I DANMARK HAR VI haft fri abort i over 40 år. Og jeg synes, at det er vigtigt at kunne blive fri for at blive mor, altså at kunne vælge en abort. Præventionsmetoder svigter, parforhold ændrer sig, økonomiske katastrofer kan ramme familien. Samtidig er sex, elskov, kærlighed kommet for at blive.
Kvinder i Danmark har fået frihed til at have et sexliv uden frygt for, at en uønsket graviditet skal ændre livskursen afgørende. Men skal der også være fri ret til at fravælge at blive mor til mere end ét barn ad gangen?
Debatten, der nu kører, er affødt af en videreførelse af forståelsen af kvindens ret til at fravælge at blive mor sammenholdt med, at der i dag er lovmæssig ret til fosterreduktion, hvis kvinden venter tre eller flere børn. Der er gode medicinske grunde til om muligt at nedbringe antallet af fostre fra fire eller tre fostre til to fostre. Men skal man have ret til uden medicinsk indikation at vælge ét af to børn fra, altså reducere antallet af fostre i en tvillingegraviditet fra to til én, på nydansk til en singleton-graviditet?
TILHÆNGERE AF RETTEN til at vælge abort af det ene foster ved tvillingegraviditet fremfører, at hvis kvinden ikke vil have tvillinger, så skal hun selvfølgelig have lov at fravælge at have to børn i maven – ellers vil hun blot vælge abort af begge fostre. Det fremstår som en klar forlængelse af retten til fri abort.
Men efter min mening hænger retten til den fri abort sammen med en kvindes ønske om at være mor eller ikke at være mor.
Når beslutningen om at bevæge sig mod forældreskabet er taget, så har hun krav på den bedste opbakning både før, under og efter fødslen af sit barn/sine børn. Ligesom hun selvfølgelig har krav på den bedste opbakning og pasning i valget af abort.
Jeg er derimod i stærk tvivl om, hvorvidt en kvinde uden en medicinsk indikation skal kunne sætte sig selv i den situation at vælge mellem to ligebyrdige fostre – for kun at få ét barn ad gangen. I det meget store flertal af tvillingegraviditeter går det godt. Er det ikke værd at fastholde?
Da Sundhedsloven blev til som en samlelov for et større antal love for alt muligt, ændrede man formuleringen ”fri og lige adgang til sundhedsvæsenet” til ”let og lige adgang… ”. Som om det handlede om adgangsramper og busstoppesteder. Det nævner jeg ikke for i denne forbindelse at debattere brugerbetaling. Det nævner jeg, fordi der er stor forskel på, om man bruger ordet fri eller ordet let.
Det ville ikke være let at træffe beslutning om at fravælge det ene foster frem for det andet foster i en tvillingegraviditet. Derfor skal der – som ved de sene aborter på medicinsk og/eller social indikation – være en støtte i en fælles beslutning fra sundhedsvæsenet. Det er altså ikke en ret for kvinden selv til at fravælge den ene tvilling frem for den anden tvilling i en ellers ønsket og ukompliceret tvillingegraviditet.
Hvis det medfører, at kvinden inden for de første 12 uger udøver sin ret til fri abort af hele graviditeten – så er det hendes valg.
Etisk set skrives på skift af højskoleforstander og medlem af Det Etiske Råd Jørgen Carlsen, universitetslektor i etik og teknologi Klavs Birkholm, tidligere folketingsmedlem Tove Videbæk, medlem af Det Etiske Råd og universitetslektor i bioetik Mickey Gjerris og formand for Jordemoderforeningen og medlem af Det Etiske Råd Lillian Bondo