens, der ofte peger i modsat retning.

For selvom malkemaskinerne har erstattet malkepigerne, gravkoen har erstattet nogle af jord- og betonarbejderne, og e-mailen har erstattet mange af postbudene, så skabes der også hele tiden mange nye og bedre lønnede jobs. Det er dog så godt som umuligt at forudse, hvor de nye jobs bliver skabt. For det ville kræve, at vi havde indsigt i de valg, forbrugerne endnu ikke har truffet, og de idéer, som iværksætterne endnu ikke har fået. Dette er den effekt, som ikke ses.